Mere end 100.000 pensionister vil gerne tilbage i job – men arbejdsmarkedet rummer dem ikke

I stedet bliver seniorer mødt med modregning, stive præmieordninger og regler, der ikke passer til et arbejdsmarked i forandring.

En ny undersøgelse viser overraskende, at hele 139.000 pensionister mellem 60 og 74 år har fortrudt deres farvel og står parat til atter at træde ind på arbejdsmarkedet.

Vi skal give seniorerne frihed til at forme deres arbejdsliv. Det kræver, at vi fjerner de barrierer, som holder folk ude – ikke inde.

For nyligt præsenterede jeg ti forslag, der kan fjerne de mange benspænd og gøre det lettere for seniorer at bidrage. Men der er i virkeligheden brug for et samlet udspil, og her er fem spor, der kan bane vej for en ny tilgang.

Mange ældre vil gerne arbejde videre – på fuldtid, på deltid, med opgaver de brænder for, eller i nye fleksible rammer. De vil bidrage, men bliver i stedet mødt af stive regler, modregning og mistillid. Det er meningsløst.

Alt for mange ser stadig alder som en svaghed. Men det er en hån mod dem, der har båret arbejdsmarkedet i årtier.  

Palle Smed
Direktør, Faglige Seniorer

Tag bare eksemplerne: Efterlønnere og personer på tidlig pension bliver straffet økonomisk for selv små indtægter.

Folkepensionens præmieordning er kun for dem, der arbejder næsten fuldtid – ikke for dem, der kun magter 15-20 timer om ugen.

Og arbejdsløshedsforsikringen siger automatisk nej tak til folk, der har passeret pensionsalderen – også selvom de stadig arbejder.

Løsningen er enkel: Et bundfradrag, så man kan arbejde op til 15 timer om ugen uden modregning i efterløn, tidlig pension eller anden ydelse.

En skattefri præmie, som også kan optjenes ved deltidsarbejde. Og en ret til at pause en påbegyndt pensionsudbetaling, hvis man ønsker at arbejde mere.

Alt for mange ser stadig alder som en svaghed. Mange seniorer mødes med mistro. Meget er kulturelt betinget. Men det er en hån mod dem, der har båret arbejdsmarkedet i årtier.

Vi har brug for en kampagne, der viser seniorernes styrker. En national seniordag, en pris til arbejdspladser, der går forrest, og aldersbevidst ledelse på alle lederuddannelser.

Det skal være let at tage aktive valg – ikke en labyrint af regler, som skaber frygt for at åbne den forkerte dør. Systemet er så kringlet, at mange giver op.

Vi har brug for en digital seniorvejviser, individuel seniorplanlægning fra 60 år og ét samlet kontaktpunkt, hvor man får klar besked om pension, skat og arbejde.

Seniorer skal ikke presses på fuldtid - eller helt ud. De skal kunne vælge deres eget tempo.

En seniorfleks-ordning med 15-25 timers arbejde, pensionsopsparing og skattemæssige fordele er vejen frem. Fleksjob og skånejob skal være tilgængelige efter pensionsalderen.

Der bør oprettes en efteruddannelsespulje målrettet seniorer, og virksomheder bør også kunne få en skattebonus for at ansætte eller fastholde medarbejdere over 67 år.

Alt for meget lovgivning er lavet med kortsigtede briller. Det dur ikke. Vi skal tænke strategisk og rydde ud i regler, der spænder ben.

Hvorfor ikke en national kommission og et tværministerielt udvalg, der rydder op i regler, der holder seniorer ude af arbejdsmarkedet? Testen er enkel: Giver reglen fleksibilitet og respekt? Hvis ikke – så skal den væk!

Det handler ikke kun om at få flere i arbejde i en tid med mangel på hænder. Det handler om mennesker. Om frihed, respekt og værdighed – også i arbejdslivets sidste fase.