Debat

Kommunale Velfærdschefer: Ja tak til frisættelse på beskæftigelsesområdet – for de lediges skyld

I årevis har vi efterlyst færre proceskrav og mindre stram statslig styring. En beskæftigelsesreform, der har frisættelse som overskrift, er derfor mere end velkommen. Og bare rolig: De lavere refusioner betyder, at kommunerne får et stærkt økonomisk incitament til at få alle i job eller uddannelse – også de mest udsatte, skriver Jakob Bigum Lundberg, landsformand i Kommunale Velfærdschefer og direktør for beskæftigelse i Næstved Kommune.

Hvis reformen ender med den frisættelse, der er lagt op til, er det svært at være utilfreds – på de lediges vegne, skriver Jakob Bigum Lundberg. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

4. december 2024 kl. 05.00

Jakob Bigum Lundberg

Velfærdsdirektør, Køge Kommune, landsformand for Kommunale Velfærdschefer, formand for SUS

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis beskæftigelsesreformen ender med at frisætte området, som ekspertudvalget lægger op til, er perspektivet stort. Meget stort.

Og hvis reformen får virkning allerede fra 2026, får vi travlt i kommunerne efter nytår. For nok er frisættelsen fra tidstyranniet ventet med længsel, men den kræver også en stor omstilling – fra politisk hold og videre ind i forvaltningen hos både ledere og medarbejdere.

Der er meget på spil.

Temadebat om beskæftigelses-reformen

I det nye år vil regeringen præsentere sin reform af beskæftigelsesområdet.

Hvad bliver det vigtigste i en fremtidig reform? Altinget Arbejdsmarked sætter emnet til debat frem til reformen.

Om Altingets temadebatter
Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Vil du deltage i debatten? Så skriv til debatredaktør Katja Gregers Brock på katja@altinget.dk.

Vi har allerede set den første lille revolution: ministermålene forsvinder.

Det er stort, for de mål har i årevis udgjort statens grundlæggende måde at styre retningen på kommunernes beskæftigelsesindsats. Nu bliver det op til kommunerne selv at fastsætte de politiske mål.

I den proces vil det være helt oplagt også at inddrage de lokale virksomheder og de faglige organisationer.

Det er ikke raketvidenskab at forestille sig, hvordan det fremover selv at kunne bestemme, vil sikre et langt større politisk ejerskab i kommunerne til beskæftigelsesområdet. Det er godt, men det er naturligvis også vigtigt, at de lokale politiske mål fastlægges på solid viden om de lokale beskæftigelsesproblemer og -muligheder.

Fremover skal STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) derfor forsyne kommunerne med solide data, der både viser, hvordan borgerne uden beskæftigelse ser ud i forskellige målgrupper og hvilke brancher, der lokalt mangler arbejdskraft.

STAR bliver altså ikke overflødig, men en ny mission må det meget gerne blive til.

Stor omstilling forude

Omfattende målgruppetal og proceskrav skal afløses af individuelle og konkrete forløb, der aftales mellem den ledige og sagsbehandler.

Omstillingen kan næsten ikke overdrives, og der bliver brug for en tålmodig indkøring. Er man i tvivl, så kig blot til ældreområdet, hvor kommunerne er i fuld gang med at indføre faste teams
Jakob Bigum Lundberg
Formand, Kommunale Velfærdschefer og direktør i Næstved Kommune

Det er godt, og det skal vi, men omfanget af omstillingen kan næsten ikke overdrives, og der bliver brug for en tålmodig indkøring. Er man i tvivl, så kig blot til ældreområdet, hvor kommunerne er i fuld gang med at indføre faste teams.

Her ser vi allerede tydeligt, at de nærmeste personaleledere hurtigt ender i et krydspres. På den ene side har lederne samarbejdet mellem den enkelte borger og medarbejder, der skal vises tillid, og på den anden side har de kravet til de fastlagte politiske mål, økonomisk styring, og risikoen for vilkårlig sagsbehandling.

Faglig ledelse skal derfor sættes i et helt nyt fokus, og mange kommuner skal se på, om ledelsesspændet nu er det rette.

Udsatte ledige skal med nu

En særlig opmærksomhed har de socialt mest udsatte ledige fået i debatten. Vil kommunerne nu glemme dem, når vi nu går bort fra processtyringen?

Læs også

Temadebat: Hvad er det vigtigste i en kommende beskæftigelsesreform?

Det tror jeg ikke på. For det første skal man lægge mærke til, at kommunerne har et stærkt økonomisk incitament til at få alle ledige med i job eller uddannelse, også selvom det kan kræve en tålmodig indsats.

For alternativet er at se de statslige refusioner blive mindre og mindre i takt med hver eneste ledighedsforløb, der bliver længere og længere.

Tilskyndelsen bliver stor for kommunerne til nidkært at overvåge ledighedslængderne for alle målgrupper – også de mest udsatte.

For det andet lægger man op til at afskaffe – de ofte udskældte – rehabiliteringsteams og ressourceforløb. Muligheden for at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i den enkelte lediges behov bliver markant større, især når sanktioner fremover også kun skal tages i brug, hvis tilliden i samarbejdet bryder helt sammen.

Det er radikalt nye værktøjer.

Savner stadig hovedloven

Endelig ser det også ud til, at kommunerne får lov til at organisere beskæftigelsesområdet selvstændigt.

Jeg forudser, at mange kommuner vil se nærmere på organiseringen på tværs af beskæftigelses- og socialområdet, både politisk og administrativt. En vigtig ledetråd vil her være, at den enkelte kommune skal reflektere over de lokale ambitioner og politiske mål, som vi ønsker at opnå.

Jeg havde personligt set meget frem til hovedloven om helhedsorienteret sagsbehandling, vi har talt om i flere år, netop for at sikre den tværgående indsats for de mest socialt udsatte.

Men jeg medgiver, at hvis reformen ender med den frisættelse, der er lagt op til, er det svært at være utilfreds – på de lediges vegne.

Læs også