Debat

Debat: Tudetosset at presse fleksjobbere på lønnen

DEBAT: Fleksjobberes arbejdsintensitet, og dermed deres løn, bliver ofte fastlagt alene af arbejdsgiver og kommuner. Fleksjobbernes rettigheder skal i den forbindelse sikres bedre. Det skriver 3F, FOA og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

Der er set eksempler på, at virksomheden og kommunen aftaler fleksjobberens arbejdsintensitet uden om fleksjobberen, hvilket strider mod loven.  
Der er set eksempler på, at virksomheden og kommunen aftaler fleksjobberens arbejdsintensitet uden om fleksjobberen, hvilket strider mod loven.  Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ellen K. Lykkegård, Jens Nielsen og Merete Hornecker
Gruppeformand i 3F, Forbundssekretær i FOA, formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere 

I 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft. Som noget nyt blev der indført et nyt begreb, som hedder arbejdsintensitet.

Det indebærer, at jobcentret skal måle, hvor effektiv fleksjobberen er, når hun udfører sit arbejde. Arbejdsintensiteten har direkte betydning for, hvad man får i løn.

Ved en arbejdsintensitet på eksempelvis 50 procent får den ansatte kun halvdelen af lønnen per time. Formålet med at indføre begrebet arbejdsintensitet var at skabe plads til den svagere gruppe, som efter reformen skulle visiteres til et fleksjob fremfor førtidspension.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

I sagens natur var det bestemt ikke et begreb, som vi bakkede op om.

Ikke, fordi vi ikke mener, at der skal være plads til den svagere gruppe, men fordi vi mener, det åbner op for en grotesk glidebane, når arbejdsgiver kan bestemme din løn efter, hvor hurtigt hun synes, du arbejder. Det er der meget lidt retssikkerhed i.

Som det vist tydeligt fremgår, er der behov for regler, der beskytter fleksjobberen mod underbetaling.

Ellen K. Lykkegård, Jens Nielsen og Merete Hornecker
Gruppeformand i 3F, Forbundssekretær i FOA, formand for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere.

Pressede fleksjobbere udnyttes
Det har nu vist sig, at begrebet misbruges af kommunerne og arbejdsgiverne til skade for flere af vores medlemmer.

Vi har efterfølgende set mange af disse sager.

For arbejdsgiverne er det en fordel, hvis intensiteten fastsættes lavt, fordi løn og pension derved bliver lavere. For kommunen er det også en fordel at fastsætte en (forkert og lavere) arbejdsintensitet, da kommunen derved har lettere ved at få "afsat" borgeren til en virksomhed.

Ansatte i fleksjob møder derfor pres fra mange sider, og fleksjobberen har selv en interesse i at komme i arbejde fremfor at modtage ledighedsydelsen, og derfor er det svært for fleksjobberen at sige fra over for denne udnyttelse af hendes arbejdskraft.

Det skal ses i lyset af, at der ikke findes et marked for fleksjobbere, hvilket betyder, at de oftest må tage til takke med de tilbud, der kommer for at undgå økonomiske sanktioner fra kommunen.

At sige nej til et fleksjob på grund af løn eller intensitetsvurdering kræver, at kommunen godkender det.

Intensitet skal ikke være en handelsvare
Efter loven skal vurderingen af arbejdsintensiteten ske i forhold til det konkrete job, men vi har desværre flere eksempler på, at arbejdsintensiteten allerede er aftalt mellem virksomheden og kommunen helt uden om jobansøgeren og helt uden at vurdere jobansøgerens faktiske intensitet.

Det er ikke i orden og klart i modstrid med loven, da arbejdsintensiteten efter loven skal fastsættes individuelt i forhold til det konkrete job.

Hvis det viser sig, at den første fastsættelse af arbejdsintensiteten skal ændres – måske fordi fleksjobberen har fået flere eller færre ressourcer – kan man efterfølgende fastsætte en ny arbejdsintensitet, hvilket så igen har direkte indflydelse på den løn og pension, som fleksjobberen modtager. Det giver god mening og er kun fair.

Læs også

Det, som ikke giver god mening, er, at intensiteten kan fastlægges alene efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. En eventuel for lav fastsættelse af intensiteten bliver således ikke kontrolleret af nogen i dag.

Vi har flere gange oplevet, at fleksjobbere fortæller, at de er gået med til sænkning af deres effektivitet alene, fordi arbejdsgiver har sagt "ellers har jeg ikke råd til at beholde dig".

Det er tudetosset, at fastsættelsen af intensiteten på den måde bliver en handelsvare, uden at lønmodtageren er beskyttet mod en for lav fastsættelse af intensiteten.

Og i øvrigt er det også spild af skatteborgernes penge, da det er det offentlige, som betaler for, at arbejdsgiveren opnår en lavere lønudgift ved at fastsætte intensiteten for lavt.

Vi har brug for nye regler
Som det vist tydeligt fremgår, er der behov for regler, der beskytter fleksjobberen mod underbetaling.

Før reformen blev indført, var det et krav, at fagforeningen skulle inddrages, når fleksjobbet skulle etableres. Dette var for at sikre fleksjobberen.

Da reformen blev indført, blev dette sikkerhedsnet desværre fjernet, og fleksjobbere skal nu selv forhandle løn på lige fod med ordinært ansatte.

Vi synes, man skal gøre alt, hvad der kan gøres for at sikre, at fleksjobberen får lige rettigheder som andre på arbejdsmarkedet, og lige rettigheder er ikke ens rettigheder. Fleksjobbere er langt mere udsatte på arbejdsmarkedet, og derfor skal deres rettigheder sikres bedre.

Derfor har vi helt konkret foreslået til politikerne, at:

  • Beskyttelse mod underbetaling: Løn, pension og ansættelsesvilkår skal som minimum svare til de overenskomstmæssige vilkår for det pågældende område.
  • Høring af fagforeningen: Inden ansættelse skal fagforeningen ligesom i den gamle lov høres inden etablering af et fleksjob. Dermed sikres alle borgere vejledning om løn, pension og ansættelsesvilkår.
  • Effektiviteten fastsættes – som i dag – ved start ud fra kommunens viden om fleksjobberens skåneforhold og begrænsninger set i relation til det konkrete fleksjob. Hvis intensiteten efterfølgende skal ændres, skal den nye effektivitetsvurdering og dermed lønfastsættelsen sendes i høring hos den relevante faglige organisation.
  • Ændring af aktivlovens § 75 stk. 1, nr. 3 fra: "En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal:  3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob" til for eksempel "tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, så længe ansættelsen sker på overenskomstvilkår/overenskomstlignende vilkår, og matcher personens arbejdsevneintensitet. Uenighed om arbejdsevneintensiteten kan påklages."
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ellen Lykkegård

Fhv. gruppeformand, 3F (Den Offentlige Gruppe)
realeksamen (Lem Centralskole)

Jens Nielsen

Forbundssekretær, FOA

Merete Hornecker

Formand for Landsforeningen af fleks- og skånejobbere
kontor og ledelse, HK

0:000:00