Billedkunstnere: Anerkend kunstnerisk arbejde som rigtigt arbejde

Af Klaus Pedersen
Sekretariatsleder, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

En gravid kunstner, der ikke har ret til barselsdagpenge. En internationalt anerkendt kunstner, der af Skat stemples som 'hobbykunstner' og ender med en uoverskuelig stor skattegæld.

Ud fra en samfundsøkonomisk kalkule er der meget at vinde ved at sikre kunstnere fair arbejdsvilkår. Et velfungerende kunstliv er afgørende i et samfund, der skal leve af sine gode idéer og innovationsevne i en globaliseret tid.

Klaus Pedersen
Billedkunstnernes Forbund

Kunstnere, der helst skal holde sig friske og rørige, da mange ikke er berettiget til sygedagpenge. For ikke at glemme alle de kunstnere, der hver dag arbejder gratis med at realisere udstillinger på kunstinstitutioner, hvor alle andre involverede får løn, feriepenge og pension – og hvor kunstnernes arbejde tiltrækker titusinder af besøgende og genererer millionindtægter i kultursektoren.

Sådan ser virkeligheden ud i dag for professionelle billedkunstnere, der ligesom andre såkaldt ’atypisk ansatte’ falder mellem stolene i et stift og utidssvarende arbejdsmarkedssystem, der trænger gevaldigt til at blive ført up to date.

Reglerne er ikke fulgt med udviklingen
I dag bliver der flere og flere ’frie fugle’ på arbejdsmarkedet – ikke kun kunstnere, men også freelancere og projektansatte inden for for eksempel kommunikation og projektledelse. Men arbejdsmarkedsreglerne er ikke fulgt med udviklingen.

Kunstnerne udgør en super dedikeret og hårdtarbejdende faggruppe, som knokler for at skabe kunstoplevelser, der udvider verden for os andre. Men de er ikke omfattet af de samme basale sociale sikringsordninger, som gælder i resten af samfundet.

Problemet er, at kunstneres indkomst ofte er sammensat af indtægter fra både freelancehonorar, legater og selvstændig virksomhed. Det stiller dem dårligt i forhold til f.eks. syge- og arbejdsløshedsdagpenge.

Desuden giver de sammensatte kunstnerindkomster ofte problemer i forhold til Skat. Systemet er simpelthen ikke gearet til de arbejdsvilkår, der gælder for kunstnere og andre atypisk ansatte.

Her er et par eksempler på, hvordan kunstnere kommer i klemme i arbejdsmarkedsreglerne – hentet fra mit daglige arbejde i Billedkunstnernes Forbunds medlemsrådgivning.

Ikke berettiget til barsel
En ung kvindelig kunstner er gravid og nærmer sig barslen. Hun har inden barselsperioden arbejdet fuld tid med sin kunst, samtidig med at hun tjener til huslejen dels som handicaphjælper, dels som assistent for en anden kunstner.

Hendes uro og bekymring er stor, da det i ottende måned går op for hende, at hun trods sit fuldtidsarbejde ikke er berettiget til barselsdagpenge. Det skyldes, at hun ikke opfylder kravene om at have været beskæftiget i mindst 120 timer i 13 uger før barselsorlovens begyndelse. Hendes problem er, at hun – ligesom mange andre kunstnere – arbejder som både lønmodtager og selvstændig.

Men i dagpengesystemet kan de to typer indtægter ikke lægges sammen. Desuden tæller legater almindeligvis heller ikke med i opgørelsen over de indtægter og arbejdstimer, som danner grundlag for at få barselsdagpenge.

Internationalt anerkendt "hobbykunstner"
Fra den anden ende af en kunstners arbejdsliv: En ældre, internationalt anerkendt billedkunstner har fået statens livsvarige kunstnerydelse som anerkendelse for sit livslange kunstneriske virke. Hans arbejde har inspireret flere generationer af kunstnerkolleger, og han har udstillet på en lang række anerkendte museer herhjemme og i udlandet.

Men han tjener stort set intet, for de fleste af hans værker kan ikke sælges: Hans praksis består hovedsageligt af midlertidige værker i det offentlige rum, performances og aktioner.

Eftersom han ikke har tilstrækkeligt høje indtægter i sin kunstneriske enkeltmandsvirksomhed, beslutter Skat, at han er ’hobbykunstner’ i skattemæssig henseende. Derfor har han ikke ret til at trække udgifter til materiale produktion af værker fra i skatteregnskabet, sådan som han ellers har gjort det på selvangivelsen i en årrække.

Statens livsvarige kunstnerydelse regnes ikke som en indtægt i hans kunstneriske virksomhed, vurderer Skat. Det på trods af, at kunstneren netop blev tildelt kunstnerydelsen på grund af sit kunstneriske arbejde og med henblik på, at han kunne fortsætte sit kunstneriske virke. Han er 70 år gammel og står nu tilbage med en skattegæld på en halv million kroner.

Bedre arbejdsvilkår giver samfundsøkonomisk gevinst
I Billedkunstnernes Forbund arbejder vi for, at der rettes op på problemer som disse, der går på tværs af kultur- skatte- og arbejdsmarkedspolitikken. Udgangspunktet for et sådant politisk arbejde kunne være en udredning af kunstneres sociale og økonomiske vilkår i stil med en udredning foretaget af den norske regering i 2015.

Ud fra et lighedsmæssigt synspunkt er det oplagt, at kunstnernes arbejdsvilkår bør forbedres. Men også ud fra en samfundsøkonomisk kalkule er der meget at vinde ved at sikre kunstnere fair arbejdsvilkår – et velfungerende kunstliv er afgørende i et samfund, der skal leve af sine gode idéer og innovationsevne i en globaliseret tid.

Mette Bock bør gå forrest
Sidste år nåede debatten om kunstnervilkår da også helt ind i folketingssalen til en forespørgselsdebat rejst af SF, men problematikken blev dengang afvist af daværende kulturminister Bertel Haarder (V).

Nu har kulturminister Mette Bock (LA) chancen for at gøre en forskel. Gå forrest og medvirk til, at kunstnere får fair arbejdsvilkår. Ikke kun for kunstnernes skyld, men for hele samfundets.