Dansk Metal: Virksomhederne står ikke selv nok til rådighed for arbejdskraften

DEBAT: Det er nemt at sige, der mangler kvalificeret arbejdskraft, hvis man ikke gør nok for at tiltrække den, skriver Torben Poulsen, hovedkasserer i Dansk Metal.

Af Torben Poulsen
Hovedkasserer, Dansk Metal

Når det går godt for dansk økonomi og beskæftigelse, er det så sikkert som amen i kirken, at arbejdsgiverne brokker sig over manglen på kvalificeret arbejdskraft.

I sandhedens tegn må vi da også sige, at det er en reel problematik inden for visse faggrupper og geografiske områder. Men i stedet for at pege fingre ad andre burde virksomhederne selv tage et større ansvar.

Mulighederne er der nemlig.

Arbejdsgiverne skal kigge indad
I september bragte Dansk Arbejdsgiverforening deres årlige rapport, som de mener viser, at hver anden kontanthjælpsmodtager og hver fjerde dagpengemodtager reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Tallene er dog det rene hokuspokus, da de bygger på et selvopfundet rådighedsbegreb, som er så snævert og ensporet, at selv Danmarks Statistik har måttet tage afstand fra det.

Man efterlades faktisk med tanken, at rapporten alene er designet til at udstille de ledige som dovne og ugidelige, så jorden kan gødes for hårdere økonomiske sanktioneringer og mere udenlandsk arbejdskraft.

Arbejdsgivernes løsninger på arbejdsmarkedets udfordringer er nemlig lige så velkendte, som debatten om mangel på kvalificeret arbejdskraft er lang.

Men i stedet for at rette kanonerne mod de ledige, burde arbejdsgiverne kigge indad.

De har nemlig flere muligheder for at få den arbejdskraft, som de i hvert fald udadtil efterspørger.

Det er et fælles ansvar, at alle skal med på vognen
For det første bør arbejdsgiverne blive bedre til at søge arbejdskraft blandt de arbejdsløse.

Dem er der omtrent 100.000 af i Danmark, og hertil kommer op mod 50.000 personer, der er jobparate, men som af den ene eller anden grund ikke fremgår af arbejdsløshedsstistikken. 

Her må arbejdsgiverne tage fat i a-kasser, tillidsrepræsentanter, jobcentre og slå stillingerne op på jobnet.dk.

Alt for få gør alle fire ting, og derfor er det også let at kritisere de ledige for ikke at søge stillinger nok, hvis virksomhederne end ikke ulejliger sig med at gøre opmærksom på dem. 

For det andet skal virksomhederne tage et større ansvar for opkvalificeringen af arbejdsløse og personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Jeg anerkender, at det er blevet sværere for virksomhederne at finde arbejdskraft med 120 procent toptunede kvalifikationer, fordi ledigheden på flere områder er så lav, som den er i dag. Når det er sagt, har vi et fællesansvar for at få alle med på vognen.

Det betyder blandt andet, at flere ufaglærte skal løftes til faglærte. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at virksomhederne opretter flere lærepladser og ansætter flere lærlinge og voksenlærlinge.

I dag står tusindvis af unge og voksne og mangler lærepladser, alt imens mange virksomheder ikke tager lærlinge nok. Det er drønærgerligt og spild af god arbejdskraft.

Arbejdsgiverne gør sig ikke umage
For det tredje skal virksomhederne gøre brug af den europæiske jobportal, Eures. Kigger man alene på antallet af stillingsopslag, taler de deres tydelige sprog.

I alt er der opslået omkring 2.000 stillinger fra Danmark, mens der til sammenligning er opslået knap 50.000 fra Sverige. Danmark er dermed på niveau med lande som Grækenland og Luxembourg.

Det bør simpelthen kunne gøres bedre.

Så ved jeg godt, at flere arbejdsgiverorganisationer påstår, at det næsten er umuligt for danske virksomheder at tiltrække europæisk arbejdskraft, fordi arbejdskraften er immobil, og ledigheden er faldende. Det er måske sandt.

Men når vi samtidig ved, at mange virksomhederne end ikke tager sig tiden til at oversætte deres stillinger eller hjemmesider til engelsk, når de søger arbejdskraft fra EU, så gør man det bestemt heller ikke lettere. 

Man fristes derfor næsten til at spørge: Er virksomhederne overhovedet selv parate til at stille sig til rådighed for den arbejdskraft, som de mener ikke stiller sig til rådighed for dem?

Forrige artikel FSD: Jobcentrene er langt bedre end deres rygte FSD: Jobcentrene er langt bedre end deres rygte Næste artikel Organisationer: Boligjobordningen er vejen til en grønnere finanslov Organisationer: Boligjobordningen er vejen til en grønnere finanslov
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.