AE: Kortuddannede og ufaglærte betaler prisen for den stigende pensionsalder

Omvendt ser vi også, at der er seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet længe efter, at de har mulighed for at gå på folkepension.

De formelle regler spiller således en rolle i tilbagetrækningsbeslutningen, men andre faktorer spiller også ind. Talrige analyser har de senere år vist, at den højere efterløns- og folkepensionsalder har medført, at flere seniorer i dag bliver længere tid på arbejdsmarkedet.

Reformer kan dog ikke forklare hele den stigning, vi har set i tilbagetrækningsalderen. Gode konjunkturer og rift om arbejdskraften har også spillet ind.

Ufaglærte og kortuddannede arbejder længere

At seniorerne over en bred kam bliver længere på arbejdsmarkedet har betydet, at den typiske tilbagetrækningsalder i realiteten er steget med 2,5 år (fra 64,4 år i 2014 til 66,9 år i 2024). 

Det viser en analyse, vi for nylig har udgivet.

Dykker man lidt længere ned i resultaterne, vil man dog opdage, at den udvikling er meget forskellig på tværs af faggrupper.

Når danskerne i dag trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end tidligere, er det nemlig især drevet af, at ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser bliver markant længere på arbejdsmarkedet. 

Den senere mulighed for at gå på pension har mere direkte konsekvenser for ufaglærte og faglærte end for akademikere

Emilie Damm Klarskov og Sune Caspersen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Mens den typiske tilbagetrækningsalder for ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser er steget med 2,6-2,7 år, er det typiske tilbagetrækningstidspunkt for akademikere blot steget med 0,9 år.

Den typiske ufaglærte og faglærte trækker sig fortsat tilbage før den formelle folkepensionsalder på 67 år. Mange benytter sig nemlig af de tidlige tilbagetrækningsordninger som efterløn, tidlig pension og seniorpension.

Helt anderledes ser det ud for akademikere, hvis typiske tilbagetrækningsalder er mere end to år højere end folkepensionsalderen.

Stigende efterløns- og folkepensionsalder har altså direkte påvirket ufaglærte og faglærtes tilbagetrækningsmuligheder. 

Det viser tydeligt, at den senere mulighed for at gå på pension har mere direkte konsekvenser for ufaglærte og faglærte end for akademikere.

Hårdt fysisk arbejdsmiljø spiller ind

Mens ufaglærte og faglærte i høj grad er økonomisk afhængige af offentlige ydelser for at kunne trække sig tilbage, er billedet et andet blandt mange akademikere. 

Andelen af akademikere, der har råd til at trække sig tilbage fem år før folkepensionsalderen, er dobbelt så stor som blandt faglærte. Og blandt ufaglærte er andelen, der har råd til at trække sig tilbage for egne midler, endnu lavere end blandt faglærte.

Men hvorfor er tilbagetrækningsalderen så alligevel højere for akademikere, når flere (og endda en stigende andel) egentlig har råd til at trække sig tidligt tilbage?

En del af forklaringen er, at det koster på de fremtidige pensionsudbetalinger at trække sig tidligt tilbage for egne midler.

Men en anden væsentlig del af forklaringen er, at ufaglærte og faglærte langt oftere end akademikere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, og dermed er nedslidte når – eller før – de rammer folkepensionsalderen.

Tal viser således, at et hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler tidlig tilbagetrækning.

I dag er der ordninger, som skal sikre, at lønmodtagere med hårde arbejdsliv kan træde ud af arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen.

Det gælder tidlig pension (Arne-pension), som favner de personer, der kom tidligt ud på arbejdsmarkedet, og derfor i mindre grad kan forventes at holde helt til folkepensionsalderen – og det gælder seniorpension til dem, der allerede er så nedslidte, at de ikke har meget af arbejdsevnen tilbage.

Pensionssystemet bør sikre lige muligheder

For at sikre bred folkelig opbakning til fremtidens pensionssystem, bør politikerne fokusere på lighed i muligheder.

Et lige pensionssystem handler dog ikke om, at alle skal have samme tilbagetrækningsalder

Emilie Damm Klarskov og Sune Caspersen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Og de muligheder handler i høj grad om at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før sindet eller kroppen går i stykker, så alle kan få en værdig alderdom.

Indtil nu har det i høj grad været ufaglærte og faglærte, der har måttet blive længere på arbejdsmarkedet som følge af højere pensionsalder. Det betyder også, at forskellen i tilbagetrækningsalderen for akademikeren og pædagogen eller slagteren er indsnævret gevaldigt.

Et lige pensionssystem handler dog ikke om, at alle skal have samme tilbagetrækningsalder. Der er forskel på, hvornår man kom ud på arbejdsmarkedet, hvilket arbejdsliv man har haft, om det har været fysisk nedslidende og så videre. 

Det er vigtige balancer at have for øje, hvis man vil sikre en ordentlig og værdig afslutning på arbejdslivet for alle.