AMU: Prioriter ufaglærte i langsigtet opkvalificeringsreform

DEBAT: Coronakrisen efterlader mange uden job, men rammer de ufaglærte hårdest. Det er derfor afgørende at målrette investeringer i uddannelse til ufaglærtes kompetenceudvikling, skriver Heino Svenningsen, Torben Pedersen, Ove G. Dalby og Peter Thomsen.

Af Heino Svenningsen, Torben Pedersen, Ove G. Dalby og Peter Thomsen
Hhv. direktør for AMU Syd, direktør for AMU Vest, forstander for AMU Fyn og direktør for AMU Nordjylland

Det er bestemt ikke voksen- og efteruddannelse, som har været på alles læber gennem de sidste to måneder. I stedet har vores opmærksomhed (med rette) været optaget af andre og mere presserende temaer.

Med dette udspil ønsker vi imidlertid at anvise en række veje til at imødegå nogle af de afledte problemer på arbejdsmarkedet, som uvægerligt vil være en del af den nye virkelighed, der følger efter coronakrisen.

Vi håber samtidig at anspore til politisk eftertanke om, hvordan alle berørte parter – herunder regeringen, undervisningsministeriet, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne – kan bidrage til løsningen af de problemer på det danske arbejdsmarked, som vi allerede nu kan skimte i horisonten. 

En coronadrevet beskæftigelsesudvikling
På trods af regeringens mange kompensationsordninger, der har støttet de danske virksomheder under krisen - og dermed bidraget til at holde hånden under mange virksomheder og arbejdspladser, så er det det danske arbejdsmarked aktuelt hårdt ramt af coronakrisen.

På ganske kort tid er arbejdsløshedskøen ifølge AE vokset med mere end 50.000, og vi oplever fortsat store månedlige ledighedsstigninger. Og hvad der yderligere kommer til at ske med de cirka 150.000 lønmodtagere, som virksomhederne aktuelt modtager lønkompensation for, når ordningen udløber i juli, vides endnu ikke.

Et andet helt centralt spørgsmål, som vi også kun kan gætte om, er, hvor længe krisen vil vare. I værste tilfælde kan fortsatte restriktioner (i både Danmark og udlandet) påvirke virksomhederne, økonomien og samfundet negativt i måneder fremover.

En arbejdsmarkedskrise vil da afløse sundhedskrisen – og mediebilledet vil ikke længere domineres af begreber som ”inddæmning” og ”afbødning”, men af ord som ”arbejdsstyrketilpasning” og ”personalenedskæring”.  

Det er selvfølgelig utrolig trist for den enkelte medarbejder, der mister sit arbejde, men de samfundsmæssige følger af en bred økonomisk afmatning og den forværring af beskæftigelsessituationen, som følger heraf, er potentielt katastrofale.

I slutningen af marts udtalte beskæftigelsesministeren, at det endnu var for tidligt at sætte en storstilet opkvalificeringsplan i gang. Spørgsmålet er dog, om tiden ikke er moden til at gøre noget ved problemet nu – inden situationen udvikler sig yderligere.

Hvis udviklingen på arbejdsmarkedet skal vendes, så er det helt afgørende, at indsatsen målrettes de mange ufaglærte, hvis job er forsvundet under krisen.

Der skal gøres massivt brug af opkvalificering, omkvalificering og efteruddannelse, så fyrede og fyringstruede medarbejdere kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet igen – for eksempel via job- eller brancheskifte. Dette kræver dog, at beskæftigelsesindsatsen i langt højere grad, end vi ser det i dag, sammentænkes med uddannelse og kompetenceudvikling.

Det danske AMU-program er pt. det eneste kombinerede uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske redskab, som med kort varsel kan tages i brug – for at afhjælpe både virksomhedernes og de danske lønmodtageres problemer. 

Fordelene er, at det er hurtigt, relativt billigt og at det ikke bare vil hjælpe dem, der bliver afskediget som direkte konsekvens af virksomhedernes coronakrise.

Opkvalificering og omskoling giver de ramte flere kompetencer og valgmuligheder på arbejdsmarkedet. Samtidig giver en bedre uddannet arbejdsstyrke virksomhederne – og iværksætteri – bedre vilkår. Både på individ-, virksomheds- og samfundsniveau vil vi stå bedre rustet til fremtiden. 

Virus med social slagside
Når økonomien taber pusten, så er det først og fremmest ufaglærte og medarbejdere med forældede kompetencer, som står forrest, når der skal fyres – og sidst når der skal ansættes igen.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (20-05-2020) viser, at den aktuelle coronakrise også primært rammer de ufaglærte.

Mens samlet set 2,7 procent af alle beskæftigede er blevet arbejdsløse i perioden, er tilvæksten i ledige ufaglærte mere end 37 procent højere end gennemsnittet. Til sammenligning har kun 1,5 procent af akademikerne mistet jobbet.

I Danmark har vi længe bøvlet med, at alt for mange har et utilstrækkeligt udgangspunkt for at finde fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er disse borgere, som coronakrisen rammer hårdest. 

For denne allersvageste del af arbejdsstyrken er mulighederne for et kompetenceløft en ganske nødvendig forudsætning for at bremse en stigende marginalisering.

Som en del af den samlede corona-politik må en særlig indsats derfor målrettes disse grupper og give dem bedre muligheder for at ajourføre deres kompetencer og finde nye job. Det vil ikke alene gavne den enkelte lønmodtager, men tillige imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft.

En del af løsningen
Kompetenceudvikling, uddannelse og efteruddannelse er en del af løsningen på coronakrisens beskæftigelsespolitiske konsekvenser.

Indtil videre har regeringen valgt at udmønte en lang række økonomiske hjælpepakker, såsom lønkompensationsordningen, for at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.

I den forsigtige genåbning af samfundet bliver der sandsynligvis behov for at hjælpe virksomhederne yderligere og at stimulere forbruget og investeringerne for at holde økonomien i gang.

Men hvis der skal gang i det økonomiske kredsløb igen, så kræver det også tiltag fra regeringen, der gør det lettere for de ramte borgere at finde nye jobs. Og i denne sammenhæng kan (og bør) AMU-programmet anvendes som det konjunkturinstrument, det egentlig er.

Og i modsætning til de økonomiske hjælpepakker, der alene kompenserer virksomhederne for omkostninger til for eksempel løn og drift, så vil et øget fokus på uddannelse og efteruddannelse give mere ”værdi for pengene”.   

I en situation med aktivitetsnedgang, kan virksomheden sende medarbejdere på efteruddannelse. Virksomheden modtager VEU-godtgørelse (lønkompensation), imens medarbejderen er på kursus.

Corona-nedlukningen har fået de fleste uddannelsesinstitutioner til at udvikle mange nye fjernundervisningsforløb, så i dag kan for eksempel arbejdsfordeling meget let kombineres med kompetenceudviklingsforløb via fjernundervisning.

Og som en heldig ”bivirkning” gør AMU det ikke alene muligt at beholde medarbejderne i virksomheden – det gør dem også dygtigere.

Det vil være et udtryk for rettidig omhu at overveje, hvilke uddannelsesinvesteringer kan give de ufaglærte bedre muligheder for at opkvalificere sig, så de kan få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Den grønne omstilling og den øgede digitalisering af samfundet er oplagte områder at have fokus på i opkvalificeringen. 

På denne vis kan alle de offentlige penge, der skal understøtte virksomhederne og den økonomiske efterspørgsel, samtidig bidrage til at løse vores langsigtede problemstillinger på miljø- og kompetenceområdet. Kortsigtede ”hjælpepakker” bliver i stedet til langsigtede og strategiske ”investeringspakker”.

På længere sigt skal en regulær opkvalificeringsreform (forhåbentlig!) føre til, at ufaglærte og faglærte får bedre muligheder for løbende at ajourføre deres kompetencer.

En sådan reform vil ikke alene gavne den enkelte dansker, men tillige imødekomme erhvervslivets behov for kvalificeret arbejdskraft. Men forudsætningen for beskæftigelsesministerens meget ventede opkvalificeringsreform er dog en ny måde at tænke kompetenceudvikling på, hvor uddannelse og efteruddannelse ikke blot er en ret, men også en pligt i løbet af arbejdslivet. 

Tiden under og efter coronakrisen er under alle omstændigheder et fælles anliggende, der berører alle – både regeringen, Folketinget, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne.

I denne forbindelse må vi rose både regeringen, ministrene og arbejdsmarkedets parter for de helt ekstraordinære aftaler, som allerede er indgået, men vi håber ved samme lejlighed at inspirere til eftertanke i de kommende politiske forhandlinger. Og hvis man vil undgå en yderligere marginalisering af den svageste del af arbejdsstyrken, så er der brug for at tænke hurtigt.

Forrige artikel Danske A-kasser: Ledige skal nemmere kunne opkvalificeres og skifte branche Danske A-kasser: Ledige skal nemmere kunne opkvalificeres og skifte branche Næste artikel Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked Djøf: Coronakrisen truer overgangen fra studieliv til arbejdsmarked
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.