Kenneth SalomonsenMinisterium får trivselschef
Kenneth Salomonsen skal fra 1. november 2019 være kontorchef for det nyoprettede Kontor for Unges Trivsel i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det skriver ministeriet på Twitter.
Kenneth Salomonsen kommer fra en stilling som festivaldirektør på Ungdommens Folkemøde, hvor han har arbejdet de seneste tre år. Kenneth Salomonsen er desuden medstifter af Ungdomsbureauet, der står bag Ungdommens Folkemøde.
Den nye kontorchef ser det nye job som fyldt med udfordringer, han ser frem til at tage fat på:
"Jeg vil gå til udfordringen med troen på, at vi sammen med alle jer derude kan gøre en mærkbar forskel for danske unges trivsel. Jeg tager selvfølgelig imod alle de gode råd, anbefalinger, viden og hypoteser, I måtte sidde inde med," skriver Kenneth Salomonsen på sin Linkedin.
Ministeriet skriver desuden, at kontorets område indebærer at skabe debat og udbrede viden om unges trivsel.
Kenneth Salomonsen skal fra d. 1/11 stå i spidsen for vores nye trivselskontor, der skal gøre os klogere på unges trivsel, skabe debat og vise konkrete veje til at skabe bedre trivsel for unge og studerende. Vi glæder os til at byde @kensalomonsen velkommen! #uddpol #trivsel pic.twitter.com/ELJ3bCeTPc
— Uddannelses- og Forskningsministeriet (@UFM_MIN) 24. oktober 2019
Kenneth Salomonsen er uddannet fra CBS og RUC i både forretningsadministration, filosofi og sociologi.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Alternativet stiller økonomisk hovedkrav til nye regeringsforhandlinger
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Problemet er større, end vi tror. Derfor skal vi have vores første ligestillingsministerium
- Tusindvis af udlændinge har fået job på ny og lavere beløbsordning
- Dansk Metal: Det er forrykt, at arbejdsgiverne kræver statsstøtte til deres egne forsikringer




























