
Dansk Folkepartis partisekretær Chris Bjerknæs har fået nyt job hos Dansk Industri.
Det skriver han selv på Linkedin.
Dermed forlader Bjerknæs Christiansborg efter mere end seks år, hvor han senest har fungeret som DF's partisekretær siden april 2022.
"Det har været nogle helt fantastiske og vilde år, der har haft enorm betydning for mig. Derfor er det også vigtigt for mig at understrege, at der på ingen måde er tale om et fravalg af Dansk Folkeparti, som jeg er sikker på, går en lys fremtid i møde," skriver Chris Bjerknæs.
Nu skifter han Slotsholmen ud med Rådhuspladsen, når han 1. maj starter som chefkonsulent i Dansk Industris public affairs-enhed.
Chris Bjerknæs var formand for Dansk Folkepartis Ungdom fra 2017 til 2020 og har siden 2017 været ansat i DF's sekretariat.
"Jeg forlader Dansk Folkeparti med en stolthed over, at vi sammen har stået fast i modgangens stunder og har kæmpet os igennem dem. Jeg er taknemmelig for de gode resultater, vi har opnået, og den optimisme, der præger organisationen med spirende medlemstal og fremgang i meningsmålingerne," lyder det.
Chris Bjerknæs har tidligere været medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og folketingskandidat for partiet.
Han kommer til at arbejde sammen med Marie Louise Fischer, som i marts annoncerede, at hun bliver ny public affairs-chef hos Dansk Industri. Hun kommer fra en stilling i Beskæftigelsesministeriet.
Indsigt
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- De unge arbejdere vælger S fra: "Det kan blive fatalt for partiet"
- Der var ikke meget 1. maj over Mette Frederiksen
- Efter 10 års kamp taber Danmark dagpengeslag i EU
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”




























