DA: Førtidsreformens afsporing endte med et dyrere system og flere på ydelser

DEBAT: Vi skal lige minde hinanden om, at færre skal parkeres på offentlig ydelse. En reform af førtidspensionen kan sikres gennem fire tiltag, skriver Erik E. Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Af Erik E. Simonsen
Underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Det går den helt forkerte vej for førtidspensions- og fleksjobreformen. 

Det oprindelige mål, at færre skal tilkendes en offentlig ydelse og parkeres væk fra arbejdsmarkedet, har fortonet sig i horisonten. 

Den samlede tilgang til førtidspension, ressourceforløb og fleksjob er nu på et højere niveau, end før reformen blev vedtaget.

Reformen har altså ikke betydet, at vi giver flere, der har udfordringer, noget at stå op til i hverdagen. De er ikke kommet tættere på målet om at have kolleger, opleve personlig udvikling og alt det andet, et godt arbejdsliv fører med sig.

Ud over de store menneskelige omkostninger har den fejlslagne reform også en negativ effekt på Danmarks budget. 

Udgifterne til området stiger. Hvis ikke der bliver sat ind, vil de blive presset yderligere i vejret.

Noget skal der gøres. Men hvad?

En politisk bundet opgave
Her er en række ideer.

Inddrag virksomhederne. Vi skal gøre mere af det, der virker. Og det er at inddrage virksomhederne. 

Alligevel er det mindre end hver fjerde i ressourceforløb, der modtager en virksomhedsrettet indsats. 

Og de få, der kommer i gang, har i gennemsnit ventet 3-4 måneder på tilbuddet, efter de er begyndt i ressourceforløbet. 

Her skal jobcentrene i sving og blive bedre til at koordinere med virksomhederne og nedsætte ventetiden for borgeren. Det vil give flere muligheden for at komme ind på en rigtig arbejdsplads i deres ressourceforløb.

Fleksjobbere skal have noget ud af at øge deres arbejdstid. For fleksjobbere med relativt få timer og en timeløn under 160-170 kroner falder den aktuelle indkomst, hvis de øger arbejdstiden. 

Det er det, der hedder en sammensat skat på over 100 procent. 

Resultatet taler for sig selv: Fire ud af 10 fleksjobbere arbejder under 10 timer om ugen. Ændringen af fleksjobordningen i 2013 har resulteret i et markant arbejdsudbudstab. 

Det må være en politisk bundet opgave at rette op på denne fejlkonstruktion.

Noget skal gøres - snart
Integrer fleksjob og førtidspension i en og samme ordning: Resultatet kunne være en nytænkt førtidspension, der gradueres, så den svarer til en persons arbejdsevne. 

Deltidsførtidspensionister vil derefter kunne supplere indkomsten med arbejde eller kontanthjælp, hvis de i en periode ikke kan finde arbejde. 

I Sverige har man haft succes med et lignende system.

Centralisér tilkendelsen af førtidspension. Ganske som man netop har gjort med seniorførtidspension, kan man flytte tilkendelsen fra kommunerne til staten. 

Det ville sikre en større ensartethed i systemet, og den enkelte danskers chancer for at vende tilbage til arbejdsmarkedet ville ikke i så høj grad blive afgjort af kommunegrænsen.

Under alle omstændigheder skal noget gøres - og det skal gøres snart. Reformen er ved at køre af sporet. 

Resultatet er et dyrere system, der efterlader flere mennesker uden for arbejdsmarkedet. Og det kan ingen være tjent med.

Forrige artikel Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler Europæiske fagforeninger: Mindsteløn afløser ikke kollektive aftaler Næste artikel Alex Vanopslagh: EU-mindsteløn er ikke den eneste trussel mod den danske model Alex Vanopslagh: EU-mindsteløn er ikke den eneste trussel mod den danske model