Danske Professionshøjskoler: Arbejdstagere skal have adgang til uddannelse hele livet

Hvis vi skal kunne sikre de efterspurgte kompetencer på et omskifteligt arbejdsmarked de kommende år, har vi i Danmark brug for en strategi, som sikrer medarbejdere adgang til uddannelse hele livet. Der er med andre ord brug for et uddannelsessystem og en uddannelseskultur, der understøtter livslang læring. Det er nødvendigt - både set fra et individ- og et samfundsperspektiv.

For den enkelte vil bedre og flere muligheder for livslang læring være en afgørende faktor for, at man er i stand til at bidrage på arbejdsmarkedet i de 50 år - eller mere - som mange i dag kan forvente at skulle arbejde.

Det handler selvfølgelig om at være fagligt kompetent til de job, der er på arbejdsmarkedet, men det handler også i høj grad om, at efteruddannelse understøtter faglig udvikling, som er med til at skabe et attraktivt arbejdsliv for den enkelte.

Danmark sakker bagud

Set i et samfundsmæssigt perspektiv er flere og bedre muligheder for livslang læring afgørende for at sikre, at arbejdsmarkedet kan blive forsynet med relevante kompetencer fleksibelt og i tider med skiftende krav til arbejdsstyrken. Vi kommer til at mangle arbejdskraft inden for en række brancher og fagområder, og efteruddannelse kan være én blandt flere løsninger til at sikre de nødvendige kompetencer.

Hvor der i Danmark er færre og færre, der deltager i efteruddannelse hen over årene, gælder det omvendte i Sverige og Finland

Poul Skov Dahl og Kristina Kristoffersen
Danske Professionshøjskoler

Vi ved, at muligheder for kompetenceudvikling og udvikling i jobbet er en parameter, når unge vælger uddannelse. Samtidig viser en analyse fra Vive, at netop mangel på muligheder for faglig udvikling er et argument for, at der i forhold til en række velfærdsuddannelser er en relativ stor sivning væk fra de jobs, man er uddannet til.

Derfor er det ærgerligt, at den offentlige finansiering til kompetencegivende efter- og videreuddannelse er faldet drastisk de seneste mange år.

Man får et yderligere perspektiv på problemstillingen, hvis man kigger til udlandet. Det har Tænketanken DEA gjort i en nylig udgivet rapport om international sammenligning af mulighederne for efteruddannelse.

Det viser sig, at vi i Danmark ligger lavere end eksempelvis lande som Sverige og Finland, når det gælder arbejdsstyrkens deltagelse i efteruddannelse. Det viser sig også, at det går den gale vej. Hvor der i Danmark er færre og færre, der deltager i efteruddannelse hen over årene, gælder det omvendte i Sverige og Finland. Her deltager flere og flere i efteruddannelse.

Med andre ord er der risiko for, at vi i Danmark sakker bagud, når det handler om fortsat at kunne udvikle arbejdsstyrkens kompetencer igennem løbende efteruddannelse og livslang læring.

Flere er på samme bølgelængde 

Derfor finder vi i Danske Professionshøjskoler, at der er en række interessante aspekter i Reformkommissionens seneste rapport, hvor man anbefaler gratis efter- og videreuddannelse i Danmark. Vi hilser også velkomment, at en række politiske aktører efterhånden er på bølgelængde. Senest har Det Radikale Venstre fremlagt et udspil med perspektivrige muligheder for livslang læring. Det samme har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) af flere omgange.

Hvis vi skal have hænder og hoveder nok på velfærdsområderne og til at sikre den grønne omstilling, har vi i Danmark brug for en egentlig strategi for livslang læring samt et system og en kultur, der understøtter borgerne i at uddanne sig gennem hele livet.

I Danmark har vi igennem de seneste 20 år haft fokus på at øge uddannelsesniveauet, og på nogle parametre er vi lykkedes; eksempelvis er andelen af unge mennesker, der fuldfører en videregående uddannelse højere end nogensinde. Det er en succes. Men der er brug for, at vi udvider fokus fra uddannelse til de unge til uddannelse hele livet.