A-kasse om finansloven: Stop udhulingen af dagpengene

Af Lasse Grønbech
Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse
Der er brug for, at politikerne tager en aktiv beslutning om at stoppe udhuling af dagpengene. Og det bør ske allerede på den kommende finanslov.
For dagpengene er ikke, hvad de har været. Værdien og kompensationsgraden er blevet kraftigt udhulet gennem årene, og smertegrænsen er for længst nået. Vi er nu ofte afhængige af hjælp fra vores nærmeste for at få livet som ledig til at hænge sammen.
I en undersøgelse er cirka 4.500 ledige a-kassemedlemmer blevet spurgt, om de har fået økonomisk eller materiel hjælp – af for eksempel kæreste, familie eller venner – under deres ledighed. Ud af samtlige besvarelser fra de 12 medvirkende a-kasser siger hele 52 procent, at andre har hjulpet dem økonomisk eller materielt.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Årsagen skal findes i, at den forsikring, som du får via dit medlemskab af en a-kasse, er blevet betydeligt mindre værd over tid. Det skyldes blandt andet en lavere satsregulering end lønudviklingen, karensdage og en nedsat dimittendsats.
Det betyder, at det beløb, som vores medlemmer får i dagpenge, langt fra altid kan dække de faste månedlige udgifter, som den enkelte har.
Der er brug for et dagpengeløft
Lasse Grønbech
Bestyrelsesformand, Akademikernes A-kasse
Når det er sagt, har vi dog ingen forventning om, at alle vores medlemmer skal kunne bibeholde samme indkomst og levestandard, når de bliver ledige.
Men det er alligevel skræmmende, at over halvdelene af de adspurgte i undersøgelsen har fået hjælp af deres netværk. Mange af os tænkte jo, at a-kassen var en forsikring, så vi ikke behøvede at gå til vores bagland for økonomisk støtte, men sådan er virkeligheden desværre blevet.
Ledige må ty til lån og opsparing
Hvis politikerne bliver ved med at udhule og skære ned på dagpengene, er det kun et spørgsmål om tid, før medlemmerne – herunder vores medlemmer i Akademikernes A-kasse – stemmer med fødderne og forsvinder over i de private lønforsikringer eller satser på at klare sig for deres opsparing, hvis de bliver ledige.
Det er ofte kun de velstillede, der har denne mulighed, men de er til gengæld afgørende for, at dagpengesystemet fungerer som forsikring, hvor de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.
I undersøgelsen fra Danske A-kasser fremgår det, at 24 procent af de ledige må låne penge til at komme igennem tiden som arbejdsløs, mens hele 79 procent måtte bruge af deres opsparing i perioden.
For mange vil det nok først være, når disse to muligheder er udtømt, at man æder ydmygelsen og går til familie og venner for hjælp. Men vi bør ikke acceptere, at den forsikring, der skulle holde hånden under os, når vi bliver ramt af ledighed, slet ikke er nok til at holde os oven vande.
Der er brug for et dagpengeløft.
Emner i denne artikel
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























