3F: EU-mindsteløn kan skade dem, Unionen vil beskytte

Af Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig, 3F

Den politiske debat er både herhjemme og i EU koncentreret om de dystre konsekvenser af coronakrisen. Nu kan man forsigtigt konstatere, at indsatsen for at bekæmpe smittespredning er på plads. Derfor rettes fokus mod eksplosionen i ledighed og risikoen for en længerevarende økonomisk krise.

Frankrig og Tyskland har lanceret et fælles EU-udspil med en stor genopretningsfond, som skal hjælpe hårdt ramte lande og stimulere økonomisk vækst og arbejdspladser. Kommissionen tog dette med i sit budgetforslag, der blev fremlagt 27. maj, og øgede endda fonden.

Målet er samtidig at mindske de sociale forskelle i EU, og her erklærer de to nøglelande deres støtte til Kommissionens rammeinitiativ for europæiske mindstelønninger. 

En håbløs idé
Netop dette initiativ skaber stor bekymring. Ikke blot i 3F og i dansk fagbevægelse, men også blandt danske arbejdsgivere og til både højre og venstre side på Christiansborg. Bestemt ikke på grund af formålet – at sikre bedre vilkår for de dårligst stillede lønmodtagere i EU – men fordi politisk dikterede mindstelønninger grundlæggende strider imod over hundrede års forhandlinger om løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.

Selve tanken om at etablere og hensigtsmæssigt håndhæve en EU-model for mindstelønninger på 27 grundlæggende forskellige arbejdsmarkeder er håbløs. Tænk eksempelvis på forskellene i sociale bidrag, skattetryk, arbejdsmarkedsparternes rolle og adgangen til relevante data for løndannelsen.

Selve tanken om at etablere og hensigtsmæssigt håndhæve en EU-model for mindstelønninger på 27 grundlæggende forskellige arbejdsmarkeder er håbløs.

Peter Kaae Holm
EU-politisk ansvarlig, 3F

Ifølge kyndig juridisk vurdering er selve ideen om lovfastsatte europæiske mindstelønninger tilmed i direkte strid med gældende traktatbestemmelser. Vi mener også, at værktøjet – europæisk politisk indblanding i løndannelsen – er ødelæggende for de kollektive forhandlinger og aftalemodeller, som gælder i blandt andet Danmark.

Eksempelvis vil en lovfastsat ”mindsteløn” i praksis risikere at blive en de facto maksimumløn i visse brancher og få en generelt negativ effekt på lønningerne.

Debatten skal vendes
Kommissionen er fortsat i en høringsfase, hvor man endnu ikke har fremlagt et konkret forslag. Den 3. juni vil Kommissionen lancere sin anden høring om initiativet, som især Danmark, Sverige og Østrig vender sig skarpt imod. Også blandt arbejdsmarkedets parter i EU og i de politiske grupper i Europa-Parlamentet har initiativet skabt splittelse.