Dansk Erhverv: Vi har Europas dyreste beskæftigelsesindsats – det er på tide, at den bliver pengene værd

Beskæftigelsesindsatsen lykkes ganske enkelt ikke med at få de ledige tilbage i job i et omfang, der står mål med de enorme ressourcer, indsatsen koster samfundet.

Det siger næsten sig selv, at det ikke er rimeligt – hverken for den enkelte borger i systemet, for de danske virksomheder eller i et samfundsøkonomisk perspektiv.   

Lav ledighed har skygget for ineffektivt system 

Det er nærliggende at spørge, hvorfor en på nogle områder ineffektiv beskæftigelsesindsats har fået lov at fortsætte så længe, som det er tilfældet. 

Måske fordi den brændende platform kan være svær at få øje på i en tid med lave ledighedstal.

Sagen er imidlertid bare, at det netop ikke er beskæftigelsesindsatsen, der kan tage æren for de lave ledighedstal. 

Der ligger derfor et kæmpe potentiale i at forbedre beskæftigelsesindsatsen, så den i højere grad løfter opgaven med at føre ledige i job. Både af respekt for den enkelte ledige borger, men også for at imødekomme virksomhederne, der nu og i fremtiden står over for massive rekrutteringsvanskeligheder. 

Derfor har Dansk Erhverv hilst den kommende reform af den aktive beskæftigelsesindsats varmt velkommen. Vi har rost regeringen for at tage kampen op med at få løsnet op i det forknudrede og ineffektive beskæftigelsessystem.

En bunden opgave set fra vores stol – men også en svær opgave. Det anerkender vi.  

Behov for private aktører 

Der er brug for, for alvor at få bragt private aktører i spil. I Dansk Erhverv mener vi, at det er en forudsætning for et succesfuldt fokusskifte væk fra unødigt tunge processer og forløb og over til en indsats, der skaber konkrete resultater.

Det er nærliggende at spørge, hvorfor en på nogle områder ineffektiv beskæftigelsesindsats har fået lov at fortsætte så længe

Sofie Findling
Underdirektør for Erhvervspolitik og Analyse, Dansk Erhverv

Den tilgang ligger netop i virksomhedernes DNA, og derfor er det altafgørende, at de private aktører spiller en tydelig rolle i den nye beskæftigelsesindsats.

Da regeringen sidste år nedsatte ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats, var det med et politisk opdrag om at afsøge mulighederne og give anbefalinger om, hvordan private aktører kan bringes i spil i beskæftigelsesindsatsen.

En vigtig politisk erkendelse i ekspertgruppens kommissorium, med en klar retning i forhold til de private aktører som et vigtigt ben i fremtidens beskæftigelsesindsats.

Derfor var det også kritisabelt, at ekspertgruppen valgte ikke at honorere opdraget i tilstrækkelig grad, og i stedet undlod at komme med grundige og konkrete anbefalinger til inddragelsen af private aktører. 

Fjern ressourcetunge indsatser 

De private aktører skal i spil, så de kan bidrage direkte til at løfte den aktive beskæftigelsesindsats.

Eksempelvis når det gælder de ledige, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, er der meget hjælp at hente hos private aktører, som netop har vist sig dygtige til at få greb om denne målgruppe, så de ikke ender i en førtidspension.

For de dagpengeledige er der brug for en højere grad af frihed i valget af indsats, der kan hjælpe i job - herunder også blandt de private virksomheder.

Desuden er der brug for en bedre inddragelse af de mange virksomheder, som rekrutterer de ledige og behov for, at kommunernes blik for rekrutteringsbehov kan gå på tværs af kommunegrænser. 

Dertil kommer behovet for en gennemgribende forenkling af systemet. Der skal ryddes op i de mange målgrupper, særregler og proceskrav i beskæftigelsessystemet, så der kan skabes et langt smidigere arbejdsrum.

Ressourcetunge indsatser, som eksempelvis ressourceforløbsydelsen og jobafklaringsforløb, der ikke bidrager til beskæftigelsen, bør fjernes. Det vil bidrage til, at ressourcerne på beskæftigelsesområdet bruges der, hvor der skabes konkrete resultater i beskæftigelsen.