Akademikerne: Vi skal rydde op i benspændene for atypisk beskæftigede

Det er positivt, at flere akademikere arbejder som atypisk beskæftigede. Men desværre oplever mange økonomisk og social utryghed på grund af bureaukratiske benspænd, skriver Lisbeth Lintz.

Placeholder image
Hvor platformsvirksomheder som Wolt og Nemlig.com har tiltrukket sig stor opmærksomhed, så er der mange løst tilknyttede, som også oplever samme type af utryghed og undrende ser til, at vores sociale sikkerhedsnet kun fanger og hjælper ordinært fuldtidsansatte på arbejdsmarkedsmarkedet, skriver Lisbeth Lintz. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At være lønmodtager, selvstændig eller en blanding derimellem er ikke kun et personligt valg om indretningen af den enkeltes arbejdsliv. For tusindvis af løst beskæftigede er det de virksomheder, som bestiller opgaverne, der stort set definerer, om man ender med en status som midlertidigt ansat, honorarlønnet eller selvstændig med CVR-nummer.

Et stigende antal akademikere arbejder som atypisk beskæftigede. Det er langt henad vejen positivt, og det skaber vækst, fleksibilitet og dynamik i erhvervslivet. Det er godt, at ikke alle drømmer om en karriere som traditionel lønmodtager. Forskellighed i beskæftigelses og arbejdsformer er en styrke.

Men det skal selvfølgelig foregå på et fundament af rimelige vilkår og ubøjelige rettigheder, præcis som vi også altid forventer det, når det handler om almindelige lønmodtagere. Men for at kunne give alle rimelige vilkår, er vi nødt til at sikre bedre vilkår for alle arbejdstagere på arbejdsmarkedet, uanset beskæftigelsesstatus.

Dårlige løn- og arbejdsvilkår

Der alt for mange eksempler på, hvordan akademikere med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet lever med dårlige løn- og arbejdsvilkår. Hvis man for eksempel er selvstændig, men i en periode får brug for dagpenge, fordi der i et kortere tidsrum er en vigende efterspørgsel, så skal man i dag helt lukke virksomheden og annullere CVR-nummer for at kunne få dagpenge.

Den enkelte oplever unødvendig stor økonomisk og social utryghed

Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne

Og hvis man veksler mellem forskellige typer af ansættelser - den ene dag løser opgaver som selvstændig og den næste som freelancer - men bliver ramt af længevarende sygdom eksempelvis stress, så er sikkerhedsnettet med sygedagpenge så hullet, at der ofte ikke er hjælp at få, fordi timerne mangler til at opfylde beskæftigelseskravet og dermed retten til sygedagpenge.

Som lønmodtager gælder ét sæt skatteregler. Som selvstændig et andet. Men atypisk beskæftigede befinder sig ofte i en gråzone midt imellem regelsættene. Det betyder i praksis, at Skats skøn kan få alvorlige økonomiske konsekvenser.

Jeg har for eksempel kendskab til et eksempel, hvor en selvstændig får en ekstraregning på en million kroner til Skat, fordi Skat, i modsætning til den selvstændige selv, pludselig vurderer en opgaveløsning som udført i et ansættelsesforhold.

Eksempler som disse illustrerer, hvordan den enkelte oplever unødvendig stor økonomisk og social utryghed. Konstant at skulle navigere i forskellige systemer og opleve at blive opfattet som lønmodtager i et system og som selvstændig i et andet virker desuden krænkende i forhold til den enkeltes retssikkerhed.

Omskifteligt og fleksibelt sikkerhedsnet

Hvor platformsvirksomheder som Wolt og Nemlig.com har tiltrukket sig stor opmærksomhed og skabt en berettiget harme over den ringe behandling af deres bude og chauffører, så er der mange løst tilknyttede, som også oplever samme type af utryghed og undrende ser til, at vores sociale sikkerhedsnet kun fanger og hjælper ordinært fuldtidsansatte på arbejdsmarkedsmarkedet.

Der bør sikres mere transparens, vejledning og hurtigere behandlingstider på det skønsmæssige arbejde i Skat, så freelancere og selvstændige ved, om de er købt eller solgt, før at regningerne lander på køkkenbordet

Lisbeth Lintz, formand, Akademikerne

For mange arkitekter, journalister, designere - for blot at nævne nogle få grupper - er arbejdslivet omskifteligt og fleksibelt. Det bør vores generelle sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet, dagpengesystem og skat derfor også være.

Derfor er det på tide, at vi får ryddet op. Et oplagt sted at starte er ved at få indført det såkaldte formodningsprincip på linje med det, der lige nu drøftes i forbindelse med reguleringen af platformsvirksomheder. Dette vil sikre, at alle behandles som lønmodtagere med de rettigheder og muligheder for eksempel dagpenge medmindre det specifikt aftales anderledes.

Derudover bør der sikres mere transparens, vejledning og hurtigere behandlingstider på det skønsmæssige arbejde i Skat, så freelancere og selvstændige ved, om de er købt eller solgt, før at regningerne lander på køkkenbordet.

Regeringen har tidligere barslet med et permanent arbejdsmarkedsråd til at hjælpe til løsninger på udfordringerne som disse. Vi står i Akademikerne klar til at bidrage.

Læs også

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Overlæge, Holbæk Sygehus, formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser