DAK: Giv a-kasserne mere ansvar, så de lediges uddannelsesrettigheder ikke skal spares væk

Vi mener, at beskæftigelsesindsatsen skal modvirke mangel på kvalificeret arbejdskraft og flaskehalse. Og vi mener, det skal ske gennem målrettet opkvalificering og med god vejledning og formidling til job. 

Derudover mener vi at de ledige, der ikke er efterspørgsel efter, hurtigt skal klædes på til at matche de behov, der er, gennem opkvalificering, uddannelses- og kompetenceløft og ordentlig aktivering. På den måde kan vi nemlig modvirke langtidsledighed og marginalisering.

Færre rettigheder og mere straf er ikke vejen frem

Vi har længe vidst, at der skal spares tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen. Det har politikerne bestemt, så det var en bunden opgave for eksperterne at finde pengene.

Vi er foruroligede over, hvordan de vil finde dem. Fordi eksperternes forslag netop går stik imod de klassiske mål med en god beskæftigelsesindsats.

Eksperterne ligger op til at give næsten ubegrænset frihed til kommunerne i indsatsen til de ledige, samtidig med at de ledige skal sanktioneres mere og skæres i deres uddannelsesrettigheder.

Det vil sige, at mere frihed til kommunerne og færre rettigheder og mere straf til de ledige skulle være vejen frem. Det mener vi ikke, det er.

Vi mener heller ikke, at anbefalingerne lever op til en anden bunden opgave for eksperterne – nemlig at få mere tilfredshed og værdighed ind i beskæftigelsessystemet.

Det er vel nærmest en hån at sige, at færre rettigheder og mere straf skulle give mere tilfredshed og værdighed for de ledige.

Giv a-kasserne mere ansvar

Derfor har vi et andet bud på den rette vej. En vej hvor der kan spares penge uden, at der spares på uddannelse til de ledige; og en vej, der vil skabe mere tilfredshed blandt de ledige, og som vil understøtte, at vi opfylder de to klassiske formål med beskæftigelsesindsatsen. 

Vores bud er at lade a-kasserne stå for kontakten med egne ledige i de første seks måneder. For det første, fordi tid som bekendt er penge. Og mere ansvar til a-kasserne vil spare kommunerne for penge.

Jeg håber virkelig, at politikerne vil have de kritiske briller på, når de nærlæser eksperternes rapport.

Eva Obdrup
Formand, Danske A-kasser

For når a-kasserne overtager tidskrævende opgaver fra kommunerne, eksempelvis kontaktforløbet, sparer kommunerne penge. Disse penge kan kommunerne så bruge på uddannelse og opkvalificering af ledige. 

For det andet, fordi vi ved at de ledige helst vil have kontakt med deres a-kasse, og generelt er mere tilfredse med indsatsen dér. Så mere ansvar til a-kasserne er en genvej til den ’tilfredshed og værdighed’, som eksperter og politikere siger, de går op i.

For det tredje, fordi a-kasserne har et indgående kendskab til de enkelte fag, brancher og arbejdsgivere.

De har et blik for behovene på det brede arbejdsmarked og for at få alle ledige job besat, men har samtidig også blik for arbejdsgivernes behov for kvalificeret arbejdskraft og for opkvalificering og uddannelse af ledige, eksempelvis for at modvirke marginalisering.

A-kasserne vil have de ledige i rette job, fordi det samlet set understøtter et velfungerende arbejdsmarked. Det er klassisk arbejdsmarkedspolitisk tænkning.

Anbefalinger bygger ikke på viden

Jeg håber virkelig, at politikerne vil have de kritiske briller på, når de nærlæser eksperternes rapport.

Og så håber jeg, at de kan blive enige om de to klassiske mål med beskæftigelsesindsatsen og vil lytte til råd om, hvordan målene nås.

Målene nås bestemt ikke ved at følge eksperternes ’take’ på fremtidens beskæftigelsesindsats. For eksperterne er ligeglade med, om de ledige kommer i rette job, bare de kommer hurtigt i et hvilket som helst job. 

Og eksperterne vil sætte kommunerne fri til at fastlægge indsatsen og formålet med beskæftigelsesindsatsen.

Men vi ved ikke hvad der sker, hvis kommunerne får den frihed. Eksperterne ved det heller ikke, for som de skriver i deres anbefalinger: ’der er begrænset viden om kommunernes adfærd, når proceskrav og statslig styring erstattes af incitamenter og frihed til lokal prioritering mv.’

Jeg håber, politikerne holder sig fra den slags gambling med beskæftigelsesindsatsen.