A-kasse: Opholdskravet er lovsjusk

DEBAT: Politikerne skal justere lovforslaget om at indføre opholdskrav til dagpengemodtagere, så det ikke rammer de forkerte. Kravet vil betyde mindre inspiration og lyst til at rejse ud og lære noget nyt, skriver Christian Sørbye Friis fra CA.

Af Christian Sørbye Friis
Direktør, CA Karrierepartner og a-kasse

23. oktober skal Folketinget førstebehandle regeringens lovforslag om et opholdskrav som betingelse for dagpengeret.

Opholdskravet går ud på, at man kun kan få dagpenge, hvis man har haft mindst syv års ophold i Danmark inden for de seneste otte år.

Regeringen ser opholdskravet som et værn mod udlændinges brug af det danske dagpengesystem, der samtidig sikrer, at man bidrager til det danske velfærdssamfund, inden man også får mulighed for at få adgang til dagpenge og andre overførselsindkomster.

Men der er fire grundlæggende fejl ved opholdskravet, som jeg håber, at Folketinget får rettet op på ved den kommende behandling af lovforslaget:

  1. Værnet virker ikke, men rammer derimod danskere, der er eller har været i udlandet
  2. Opholdskravet sikrer ikke, at man bidrager til samfundet
  3. Loven straffer folk med tilbagevirkende kraft
  4. Danmark bliver et fattigere samfund med opholdskravet

Opholdskravet rammer de forkerte
Opholdskravet skal være et værn mod udlændinges brug af dagpengesystemet. Men det virker ikke over for langt den største gruppe af udlændinge i Danmark, nemlig dem fra EØS-området (EU, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz).

På grund af EU-reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed bliver ophold i deres hjemlande nemlig sidestillet med ophold i Danmark. 

Det har heller ikke nogen virkning over for mange af de udlændinge, der kommer fra lande uden for EØS. De kan nemlig typisk ikke få dagpenge alligevel, fordi de har en midlertidig arbejdstilladelse, der er knyttet til deres aktuelle job; De kan derfor ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre de har en permanent arbejdstilladelse, men de gives kun i særlige tilfælde.

Til gengæld omfatter opholdskravet de mange tusinde danskere i udlandet – og de omkring 36.000 danskere, der er kommet tilbage til Danmark inden for de sidste syv år.

Nogle af dem bliver reddet, fordi man har lavet en række undtagelser for opholdskravet, så for eksempel uddannelse i udlandet eller arbejde i udlandet som forsker eller for en dansk virksomhed i udlandet kan sidestilles med bopæl i Danmark. Det samme kan deres ægtefæller.

Men det redder langtfra alle. Regeringen har i bemærkningerne til lovforslaget selv oplyst, at de forventer, at 20.350 vil melde sig ud af a-kasserne i løbet af de næste par år, fordi de ikke kan få dagpenge på grund af opholdskravet.  

Dovne Robert bliver bedre stillet end de udlandsdanskere, der bidrager
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i flere interviews – senest i P1 Morgen 4. oktober og på Berlingske.dk 9. oktober – fortalt, at han finder det rimeligt at indføre et opholdskrav, så det sikres, at man bidrager til det danske velfærdssamfund, inden man også får mulighed for at få adgang til dagpenge og andre overførselsindkomster.

Det lyder jo meget tilforladeligt, at man skal bidrage til det danske samfund, før man kan få danske velfærdsydelser. Det har bare ikke noget med opholdskravet at gøre.

For som det fremgår af navnet, så handler opholdskravet ikke om, hvad man bidrager med, men udelukkende om, hvor man har opholdt sig.

Man kan have arbejdet og betalt skat i Danmark i hele sit liv, men hvis man rejser til udlandet i blot 13 måneder, så ryger dagpengeretten de næste syv år på grund af opholdskravet – det gælder også, selvom man efter hjemkomsten får arbejde og betaler skat og bidrager til samfundet igen.

Samtidig kan man have for eksempel Dovne Robert siddende og lave ingenting i tyve år uden at bidrage med noget som helst. Men hvis han lige pludselig tager sig sammen og får et arbejde – og melder sig i en a-kasse – så kan han få dagpenge efter et års arbejde.

Så de, der bidrager, kan sagtens blive ramt af opholdskravet, hvis de formaster sig til at rejse ud. Og de, der bidrager meget lidt, kan slippe fri, hvis blot de bliver hjemme.

Det økonomiske sikkerhedsnet er vigtigt
I de sidste par uger har vi i CA talt med rigtig mange danskere i udlandet. De har hørt om opholdskravet og er bekymrede for at miste deres økonomiske sikkerhedsnet, når de kommer hjem til Danmark igen.

Danskerne i udlandet er nemlig, ligesom danskerne er flest. Nogle har almindelige lønmodtagerjobs, som familien Schønwandt, der lige nu er i Sydney i Australien, hvor de suger erfaring til sig i et konsulentfirma og et marketingbureau. Andre, som Lise Møller Frikke, er topchef i en international koncern i USA, men til gengæld går ægtefællen hjemme og passer børnene, så de har kun hendes indtægt.

De har husleje og faste udgifter, der skal betales – ligesom os andre. Og så er de udsatte på arbejdsmarkedet, når de skal hjem igen.

De har ikke nogen garanti for job i Danmark, når de kommer hjem igen. De skal søge job fra den anden ende af verdenen, og det lykkes nogle gange – og andre gange ikke.

Derfor er det vigtigt for dem, at der er et økonomisk sikkerhedsnet i form af dagpenge, hvis de får brug for det, når de kommer hjem.

Opholdskravet rammer ikke kun dem, der vælger at rejse til udlandet, efter at loven om opholdskrav er trådt i kraft. Det rammer også alle dem, der for længst er taget ud – og dem, der er kommet hjem igen.

Alle, der bliver ledige 1. januar 2019 eller senere skal nemlig opfylde opholdskravet. Det vil sige, at fra den dag, man melder sig ledig, skal a-kasserne se tilbage på de seneste otte år. Og hvis der har været mere end et års ophold i udlandet inden for de otte år, falder hammeren.

Mange danskere i udlandet har ellers netop bevaret deres medlemskab af en a-kasse i forventning om et økonomisk sikkerhedsnet, når de kom tilbage til Danmark.

Men hvis aftalen om opholdskravet bliver til lov, så mister mange af disse mennesker retten til dagpenge med tilbagevirkende kraft. Det svarer til, at forsikringsagenten kommer og opsiger brandforsikringen, mens huset står i flammer. Det er lovsjusk.  

Danmark bliver mindre som samfund
I Danmark har vi rejst ud i mange hundrede år: opdagelsesrejsende, videnskabsfolk, købmænd, fiskere, håndværkere og handelsfolk. De har lært nye ting og er blevet klogere. De har gjort det danske samfund rigere og Danmark større.

Derfor er det rigtig skidt, at opholdskravet gør lysten til at rejse ud mindre. Otte ud af ti vil ikke turde rejse ud, viser en større undersøgelse fra Danske A-kasser. Og når vi i CA taler med de danskere, der allerede er i udlandet, er der en del, der overvejer, om de tør vende hjem igen, hvis der ikke er det økonomiske sikkerhedsnet.

Når færre danskere rejser ud, og færre rejser hjem igen, så lukker vi os om os selv og bliver et fattigere samfund med mindre inspiration og nye ideer fra hele den store verden. Det er skidt for danskerne i udlandet, og det er skidt for det danske samfund.  

Derfor skal Folketinget have denne opfordring med, når de førstebehandler lovforslaget 23. oktober 2018.

Løft blikket, og drop opholdskravet. Eller justér i hvert fald loven, så den virker efter hensigten – og ikke straffer dem, der rent faktisk yder et stort bidrag til det danske samfund – også selvom de i en periode har været i udlandet.

Forrige artikel Beskæftigelsesalliancen: Polariseret jobdebat skal erstattes af samarbejde Beskæftigelsesalliancen: Polariseret jobdebat skal erstattes af samarbejde Næste artikel HK til Troels Lund: Gør danskernes arbejdsmiljøønsker til virkelighed HK til Troels Lund: Gør danskernes arbejdsmiljøønsker til virkelighed
  • Anmeld

    Thomas Jensen · A-kasse medlem

    Det er på alle måder en dårlig lov

    Christian Sørbye Friis slår hovedet på sømmet. Det er på alle måder en dårlig lov. Jeg finder det yderst bekymrende, at det ser ud til at politikerne vil vedtage en lov, der så åbenlyst rammer ved siden af målet. Det virker til at de holder fast, blot fordi de har indgået et forlig på skatteområdet, og nu føler sig bundet af en aftale, de ikke ved forligets indgåelse kunne overskue konsekvenserne af. Formålet med høringsrunden er, at politikerne skal kunne nå at blive klogere, når de hører gode argumenter. Jeg er bange for, at gode argumenter ikke betyder noget her - og at loven bliver vedtaget, selvom beskæftigelsesministeren og andre dygtige politikere må have indset, at det eneste denne lov gør, at forringe danske statsborgers mulighed for at rejse ud. Man kunne også frygte, at en del af formålet er, at politikerne vil bryste sig af at have lavet endnu en udlændingestramning, i det håb, at der ikke er alt for mange, der faktatjekker deres budskab og gennemskuer, at det ikke er en udlændingestramning - men en begrænsning af den frie bevægelighed for danskere.
    Jeg håber, at jeg tager fejl. At loven bliver droppet. At høringsrunder rent faktisk har deres berettigelse.

  • Anmeld

    Peter Homes Boynton

    Der er kommet lidt mere...

    https://youtu.be/8pQNitNFgpA