Blå uenighed om sammenlægning af jobcentre

Kommer Venstre i regering efter næste folketingsvalg, skal magten blandt andet bruges til at slå flere jobcentre sammen.

Det har partiets arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen tidligere forklaret til Altinget, og den ide er de helt med på hos Liberal Alliance og Konservative.

Forslaget støder dog på grund hos oppositionens næststørste parti, Dansk Folkeparti. For mens Venstre vil svinge kniven over jobcentrene for at sikre ”færre ledelser og færre stabsfunktioner”, så mener DF, at centrene skal have fred til at arbejde med den nye beskæftigelsesindsats.

”Vi kan ikke se noget grundlag for, at man skal ændre i jobcentrenes forhold. Vi har indgået en aftale om, at jobcentrene skal til at yde en større indsats for beskæftigelsen, og skal den indsats til at fungere ude i kommunerne, så nytter det ikke noget at tale om færre jobcentre,” siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted (DF).

Det er oplagt, at kommunerne selv tager fat. De må kunne se stordriftsfordelene ved at slå flere centre sammen

Charlotte Dyremose (K)
Arbejdsmarkedsordfører

Venstre: Ikke forligsbelagt
I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra forsommeren lykkedes det ikke Venstre at få en sammenlægning af jobcentre med i aftaleteksten. Derfor er der også fra flere sider udtrykt usikkerhed omkring, hvorvidt det ville kunne gøres udenom forligsparterne bag reformen.

Liberal Alliance er eksempelvis tilhænger af sammenlægninger, men partiets arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen, vurderer umiddelbart ikke, at det gøres uden om forligskredsen.

Vi har indgået en aftale om, at jobcentrene skal til at yde en større indsats for beskæftigelsen, og skal den indsats til at fungere ude i kommunerne, så nytter det ikke noget at tale om færre jobcentre

Bent Bøgsted (DF)
Arbejdsmarkedsordfører

Den vurdering afviser arbejdsmarkedsordfører for Venstre, Hans Andersen. Ifølge ham, kan de to røde forligspartier, Radikale og Socialdemokraterne, ikke nedlægge veto.

”Vi skal selvfølgelig have en dialog med Folketingets partier. Men vi går ikke ind og ændrer på noget af det, som vi har aftalt i forliget. Vi bygger bare oven på det, som vi i forvejen har aftalt,” sagde han tidligere på året til Altinget.

I sin tid var det ellers den daværende VK-regering, som tog jobformidlingen væk fra de statslige arbejdsformidlinger og kommunaliserede indsatsen. Siden har Venstre imidlertid ændret holdning, og det samme gælder for de tidligere regeringspartnere hos Konservative.

Her mener partiets ordfører på området, Charlotte Dyremose, at kommunerne med fordel kan tage fat på sammenlægninger af flere jobcentre på egen hånd.

”Det er oplagt, at kommunerne selv tager fat. De må kunne se stordriftsfordelene ved at slå flere centre sammen. Det vil give dem besparelser og effektiviseringsgevinster. Derfor forventer jeg også, at kommunerne går i denne retning på egen hånd,” siger hun.

KL-næstformand: Ikke der, besparelser skal hentes
I juni måned i år offentliggjorde Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet og KL en rapport om ressourceforbruget i jobcentrene. Her fremgik det, at der lå et besparelsespotentiale på op mod 550 mio. kroner årligt i at omprioritere indsatsen i jobcentrene.

Ifølge næstformand i KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Preben Andersen (DF), så giver det imidlertid ikke mening at knytte en sammenlægning af jobcentre til det besparelsespotentiale.

”Undersøgelsen af jobcentrenes ressourcer viste ingen sammenhæng mellem potentialet for  effektiviseringer og jobcentrenes størrelse - eller muligheder for at lægge jobcentre sammen. Faktisk viste den ingen tegn på, at store jobcentre er mere effektive end små,” siger han.  

Han peger dog samtidig på, at der kan være ”gode arbejdsmarkedspolitiske begrundelser” for jobcentre i at gå sammen. Eksempelvis vil større jobcentre kunne håndtere et større arbejdskraftopland, ligesom de vil kunne råde over en bredere vifte af tilbud.

”Der er da også spæde tilløb til sådanne overvejelser i kommunerne. Men det må så afgjort være de involverede kommuners egen politiske beslutning,” tilføjer han.

Den samme tilgang til spørgsmålet har Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Lennart Damsbo-Andersen, der mener, at besparelserne på området skal findes i de konkrete arbejdsgange på jobcentrene, og altså ikke ved at sammenlægge centre.

Dansk Folkeparti: Bliver for langt imellem
En af Bent Bøgsteds største bekymringer vedrørende jobcenter-sammenlægninger er, at der vil opstå for lange afstande mellem centrene, hvilket vil besværliggøre mange borgeres kontakt til centrene.

”Det bliver for store afstande og man kan risikere store områder uden et center i nærheden. Samarbejde er velkomment, men det er jo allerede muligt i dag,” siger Bent Bøgsted.

Charlotte Dyremose mener dog ikke, at afstande som sådan er et argument imod sammenlægning af jobcentre. Et stort jobcenter kan nemlig stadig have underafdelinger, lyder vurderingen.

”Der er ikke noget, der ville forhindre et større jobcenter i at have flere afdelinger. Dermed ville jobcenteret stadig få fordelen af en samlet ledelse og koordination, men hvor den geografiske afstand til borgerne ikke forstørres.”

Preben Andersen peger i den sammenhæng på, at en øget centralisering vil kunne spænde ben for de enkelte kommuners helhedsorienterede indsatser.

”Det kan svække den sammenhængende indsats med andre kommunale områder som social og sundhed. Endelig skal man huske på, at det ikke er helt lige til at overføre myndighedsansvaret fra en kommune til en anden. Det vil kræve en lovændring,” siger Preben Andersen.

I KL’s og Finans- og Beskæftigelsesministeriets rapport fra juni blev det fastslået, at jobcentrene beskæftiger ca. 9.100 årsværk. Omkostningerne til driften af jobcentrene udgør ifølge rapporten 4,5 mia. kroner.