Bliv abonnent
Annonce

Støjberg: Nedskæringer rammer ikke ledige

28. april 2011 kl. 05.55

Jobcentrene kan stadig give en ledig et AMU-kursus uanset prisen. Derfor betyder prisloftet ikke, at ledige ikke kan få den nødvendige uddannelse.

Inger Støjberg (V)
Beskæftigelsesminister
Arbejdsløse har stadig god mulighed for at få den efteruddannelse, der kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Sådan lyder meldingen fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V).

Ministrene var kaldt i samråd i går onsdag af oppositionen, der ville have svar på, hvad ministrene vil gøre for at sikre, at ledige kan få den uddannelse, der kan være vejen tilbage på arbejdsmarkedet.

Bekymringen kommer, efter at kriterierne for at få VEU-godtgørelse er blevet strammet, der er indført et prisloft på seks ugers selvvalgt uddannelse, og den periode, man kan få Statens Voksenuddannelsesstøtte, er blevet kortere.

Men ministrene slog på samrådet fast, at nedskæringerne har været både fornuftige og nødvendige.

"Vi er nødt til at gribe ind, når omkostningerne på området er steget eksplosivt fra 200 millioner i 2007 til 700 millioner i 2010," sagde Inger Støjberg på samrådet.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026