Ase: Regeringen har prioriteret lønmodtagere på bekostning af selvstændige

DEBAT: Regeringen har gentagne gange under coronakrisen prioriteret offentlig ansatte på bekostning af iværksættere og selvstændige, skriver Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen.

Fra første færd var hjælpepakkerne kendetegnet ved, at lønmodtagerne stod forrest i regeringens bevidsthed, skriver Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen.Foto: Pressefoto

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

"Regeringen er klar til at forlænge ordningen for lønkompensation frem til august".

Sådan lød det forleden fra finansminister Nicolai Wammen (S). Meldingen kom, kort efter at den økonomiske ekspertgruppe, der rådgiver regeringen, havde forslået at lukke hjælpepakker til lønkompensation og dækning af virksomhedernes faste omkostninger ned den 8. juli.

Umiddelbart betænksomt af regeringstoppen, men desværre også meget illustrativt for dens bekymrende tendens til at først og fremmest at kere sig om lønmodtagerne og lade virksomhederne i anden række. Der forlyder nemlig intet om forlængelse af kompensationsordningen for selvstændige.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Igen og igen har regeringen under covid-19-krisen prioriteret lønmodtagerne – særligt de offentlig ansatte, der blev sendt hjem med fuld løn og jobsikkerhed – på bekostning af iværksættere, selvstændige erhvervsdrivende og de helt små virksomheder.

Det koster iværksætterlyst og arbejdspladser. Hvorfor starte egen virksomhed, hvis du konsekvent bliver forfordelt. Det er langtfra det optimale udgangspunkt for igen at få gang i beskæftigelsen og skaffe job til de ekstra op mod 50.000 danskere, der har måttet stille sig i ledighedskøen under nedlukningen af Danmark.

Det vil være skæbnesvangert for beskæftigelsen, hvis forfordelingen af selvstændige fører til, at gåpåmod og iderigdom dør ud.
Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Påvirker lysten til at drive eget firma
Fra første færd var hjælpepakkerne kendetegnet ved, at lønmodtagerne står forrest i regeringens bevidsthed.

Her kom udbetalingerne prompte med en dækning på op til 30.000 kroner i månedlig lønkompensation. Selvstændiges indtægtstab skulle ikke dækkes med samme beløb. De kunne godt nøjes med 23.000 kroner og så i øvrigt vente i ugevis på den økonomiske støtte. Nogle har slet ikke modtaget pengene endnu.

De selvstændige, der undervejs har været nødsaget til at dreje nøglen om, skal oven i vente tre uger med at få udbetalt dagpenge, mens deres ansatte kan få fra dag ét. Det gør næppe heller lysten til at drive egen virksomhed støre.

Tilmed er ordningerne i forhold til kompensation for faste udgifter unødigt omkostningstung og administrativt krævende for de mindste virksomheder, der risikerer større regning til den påkrævede revision, end de er berettigede til i støtte.

Samtidig har regeringen ikke generet sig for at diktere, hvordan den enkelte forretningsdrivende skal drive sin virksomhed – herunder forbud mod slagtilbud og udbyttebetaling. Alt i alt har corona tydeligt illustreret rangordenen. At være lønmodtager føles tryggere – ikke mindst i en krisesituation.

Læs også

Regeringen åbner for at forlænge hjælpepakker og indkalder til nye trepartsforhandlinger

Krisehåndtering er gået den modsatte vej
Allerede inden coronavirussens indtog var Danmark et af de europæiske lande med færrest selvstændige erhvervsdrivende blandt de beskæftigede, og iværksætteriet havde reelt stået stille i årevis.

Så kom nedlukningen og halverede i april antallet af nystiftede virksomheder sammenlignet med samme måned 2019. Næsten lige så dramatisk var faldet i marts.

Nedgangen kommer i kølvandet på en i forvejen foruroligende tendens grundet afskaffelsen af iværksætterselskaberne. Udviklingen bekymrer angiveligt erhvervsminister Simon Kollerup (S), der konkluderer, at "tallene med al tydelighed desværre viser, at der er brug for mere sikkerhed i iværksættermiljøet".

Imidlertid har coronakrisehåndteringen gået den stik modsatte vej. Ganske foruroligende al den stund, at det alene er virksomhederne, der skaber job og kan tjene de penge, som vi alle sammen skal leve af, når situationen igen er normaliseret.

Hvor mange virksomheder, der bukker under, er endnu for tidligt at vurdere. Genåbningen af landet er stadig i gang, og mens Sundhedsstyrelsen nøje registrerer hvert enkelt covid-19-dødsfald, har nedlukningen af blandt andet Sø- og Handelsretten lagt et røgslør ud over antallet af konkurser.

Umiddelbart er der grund til at frygte, at det urovækkende fald i nystartede virksomheder bliver permanent. Det vil være skæbnesvangert for beskæftigelsen, hvis forfordelingen af selvstændige fører til, at gåpåmod og iderigdom dør ud.

Hvis unge – eller for den sags skyld ældre – opgiver iværksætterdrømmen og læner sig tilbage med den tryghed, som lønmodtagersamfundet øser af.

Politik har aldrig været vigtigere