Debat

A-kasser: Styrk købekraften med coronatillæg til dagpengemodtagerne

DEBAT: Coronatillæg til dagpengene vil hjælpe ledige og samfundet som helhed. Følg svenskernes eksempel og forhøje dagpengene under krisen, skriver Danske A-kassers formand.

Regeringen og de øvrige partier har handlet klogt. Me de mangler at give de ledige den sidste hjælpende hånd, skriver Danske A-kassers formand, Torben Poulsen.
Regeringen og de øvrige partier har handlet klogt. Me de mangler at give de ledige den sidste hjælpende hånd, skriver Danske A-kassers formand, Torben Poulsen.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

De økonomiske vismænd siger det. Efterspørgslen skal stimuleres, og købekraften holdes i gang i Danmark under coronakrisen.

Senest har overvismanden nikket til DA og FH's fælles forslag om at sende indefrosne feriepenge for op imod 100 milliarder kroner i omløb i samfundet her i krisemånederne.

Det forslag er der gode takter i, fordi almindelige lønmodtagere vil få ekstra penge i hånden lige nu og her – penge, som langt hen ad vejen vil blive ført hurtigt tilbage i samfundet igen og dermed være med til at holde Danmark i gang.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Som overvismanden dog også siger, vil en del af pengene nok blive sat i banken, fordi de går til folk med arbejdsmarkedstilknytning og som derfor potentielt kan have mulighed for at spare op.

En gruppe, der med sikkerhed har brug for penge lige nu og her – og næppe vil overveje at sætte dem i banken – er alle de mennesker, som har mistet deres job.

I Sverige har de på grund af coronakrisen besluttet, at dagpengene skal hæves med 30 procent i de første 100 dage.

Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

Både dem, der er blevet ramt her under krisen, men også dem, der har mistet jobbet tidligere, men som nu kan kigge endnu længere efter at få bidt sig fast i arbejdsmarkedet igen.

Mange skal kigge længere efter job
De seneste tal viser, at a-kasserne har fået cirka 40.000 flere ledige under coronakrisen. Og af en undersøgelse, som vi har lavet blandt vores medlemmer, kan vi se, at 9.000 dagpengemodtagere har brugt mere end halvandet års dagpenge.

Så når den tre måneders suspendering af dagpengeforbruget stopper, og forbruget tælles igen, så vil de være meget tæt på at ryge ud af dagpengesystemet, hvis de ikke får et job hurtigt.

Som nævnt kan rigtig mange desværre kigge endnu længere efter et job her under coronakrisen og med sikkerhed også i et stykke tid efter.

I Danske A-kasser synes vi, at de ledige bør have en ekstra håndsrækning lige nu og her. Det vil både hjælpe dem, og det vil også hjælpe samfundet ved, at vi netop styrker den omtalte købekraft.

I Sverige har de på grund af coronakrisen besluttet, at dagpengene skal hæves med 30 procent i de første 100 dage. Dermed gør svenskerne præcis det, som vi foreslår.

Læs også

Kopier den svenske løsning
Vi står i en helt ekstraordinær og svær situation lige nu, hvor rigtig mange danskere mister jobbet og dermed indtægten.

I nogle familier bliver begge ægtefæller ramt. Nu, hvor svenskerne har vist vejen, synes jeg, at de danske politikere skal kopiere løsningen hurtigst muligt.

Jeg synes generelt, at regeringen og de øvrige partier har handlet klogt og hurtigt her i krisen, men jeg synes, at de mangler at give de ledige den sidste hjælpende hånd.

De ekstra penge, som vi foreslår, at de ledige får her i krisemånederne, bliver med sikkerhed brugt med det samme på mad og andre udgifter, så det er penge, der ryger tilbage i samfundet øjeblikkeligt.

Det er penge, som booster efterspørgslen og holder gang i købekraften. Præcis som politikerne, FH, DA, overvismanden og mange flere ønsker.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Direktør, Sydporten P/S, formand, Danmarks beskæftigelsesråd, forbundsrådgiver, Dansk Metal
maskinarbejder

0:000:00