Dansk Metal: Et nyt arbejdsskadesystem må ikke føre til vilkårlig kompensation

DEBAT: En revision af arbejdsskadesystemet kan gøre mere skade end gavn. Det gælder særligt, hvis udgangspunktet for ændringer som en helhed skulle være de forslag, som i 2014 blev præsenteret i Søndergaard-rapporten, skriver Dansk Metal.

Af Peter Poulsen
Forbundssekretær i Dansk Metal

Arbejdsskadesystemet er det afgørende sikkerhedsnet for de mennesker, som bliver udsat for alvorlige arbejdsulykker, eller som bliver syge af det arbejde, de har udført.

Arbejdsskadesystemet tilstræber at sikre de skadelidte et forsørgelsesgrundlag, som ikke er alt for langt fra det de havde tidligere. Det lykkes for de fleste, men der er mange af dem med de alvorlige skader, som ender med et mærkbart mindre rådighedsbeløb, end hvad de har været vant til.

Selvom systemet i sin eksisterende form ikke er perfekt, er det dog et system, som på lange stræk har leveret rimelige afgørelser ”til tiden”. Der har dog været perioder de senere år, hvor det af årsager jeg skal vende tilbage til, desværre ikke har stået helt godt til.

Måske er det derfor, at der nu igen fra flere sider udtrykkes appetit for en ændring af arbejdsskadesystemet. Senest har Forsikring & Pension i Altinget 29. september udtrykt ønske om reform og fremsat konkrete forslag til ændringer.

Den tidligere regering havde også et ønske om en reform. Man ville komme med et oplæg til ”et nyt og mere moderne arbejdsskadesystem”, med udgangspunkt i anbefalingerne i den såkaldte ”Søndergaard rapport” fra 2014.

Det blev heldigvis ikke til en større reform af arbejdsskadesystemet, men i stedet til nogle helt rimelige og fornuftige justeringer, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i foråret 2019.

Uegnet rapport
Når jeg siger ”heldigvis”, er det ikke, fordi vi i Dansk Metal er imod forandring. Tværtimod. Men Dansk Metals opbakning forudsætter, at forandringerne indebærer en bedre og mere rimelig behandling af de af vores medlemmer, som er så uheldige at blive ramt af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, og derfor risikerer at blive ramt på deres forsørgelsesgrundlag.

Nej, ”heldigvis” er fordi den nu seks år gamle rapport fra Søndergaardudvalget, allerede da den kom frem, var uegnet som udgangspunkt for en reform. Det var (og er) den, fordi rapporten allerede dengang var baseret på forhold, som ikke længere var gældende. Blandt andet var rapporten baseret på tal fra før Føp/fleks-reformen, som indirekte havde ændret grundlæggende på arbejdsskadeerstatningerne.

Vi er i Dansk Metal helt opmærksomme på, at det tidligere Arbejdsskadestyrelsen og nuværende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som administrerer arbejdsskadesikringssystemet, har haft og i et vist omfang stadig har store udfordringer.

Vi er også helt opmærksomme på, at disse udfordringer gennem nogle år har medført helt urimelige sagsbehandlingstider. Vi er imidlertid af den faste overbevisning, at disse udfordringer ikke skyldes reglerne, som skal administreres, men i stedet andre forhold.

Og der er faktisk mange andre forhold man kan pege på: Et kuldsejlet edb-system kaldet Pro ASK, som drænede Arbejdsskadestyrelsen for ressourcer og medarbejdere over en længere årrække og en deraf følgende nedgang i kvaliteten og efterfølgende kritik af sagsbehandlingen, som betød et de facto stop for afgørelser i en længere periode med stor sagsophobning til følge.

Endelig er det også helt relevant at nævne den efterfølgende udflytning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fra København til Vordingborg og Haderslev, som desværre har vist sig at indebære den store personaleafgang, som blandt andre Dansk Metal havde advaret imod.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har imidlertid ved en målrettet indsats de seneste år langsomt, men sikkert, arbejdet sig tilbage mod mere acceptable sagsbehandlingstider.

Gennemsnitlig retssikkerhed
Vi har på den baggrund i Dansk Metal en tro på, at vi er på vej imod igen at have et arbejdsskadesystem som fungerer, og som er rimeligt.

I Søndergaardrapporten findes anbefalinger, blandt andet om mere skønsmæssig fastsættelse af erstatning, som, hvis de følges, vil indebære, at det bliver mere vilkårligt, hvordan skadelidte kompenseres.

Nogle vil opnå en rimelig dækning. Det vil andre ikke. Sådanne ændringer er vi ikke interesserede i. Det skal fortsat være sådan, at de af vores medlemmer, som mister dele af eller hele evnen til at arbejde, bliver kompenseret ud fra netop deres konkrete tab. For de skadelidte, som skal leve af deres erstatning, er gennemsnitlig retssikkerhed selvfølgelig ikke godt nok.

Det skal retfærdighedsvist nævnes, at Søndergaardrapporten også indeholder forslag, som ville forbedre nogle skadelidtes retsstilling. Uden ny finansiering vil en gennemførelse af disse forslag imidlertid betyde en omfordeling af erstatning fra nogle grupper af skadelidte til andre. Systemet fodres med sin egen hale.

Hos Dansk Metal er appetitten på et nyt arbejdsskadesystem derfor noget mere behersket, end den tilsyneladende er blandt andre interessenter. Det gælder særligt, hvis udgangspunktet for ændringer som en helhed skulle være de forslag, som i 2014 blev præsenteret Søndergaardrapporten.

Dansk Metal ser frem til at deltage i drøftelser af fornuftige justeringer af arbejdsskadesystemet med udgangspunkt i, at vores arbejdsskadesystem fortsat skal være et erstatningssystem, som tilstræber at dække de skadelidtes individuelle tab - gerne i højere grad end det sker i dag.

Forrige artikel 3F og Kooperationen: Kædeansvar i ny aftale bekæmper social dumping 3F og Kooperationen: Kædeansvar i ny aftale bekæmper social dumping Næste artikel V-borgmester: Giv os redskaberne til at hjælpe krisens ledige akademikere i job V-borgmester: Giv os redskaberne til at hjælpe krisens ledige akademikere i job
Jobcentre skal betale Arnes pension

Jobcentre skal betale Arnes pension

SPAREKURS: Jobindsatsen skal trimmes for 1,1 milliard for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker kun to år efter omfattende regelforenkling, som også medførte en milliardbesparelse. Fagforbund er stærkt bekymret.