Akademikernes A-kasse: Regeringen lovede frihed, men ekspertgruppe strammer grebet om beskæftigelsen
Ekspertudvalget har valgt at skøjte let hen over "den største frisættelse og afbureaukratisering nogensinde", når det gælder de forsikrede medlemmer, skriver Lasse Grønbech.
Lasse Grønbech
Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse, fhv. næstformand, PFADe af vores medlemmer, der er ledige og dermed modtager dagpenge – det vil sige cirka 9.500 ud af vores 290.000 medlemmer – er som udgangspunkt selvhjulpne og tæt på arbejdsmarkedet. Med den rette sparring finder de job forholdsvist hurtigt.
Men som ledige kan de opleve systemet som en lang række komplekse og til tider uforståelige proces- og dokumentationskrav; kort sagt bureaukratisk. Det kan puste til tanker om, hvorvidt systemet tilbyder værdige forløb, når man som medlem af en a-kasse selv betaler til systemet.
For det ville jo være oplagt at forenkle indsatsen for den gruppe, der er tættest på arbejdsmarkedet, altså dagpengemodtagerne.
De arbejder målrettet. De vil i job, og som udgangspunkt finder de job. Desværre må vi konstatere, at ekspertudvalget har valgt at skøjte let hen over "den største frisættelse og afbureaukratisering nogensinde", når det gælder de forsikrede medlemmer. I stedet har de fokuseret deres anbefalinger på de målgrupper, der er længst fra arbejdsmarkedet.
Ekspertgruppe forenkler situationen
Det er sympatisk, at ekspertgruppen peger på forenklinger for de mere udsatte grupper med længere vej til arbejdsmarkedet.
Det vil givet hjælpe til et enklere system med mere værdighed, og ikke mindst kan det hjælpe i retning af færre og mere overskuelige regler – for de grupper.
Det kan undre, hvorfor ekspertgruppen ikke også har kigget nysgerrigt på dagpengemodtagerne.
Lasse Grønbech
Formand, Akademikernes A-kasse
Men det kan undre, hvorfor ekspertgruppen ikke også har kigget nysgerrigt på dagpengemodtagerne og har indtænkt større forenklinger for den gruppe.
For dét kunne tilføre stor værdi til systemet – og det vil vi opfordre politikerne til at fokusere på i de kommende forhandlinger.
Et eksempel fra ekspertgruppens anbefalinger til dagpengemodtagerne er indførslen af en 'dumme-bøde'.
Hvis en ledig ikke møder op til et aftalt møde, så skal den ledige straffes med en bøde på 500 kroner. Ekspertgruppen mener, det er "rimeligt at stille krav til borgere tæt på arbejdsmarkedet, om at melde afbud til samtaler".
Men vi har allerede et tilsvarende værktøj i vores lovgivning.
A-kasserne har i dag mulighed for at sanktionere de ledige, hvis de ikke deltager i et planlagt møde med en eller flere dages fratagelse af dagpengene.
Indførelsen af en 'dumme-bøde' er dermed ekstra bureaukrati og vil tilmed ramme økonomisk skævt; for de medlemmer, der får den lave dimittendsats, vil bøden ramme særlig hårdt.
Mere frihed under ansvar
Vi kunne ellers have ønsket os den frisættelse, som regeringen nedsatte ekspertgruppen med; nemlig at dem, der kunne selv, skulle have mere frihed under ansvar.
Men det skete ikke, så nu er det op til politikerne at tilføre systemet værdi under forhandlingerne.
Indførelsen af en 'dumme-bøde' er ekstra bureaukrati.
Lasse Grønbech
Formand, Akademikernes A-kasse
Et helt konkret forslag kunne være at lade kommunerne få mulighed for at give forløbet med dagpengemodtagerne til a-kasserne i en længere periode end de første tre måneder.
Havde ekspertgruppen valgt at anbefale mindre bureaukrati og tilknytning til a-kassen i længere tid, kunne det bidrage til besparelserne og ikke mindst til bevarelsen af vores fleksible arbejdsmarkedsmodel. Et system, der vel at mærke er selvfinansierende ved lav ledighed.
Det kunne bidrage med værdige forløb, hvor langt de fleste selvkørende dagpengemodtagere kunne få lov til at finde deres næste job uden at skulle overvåges af nidkære tjek og krydser i skemaer.
På den store klinge kunne den frihed vise både nuværende og kommende medlemmer af dagpengesystemet, at det giver mening at bakke op om det.
Dets værdi vil nemlig både kunne ses og opleves, hvis det er kendetegnet ved frihed under ansvar.