Dagpenge splitter partier ved finanslovsbordet

FLEXICURITY: Dagpengeniveauet har nået et kritisk lavpunkt, advarer fagforbund. Enhedslisten og SF kræver handling, men foreslår hver deres løsning. Regeringen og Radikale mener, at finansloven skal bruges til mere presserende udfordringer.

Opbakningen til dagpengesystemet hænger i en tynd tråd efter mange års gradvise forringelser.

Det mener SF og Enhedslisten, som i finanslovsforhandlingerne lægger pres på regeringen for at standse udhulingen af dagpengene.

"Det er nu, vi skal handle. Hvis ikke vi får standset forringelserne, bliver det fuldstændig udhulet af private ordninger, og så har vi ikke noget dagpengesystem om tre år," siger Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jette Gottlieb, med henvisning til den markante stigning i private og kollektive lønforsikringer.

SF vil give nyledige flere dagpenge
Ifølge beregninger fra FH er dagpengenes kompensationsgrad for almindelige lønmodtagere faldet fra 57 procent i 1994 til 48 procent i dag - og står til at falde yderligere til 46 procent i 2023 som følge af skattereformen fra 2012.

Enhedslisten foreslår, at man fra 2021 standser den planlagte nedregulering af dagpengesatsen.

SF er enig i problemet, men foreslår i stedet at hæve dagpengene med 25 procent i de første to måneders ledighed for personer, der har været længe i job.

Det vil ifølge Finansministeriet koste 800 millioner kroner.

Enhedslisten er langt fra begejstret for SF's forslag.

"Problemet er, at man på den måde understøtter alle de stærke ledige og lader de andre sejle i deres egen sø. Det er et direkte skadeligt forslag, som ødelægger det solidariske i dagpengesystemet og dermed bidrager til en yderligere underminering," siger Jette Gottlieb.

SF er dog åben for flere modeller. Det vigtigste er, at der kommer flere penge til dagpengesystemet, understreger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

"Vi synes bare, at det ville være bedre at bruge de begrænsede midler, vi nu kan slås os til, på at give øget tryghed hos de lønarbejderfamilier, som har baseret deres økonomi på en vis lønindtægt, fordi de har haft en tæt arbejdsmarkedstilknytning," siger han.

Forslaget er dog ikke blandt de fire hovedkrav i SF's finanslovsforslag.

Flexicurity knager
Fagforbund og førende økonomer har længe advaret om, at udviklingen kan underminere flexicurity-systemet, fordi lønmodtagerne i takt med dagpengenes faldende værdi vil kræve længere opsigelsesvarsler og større tryghed i ansættelsen.

En bekymring, som også blev luftet af tidligere DI-direktør Karsten Dybvad.

En ny undersøgelse fra 3F viser, at 62 procent er helt enige eller overvejende enige i, at arbejdsgiverne skal give længere opsigelsesvarsler og bedre jobsikkerhed, hvis værdien af dagpengene falder.

Ifølge Eva Obdrup, som er forretningsfører i 3F's a-kasse og formand for Danske A-Kasser, bør resultatet være et vink med en vognstang til politikerne ved finanslovsbordet.

"Det er et klart signal til politikerne om, at dagpengeniveauet nærmer sig bunden, i forhold til hvornår lønmodtagerne føler sig trygge," siger hun.

S: Coronaarbejdsløshed er første prioritet
Regeringen anerkender, at udhuling af dagpengesystemet er et problem, men mener, at pengene i finansloven først og fremmest skal bruges på at nedbringe arbejdsløsheden som følge af coronakrisen.

"Vores største og vigtigste opgave er at nedbringe den arbejdsløshed, som corona desværre har efterladt Danmark med," siger finansordfører Christian Rabjerg.

Han understreger, at regeringen allerede har taget flere initiativer på dagpengeområdet - blandt andet gennem opkvalificeringsreformen, hvor ufaglærte får en højere dagpengesats, hvis de uddanner sig til faglært, samt beslutningen om at sætte dagpengeuret i stå under coronakrisen.

"På et mere overordnet niveau er vi meget optaget at flexicurity-modellen, som baserer sig på, at mange mennesker er forsikret gennem dagpengesystemet. Og det er selvfølgelig også nogen balancer, vi er opmærksomme på. Men for nuværende er det vigtigste at få folk tilbage i arbejde," siger Christian Rabjerg.

Radikale er heller ikke klar til at sætte dagpenge på finansloven.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa understeger, at 2,2 millioner a-kassemedlemmer vidner om fortsat solid tilslutning til dagpengesystemet.

"Derfor er det ikke noget, vi vil prioritere på finansloven. Men det er vigtigt, at vi holder øje med tilslutningen til dagpengesystemet - særligt blandt kernetropperne, der traditionelt har høje indkomster og lav ledighed. Det, der ikke må ske, er, at det koster på flexicurity," siger hun.

Følg L 1 Finanslov for finansåret 2021
(Finansministeriet)

19/11
2020
19/11
2020
17/11
2020
12/11
2020
10/11
2020
10/11
2020
9/11
2020
9/11
2020
5/11
2020
30/10
2020
29/10
2020
28/10
2020
27/10
2020
6/10
2020

Forrige artikel Topministerier har ingen nedskrevne retningslinjer om sexisme og sexchikane Topministerier har ingen nedskrevne retningslinjer om sexisme og sexchikane Næste artikel Ny debat: Kan regelforenkling styrke jobcentrene og trodse nyt sparekrav? Ny debat: Kan regelforenkling styrke jobcentrene og trodse nyt sparekrav?
Flere rige benytter boligjobordning

Flere rige benytter boligjobordning

SKATTERABAT: Flere med høje indkomster og færre med lave indkomster benytter sig af det såkaldte håndværkerfradrag, som regeringen ønsker at udvide med den kommende finanslov. Det viser nye tal fra Skatteministeriet.