Derfor lod Radikale boksehandskerne hænge til efter finansloven

ANALYSE: Radikale kritiseres for at have solgt sig for billigt ved finanslovsbordet. Men måske gemmer de bare det store slagsmål om arbejdsudbud til en arena, hvor venstrefløjen ikke har vetoret.

Finanslovsaftalen efterlader et minus i arbejdsudbuddet på 11.000 fuldtidspersoner. Den Radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, er dog tryg ved, at det tabte kan indhentes i en stribe politiske aftaler til næste år. 
Finanslovsaftalen efterlader et minus i arbejdsudbuddet på 11.000 fuldtidspersoner. Den Radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, er dog tryg ved, at det tabte kan indhentes i en stribe politiske aftaler til næste år. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

En særlig genre i det moderne politiske fotografi er en formation af ordførere eller partiledere, anført af en minister, som med selvsikre miner vandrer ned ad gangen på Christiansborg på vej mod et pressemøde, hvor de skal præsentere et politisk forlig.

Den politiske koreografi bag forliget kan aflæses i flokkens indbyrdes placering i ministerens kølvand.

Søndag var det naturligvis finansminister Nicolai Wammen (S), som gik i front, da glasdøren gik op fra Finansministeriet. Kort bag ham gik Pia Olsen Dyhr (SF), et halvt skridt foran Pernille Skipper (EL), mens Sofie Carsten Nielsen (R) og Torsten Gejl (ALT) dannede bagtrop.

Formationen foregreb de efterfølgende reaktioner på finanslovsaftalen i pressen.

Sofie Carsten Nielsen og Radikale var blevet kørt over, havde solgt sig for billigt eller i hvert fald resigneret sig efter det dramatiske sexismeopgør og følgende formandsskifte i efteråret, lød det blandt andet fra Venstre, Cepos og ikke så få politiske iagttagere og kommentatorer.

Arbejdsudbud i stort minus
Trods fællesnævnere på det grønne område gik de store stik i form af fremrykning af minimumsnormeringer, oprensning efter generationsforurening og flere ansatte til ældreplejen til Enhedslisten og SF.

Godt nok fik Radikale sikret investeringer i uddannelse, et løft af kulturen og ikke mindst annulleret besparelser i DR. Men på arbejdsudbuddet - den helt store mærkesag for Radikale - blev finansloven for anden gang i træk en underskudsforretning.

Læs også

Oven i aftalen om tidlig pension giver finanslovsaftalen et minus i arbejdsudbuddet på 11.000 fuldtidspersoner.

Dermed begynder det Radikale fingeraftryk i forståelsespapiret om at modvirke tiltag, som skaber negativt arbejdsudbud, med andre, som udligner balancen, at forekomme en kende udvisket.

Radikale selv virker dog ikke i panik, men henviser roligt til en aftale med Nicolai Wammen om, at de sammen med regeringen til næste år vil forhandle en stribe aftaler, som vil trække arbejdsudbuddet op med 11.000. En aftale, som bekræftes af Wammen.

Ny reformkurs med stort potentiale
Men hvad er det så for nogen forhandlinger, som skal genoprette arbejdsudbuddet samt æren for Radikale?

På den helt korte bane kan der være øget arbejdsudbud i den grønne skattereform, som regeringen lige nu er ved at forhandle på plads med både Venstre og Radikale ved forhandlingsbordet.

Det er dog især de såkaldte 2. generationsreformer, som Radikale sætter deres lid til. En ny socialdemokratisk reformkurs, som skal løfte beskæftigelsen og mindske uligheden og gøre op med det snævre fokus på økonomisk incitament i striben af 1. generations arbejdsudbudsreformer, som Mette Frederiksen selv stod fadder til flere af i sin tid som beskæftigelsesminister i Thorning-regeringen.

Forventningerne er velbegrundede, hvis man skal tro de indledende analyser fra Kommissionen for 2. generationsreformer, som under ledelse af professor Nina Smith skal komme med anbefalinger til regeringen.

For eksempel kan man med ét slag øge beskæftigelsen med 11.000 personer - og dermed betale regningen til Radikale - hvis halvdelen af de 25-årige, som i dag står uden uddannelse, fremover løftes til faglært niveau.

Et andet forhåndsbud fra kommissionen er, at man ved at mindske det gennemsnitlige sygefravær med én dag om året i kommuner og regioner og en halv dag om året i staten og i den private sektor kan frigøre hænder svarende til 5.000 flere fuldtidsansatte årligt.

Selv om kommissionen først skal afslutte sit arbejde i 2022, har Nicolai Wammen nu bedt dem om at fremrykke den del af arbejdet, som har størst potentiale i forhold til at øge beskæftigelsen.

Tre kommissioner i spil
En anden kommission, Ydelseskommissionen, forventes dog at være på trapperne med deres anbefalinger endnu tidligere. Og selv om formålet først og fremmest er et opgør med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, satser regeringen som tidligere beskrevet i Altinget også på at kunne høste en arbejdsudbudsgevinst i den forbindelse.

Især regeringens egen kæphest i forbindelse med en kontanthjælpsreform - et krav om 37-timers aktivering for indvandrere og flygtninge på integrationsydelse eller kontanthjælp - forventes at kunne pynte på regnskabet.

Radikale selv satser også på at kunne øge arbejdsudbuddet ved at skabe bedre mulighed for fleksibel tilbagetrækning. Dermed foregriber de arbejdet i en tredje kommission, Pensionskommissionen, som i starten af 2022 skal præsentere anbefalinger til, om pensionsalderen kan standses ved 70 år.

Selv om et loft over den stigende pensionsalder vil mindske arbejdsudbuddet på sigt, ligger det også i kommissionens uppdrag at gøre det nemmere og mere attraktivt at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen.

Venstrefløjen kan havne på bænken
Lige nu klinger det hult, at Morten Østergaard i sommer buldrede om, at det ville blive svært at lave finanslov, hvis ikke regnebrættet på arbejdsudbud blev gjort op.

Men der ligger altså flere politiske aftaler og reformspor i en efterhånden ikke så fjern horisont, som har potentiale til at øge arbejdsudbuddet.

Fordelen for Radikale er åbenlyst, at regeringen ikke per automatik vil være bundet til støttepartierne, men kan gå efter flertal på tværs af midten.

Det er også værd at bemærke, at venstrefløjen og fagbevægelsens krav om dagpengeforbedringer - bortset fra et løft af dagpengesatsen til 110 procent for ledige, som uddanner sig til sosu eller grønne jobs - heller ikke for alvor blev honoreret ved finanslovsbordet.

Det havde både været dyrt og ville for alvor have trukket ned i arbejdsudbuddet, så Radikales aftryk på finansloven kan også aflæses som det, der ikke blev vedtaget.

Så selv om det ved første øjekast kan ligne, at Sofie Carsten Nielsen har dannet bagtrop i finanslovsaftalen, er det mere nærliggende at konkludere, at slagsmålet om arbejdsudbud nu skal foregå i en arena, hvor Radikale med større sandsynlighed vil kunne trække de store stik hjem. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00