Arbejdsmarkedsprofessor: Platformsøkonomien skal også reguleres

Af Bent Greve
Professor, Roskilde Universitet

I 1937 kom der for første gang i Danmark en lovgivning om forbud mod prisaftaler. I 1955 en lovgivning om et monopoltilsyn. Det illustrerer, at der til alle tider i Danmark som i andre lande løbende har været brug for, at samfundet foretager regulering og indgreb, når tiderne skifter, og nye muligheder opstår for virksomhederne.

Virksomhederne har jo – i klassisk økonomisk forstand – det formål at maksimere deres profit, i det mindste på lang sigt. Det betyder også, at de vil forsøge at finde veje til at gøre dette.

I konsekvens heraf er det nødvendigt i en åben markedsøkonomi som den danske at have et blik for, hvordan der sikres fair konkurrence og løbende justeres i lovgivningen, så reglerne er ens for alle – og negative eksternaliteter af private virksomhedsrettede aktiviteter også inddrages i priserne og ikke blot betales af enkelte borgere eller hele samfundet.

Udvikling skal ske på fair vilkår
Det er også en af grundene til, at udviklingen af platformsøkonomien kræver tilpasninger af og forandringer af reglerne. For på den ene side vil et velfungerende samfund altid tage imod nye muligheder, som gør varer billigere og helst samtidig bedre. På den anden side skal samfundet sikre, at der er fair vilkår, og at virksomheder i deres aktiviteter ikke blot ødelægger det for andre – uanset om det er andre virksomheder eller borgere.

Det, vi har set på flere områder, har ikke været lige vilkår for eksisterende og nye producenter, og vi har her samtidig en risiko for, at de første får en tendens til at blive næsten alene på markedet, som vi har set med udviklingen af store multinationale firmaer, hvoraf flere har fået bøder af EU.

Der savnes især en strategi for at have den nødvendige kontrol for at sikre, at reglerne overholdes.

Bent Greve
Professor, Roskilde Universitet

Derfor er der i flere lande også indsatser for at begrænse og regulere eksempelvis Uber- og Airbnb-aktiviteter. Det skyldes, at vi gerne vil have fair og ikke unfair konkurrence. Men det skyldes også, at der har været tendenser til en række afledte effekter som eksempelvis på boligområdet et pres i opadgående retning på boliger i større byer, på udtømning af socialt liv i byområder, når der er færre faste beboere – og også risiko for større og mere larm for de faste beboere.

Uheldig regulering af platforme
I foråret blev der indgået en bred aftale om regulering af en række platforme, herunder Airbnb. Samfundsøkonomisk var det uheldigt, at man gav ekstra skatterabat (også kaldet skatteudgift), da det logiske havde været at kræve, at de indberettede oplysninger til det offentlige om indkomster, som alle andre gør.

Det krav har sommerhusudlejningsfirmaer eksempelvis være omfattet af i mange år. I realiteten betaler samfundet gennem skattefradraget noget af overskuddet for disse virksomheder. Udlejere som ejere af platforme skal naturligvis have fradrag for deres udgifter (som andre virksomheder), men de behøver ikke en ekstra økonomisk tilskyndelse, da det er konkurrenceforvridende i forhold til andre producenter.

Aftalen havde også gode elementer, eksempelvis er det fornuftigt, at der bliver lagt loft over antallet af udlejningsdage, hvor længden dog afhænger af, om indtjening indberettes.

Der mangler kontrol
Der savnes især en strategi for at have den nødvendige kontrol for at sikre, at reglerne overholdes. Næsten alle regler kræver en løbende form for kontrol for at sikre, at det bliver fulgt – det har vi set i relation til eksempelvis skat, miljø, arbejdsmiljø m.v. – og det vil også være tilfældet ved udlejning.

Danmark bør derudover gå sammen med andre europæiske lande for at sikre, at der er en mere ensartet behandling af forskellige former for tjenester. Det at sikre, at der er ensartede vilkår, og at de negative eksternaliteter, der kan komme af denne type af tjenester, reguleres, er vigtigt for en god samfundsmæssig udvikling. Så gerne bruge nye muligheder – men også sikre, at der sker en regulering og kontrol af, at det overholdes.