Bo Foged
Torben M. AndersenATP udnævner nye topchefer
Bo Foged er udnævnt til administrerende direktør i ATP – Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det oplyser pensionskassen i en pressemeddelelse.
"Bo Foged er respekteret i den finansielle sektor for sine meget stærke kompetencer, ikke mindst når det handler om strategi og eksekvering. Bo har både i rollen som finansdirektør og konstitueret direktør vist, at han har evnerne, erfaringen og kapaciteten til at løfte opgaven," siger Torben M. Andersen, bestyrelsesformand i ATP.
Bo Foged kommer fra en stilling som koncernfinansdirektør i ATP. Siden november 2018 har han været konstitueret som administrerende direktør i virksomheden.
"Det er spændende og udfordrende at stå i spidsen for ATP. Samfundsopgaven, forretningen og ikke mindst ATP's dygtige medarbejdere og mine lederkollegaer har udkonkurreret mine betænkeligheder," forklarer han.
Fra departement til pensionsledelse
Samtidig med offentliggørelsen af ny administrerende direktør har ATP oplyst, at Martin Præstegaard bliver viceadministrerende direktør i pensionskassen.
"Med Martin Præstegaard bliver ATP's ledelse yderligere styrket i arbejdet med at løfte den samfundsopgave, ATP løser både i forhold til at skabe økonomisk grundtryghed i Danmark og med at være en effektiv og sikker formidler af velfærdsydelser," vurderer Torben M. Andersen.
Bortset fra et par afstikkere til Økonomistyrelsen og Danmarks Radio har Martin Præstegaard det meste af sin karriere været ansat i Finansministeriet.
"Jeg har fra min stol i Finansministeriet fulgt og arbejdet sammen med ATP, og jeg har stor respekt for den opgave, ATP løser for os alle – og for den faglighed og ordentlighed, som jeg kender ATP for," siger han.
Martin Præstegaard tiltræder stillingen 1. september.
Skifter ATP ud med PFA
I samme ombæring som offentliggørelsen af nye direktører har ATP oplyst, at Kasper Ahrndt Lorenzen forlader stillingen som fondsdirektør.
"Jobskiftet lå ikke umiddelbart i kortene. Men på et tidspunkt i processen med PFA kunne jeg mærke, at lysten til at udfordre mig selv – på en mere kommerciel bane – var så stor, at jeg måtte slå til," forklarer han.
Kasper Ahrndt Lorenzen tiltræder som koncerndirektør og i en nyoprettet stilling som investeringsdirektør i PFA Pension i september 2019.
"Vi har i bestyrelsen sat meget stor pris på Kasper og på vores samarbejde. Både på grund af de resultater, han har leveret, hans faglige kapacitet og de ændringer, han har stået i spidsen for i ATP," siger Torben M. Andersen.
Omtalte personer
Indsigt
Knud Aarup71 årI dag
Debattør, hovedbestyrelsesmedlem, Røde Kors Danmark, bestyrelsesmedlem den selvejende institution Måløvgård, faglig leder, Altingets socialpolitiske netværk, fhv. direktør, Socialstyrelsen
Claus Høeg Madsen81 årI dag
Advokat (H), fhv. partner, Bruun & Hjejle [1978- 2015), fhv. formand for Tryg Forsikring
Kim Østrup81 årI dag
Fhv. vicedirektør, IBM
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve
























