3F: Ledige har brug for læhegn og vindmøller

Af Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Borgerlige stemmer bryster sig aktuelt over, hvor effektiv de selv synes, at den blå krisemedicin efter finanskrisen var.

Tanken er vel, at lad os dog udskrive noget tilsvarende igen, nu hvor vi skal tackle de voldsomme sociale og økonomiske konsekvenser af coronakrisen.

Fra 3F skal lyde et højt, utvetydigt nej tak til dén opfordring. Især fordi krisepakken efter finanskrisen var socialt set hamrende skæv.

Krisehjælp til virksomhederne skal ikke kun bestå i en håndsrækning til at genetablere den tidligere forretningsmodel, når den værste nedtur er overvundet.

Per Christensen
Forbundsformand, 3F

Blandt andet tildelte man skattelettelser til de bedst stillede og skubbede i løbet af få år over 70.000 ledige ud af dagpengesystemet og henviste dem til endnu lavere, sociale ydelser eller "selvforsørgelse".

Men den blå krisemedicin var ikke alene asocial. Den alt for hurtige opbremsning efter finanskrisen betød også, at genopretningen tog mere end ni år.

Virusorkanen raser
Den nuværende coronakrise kan blive den værste siden Anden Verdenskrig. Regeringen og Folketinget har skærmet for vinden, men orkanen raser stadig. Derfor bør vi sætte en række, fornuftige beskæftigelsesinitiativer i gang.

Regeringen har netop foreslået at frigive de almene lejeres opsparede midler i Landsbyggefonden til renoveringsprojekter for over 18 milliarder kroner.

Det vil styrke beskæftigelsen og sikre praktikpladser i byggebranchen også på kort sigt og vil samtidig betyde offentlige skatte- og afgiftsindtægter i størrelsesordenen ni milliarder kroner.

Man vil tilskynde Landsbyggefonden til at prioritere energibesparelser, hvilket er helt naturligt i lyset af det udestående krav om en ambitiøs, grøn omstilling og klimaindsats.

I tæt dialog med arbejdsmarkedets parter har regeringen og Folketinget allerede holdt hånden under over 150.000 jobs gennem blandt andet lønkompensationsordning og hjælp til selvstændige.

På trods af det er ledigheden eksploderet, og tre ud af fire fyresedler har været uddelt til ufaglærte og faglærte. Tjenere, rengøringsassistenter og taxichauffører er blandt de hårdt ramte faggrupper.

Styrk efterspørgslen
Nedturen rammer naturligt den hjemlige efterspørgsel.

Derfor giver det rigtig god mening – både samfundsøkonomisk og i forhold til de udsatte lønmodtagere – at yde en ekstra håndsrækning til dagpengemodtagerne her under coronakrisen.

De er ramt af en alvorlig nedgang i indkomsten og modtager mindre, end eksempelvis selvstændige kan få i kompensation.

Dertil kan man frigive lønmodtagernes indefrosne feriemidler, ved at staten lægger ud for virksomhederne, indtil de efter planen skulle have udbetalt dem.

Begge dele vil styrke efterspørgslen, og man kan give midlertidige incitamenter til, at nogle de nye forbrugsmuligheder vil komme medarbejdere og virksomheder i de kriseramte serviceerhverv til gode. 

Offentlige investeringer skal være grønne
Der er et hårdt tiltrængt behov for friere rammer for de lediges muligheder for almen og erhvervsrettet efteruddannelse.

Det vil være en gevinst både for den enkelte og for virksomhederne, der efter krisen kan (gen)hyre medarbejdere, som har fået et kompetenceløft. Det gælder, uanset om efteruddannelsen har handlet om ny teknologi, grøn omstilling eller dansk- og it-kundskaber.

Et boost til de offentlige investeringer bør naturligt understøtte den grønne omstilling. Eksempelvis har klimapartnerskabet for energitunge virksomheder, herunder Aalborg Portland, peget på nye biogasanlæg som et grønt alternativ til anvendelsen af fossile brændsler.

En velovervejet udskiftning af de mange olie- og naturgasfyr kan samtænkes med en udbygning af fjernvarmenettet og udbredelse af varmepumper – både kollektive og individuelle, alt efter hvad der i det pågældende erhvervs- og boligområde er samfundsøkonomisk og klimamæssigt mest effektivt.

Etablering af flere ladestandere er en forudsætning for mere grøn transport, og projekter med klima- og kystsikring ligger klar i skuffer landet over.

Ledige har brug læhegn og vindmøller
Kriseløsningerne bør altså bestå af såvel læhegn og vindmøller – for både lønmodtagere og erhvervsliv.

Krisehjælp til virksomhederne skal ikke kun bestå i en håndsrækning til at genetablere den tidligere forretningsmodel, når den værste nedtur er overvundet.

Vi bør også tilskynde til innovation og nytænkning, som kan give både virksomhederne og medarbejderne et grønt skub fremad mod en mere bæredygtig og energieffektiv fremtid for virksomhederne – og for samfundet.