Debat: Tudetosset at presse fleksjobbere på lønnen

DEBAT: Fleksjobberes arbejdsintensitet, og dermed deres løn, bliver ofte fastlagt alene af arbejdsgiver og kommuner. Fleksjobbernes rettigheder skal i den forbindelse sikres bedre. Det skriver 3F, FOA og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

Af Ellen K. Lykkegård, Jens Nielsen og Merete Hornecker

Gruppeformand i 3F, Forbundssekretær i FOA, formand for Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere. 

I 2013 trådte en ny fleksjobordning i kraft. Som noget nyt blev der indført et nyt begreb, som hedder arbejdsintensitet.

Det indebærer, at jobcentret skal måle, hvor effektiv fleksjobberen er, når hun udfører sit arbejde. Arbejdsintensiteten har direkte betydning for, hvad man får i løn.

Ved en arbejdsintensitet på eksempelvis 50 procent får den ansatte kun halvdelen af lønnen per time. Formålet med at indføre begrebet arbejdsintensitet var at skabe plads til den svagere gruppe, som efter reformen skulle visiteres til et fleksjob fremfor førtidspension.

I sagens natur var det bestemt ikke et begreb, som vi bakkede op om.

Ikke, fordi vi ikke mener, at der skal være plads til den svagere gruppe, men fordi vi mener, det åbner op for en grotesk glidebane, når arbejdsgiver kan bestemme din løn efter, hvor hurtigt hun synes, du arbejder. Det er der meget lidt retssikkerhed i.

Pressede fleksjobbere udnyttes
Det har nu vist sig, at begrebet misbruges af kommunerne og arbejdsgiverne til skade for flere af vores medlemmer.

Vi har efterfølgende set mange af disse sager.

For arbejdsgiverne er det en fordel, hvis intensiteten fastsættes lavt, fordi løn og pension derved bliver lavere. For kommunen er det også en fordel at fastsætte en (forkert og lavere) arbejdsintensitet, da kommunen derved har lettere ved at få "afsat" borgeren til en virksomhed.

Ansatte i fleksjob møder derfor pres fra mange sider, og fleksjobberen har selv en interesse i at komme i arbejde fremfor at modtage ledighedsydelsen, og derfor er det svært for fleksjobberen at sige fra over for denne udnyttelse af hendes arbejdskraft.

Det skal ses i lyset af, at der ikke findes et marked for fleksjobbere, hvilket betyder, at de oftest må tage til takke med de tilbud, der kommer for at undgå økonomiske sanktioner fra kommunen.

At sige nej til et fleksjob på grund af løn eller intensitetsvurdering kræver, at kommunen godkender det.

Intensitet skal ikke være en handelsvare
Efter loven skal vurderingen af arbejdsintensiteten ske i forhold til det konkrete job, men vi har desværre flere eksempler på, at arbejdsintensiteten allerede er aftalt mellem virksomheden og kommunen helt uden om jobansøgeren og helt uden at vurdere jobansøgerens faktiske intensitet.

Det er ikke i orden og klart i modstrid med loven, da arbejdsintensiteten efter loven skal fastsættes individuelt i forhold til det konkrete job.

Hvis det viser sig, at den første fastsættelse af arbejdsintensiteten skal ændres – måske fordi fleksjobberen har fået flere eller færre ressourcer – kan man efterfølgende fastsætte en ny arbejdsintensitet, hvilket så igen har direkte indflydelse på den løn og pension, som fleksjobberen modtager. Det giver god mening og er kun fair.

Det, som ikke giver god mening, er, at intensiteten kan fastlægges alene efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere. En eventuel for lav fastsættelse af intensiteten bliver således ikke kontrolleret af nogen i dag.

Vi har flere gange oplevet, at fleksjobbere fortæller, at de er gået med til sænkning af deres effektivitet alene, fordi arbejdsgiver har sagt "ellers har jeg ikke råd til at beholde dig".

Det er tudetosset, at fastsættelsen af intensiteten på den måde bliver en handelsvare, uden at lønmodtageren er beskyttet mod en for lav fastsættelse af intensiteten.

Og i øvrigt er det også spild af skatteborgernes penge, da det er det offentlige, som betaler for, at arbejdsgiveren opnår en lavere lønudgift ved at fastsætte intensiteten for lavt.

Vi har brug for nye regler
Som det vist tydeligt fremgår, er der behov for regler, der beskytter fleksjobberen mod underbetaling.

Før reformen blev indført, var det et krav, at fagforeningen skulle inddrages, når fleksjobbet skulle etableres. Dette var for at sikre fleksjobberen.

Da reformen blev indført, blev dette sikkerhedsnet desværre fjernet, og fleksjobbere skal nu selv forhandle løn på lige fod med ordinært ansatte.

Vi synes, man skal gøre alt, hvad der kan gøres for at sikre, at fleksjobberen får lige rettigheder som andre på arbejdsmarkedet, og lige rettigheder er ikke ens rettigheder. Fleksjobbere er langt mere udsatte på arbejdsmarkedet, og derfor skal deres rettigheder sikres bedre.

Derfor har vi helt konkret foreslået til politikerne, at:

  • Beskyttelse mod underbetaling: Løn, pension og ansættelsesvilkår skal som minimum svare til de overenskomstmæssige vilkår for det pågældende område.
  • Høring af fagforeningen: Inden ansættelse skal fagforeningen ligesom i den gamle lov høres inden etablering af et fleksjob. Dermed sikres alle borgere vejledning om løn, pension og ansættelsesvilkår.
  • Effektiviteten fastsættes – som i dag – ved start ud fra kommunens viden om fleksjobberens skåneforhold og begrænsninger set i relation til det konkrete fleksjob. Hvis intensiteten efterfølgende skal ændres, skal den nye effektivitetsvurdering og dermed lønfastsættelsen sendes i høring hos den relevante faglige organisation.
  • Ændring af aktivlovens § 75 stk. 1, nr. 3 fra: "En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal:  3) tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob" til for eksempel "tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, så længe ansættelsen sker på overenskomstvilkår/overenskomstlignende vilkår, og matcher personens arbejdsevneintensitet. Uenighed om arbejdsevneintensiteten kan påklages."

Forrige artikel Fhv. ambassadør: OECD's løftede pegefinger er overflødig Fhv. ambassadør: OECD's løftede pegefinger er overflødig Næste artikel Min A-kasse: Faglig storfusion baner vej for større a-kasser Min A-kasse: Faglig storfusion baner vej for større a-kasser
  • Anmeld

    Maria B · Ingeniør

    Fejl i artikel

    Artiklen skriver: Ved en arbejdsintensitet på eksempelvis 50 procent får den ansatte kun halvdelen af lønnen per time.

    Dette er forkert - man skal have løn for eksempelvis 50 procent af timerne. Det giver en væsentlig forskel i beregning af lønloft ved L øntilskuddet fra kommunen..!

  • Anmeld

    Karina Jørgensen

    Fejl i artikel - svar til Maria B.

    Hej Maria B.
    Uanset hvordan du beregner bliver resultatet det samme. Så der er ikke forskel på at få halv timeløn eller at få løn for halvdelen af sine effektive timer.

    Så der er ikke tale om en fejl.

  • Anmeld

    Karina Jørgensen

    Tak til 3F, FOA og Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere.

    Et stort rungende TAK skal lyde fra mig.

    Jeg skrev i går følgende, som blev lagt i flere grupper på Facebook:

    EFFEKTIVITET i fleksjob
    Vær opmærksom på, at hver gang en jobkonsulent/virksomhedskonsulent, medvirker til, at effektiviteten i en fleksjobansættelse IKKE sættes korrekt –

    Hver evig eneste gang er der tale om snyd, bedrag og skjult virksomhedsstøtte (som er forbudt). Hver gang en fleksjobber ikke arbejder i bare en lille bitte halv time korrekt ansat effektivitet, så betyder det manglende skatteindbetaling til staten/kommunen og får dermed betydning for bl.a. følgende:

    -syge, handicappede og ja, fleksjobberne (og deres pensionsindbetaling)
    -ældre, folkepension, plejehjem
    -sundhedssystemet, din praktiserende læge og antal ambulancer
    -vuggestuer, børnehaver, skoler og legepladser
    -det svarer til, at æde sin egen hale for at overleve, for prisen for børnehave og prisen for plejehjem bliver ikke lavere af det.

    Velfærden i Danmark bliver ikke bedre af det. Det bliver ikke lettere at få en fleksjobbevilling, og man kan være helt sikker på, at servicen på jobcentret ikke bliver bedre, for der vil stadig mangle penge til flere medarbejdere.

    Det er en form for sort arbejde og det er bare ikke i orden, at kommunalt ansatte sætter disse ting i system, for at tækkes arbejdsgivere (måske udbetalt bonus, refusion fra stat til kommune m.v.).

    Hver evig eneste gang effektiviteten IKKE sættes korrekt har det en økonomisk betydning – MEN det har også den betydning, at fleksjobberne i det store billede bliver mindre værd og bliver mindre solidarisk med andre i samfundet, og dermed får mindre solidaritet fra andre. Selvværdet får også et dunk.

    STOP det.

  • Anmeld

    Karina Jørgensen

    Fagretslige system ved uenighed

    Dette er jo vanvittigt (fra vejledning om fleksjob):
    Hvis enten arbejdsgiveren eller den ansatte ønsker en revurdering af arbejdsevnen til brug for en fornyet vurdering af lønfastsættelsen – og der ikke kan opnås enighed herom – vil en sådan tvist kunne afgøres ved en fagretlig vurdering. Se nedenfor i afsnit 6.4.2. Tvister på overenskomstdækkede områder.

    En fagretslig vurdering! Pludselig er fleksjobberens effektivitet/intensitet et spørgsmål, der skal behandles i arbejdsretten. Det er godt nok voldsomt, at en jobkonsulents underlødige arbejde bliver en hovedpine, som fleksjobberen skal tage i arbejdsretten.

  • Anmeld

    Lone Bording

    Mange fleksjobbere i dag kan kun arbejde hjemmefra

    Med reform af førtid og fleks i trav med økonomiske stramninger der ramte refusioner blev kommunerbe presset til at sagsbehandle i årevis for at presse arbejdsevne ud af kronisk syge og nedslidte. De mest syge der ikke kunne ”udvikles” mistede deres arbejdsevne og mange står i dag visiteret til fleksjob uden mulighed på det ordinære arbejdsmarked -
    De er skadet i kommunernes sagsbehandling og fastholdt i fattigdom - hvem vil give dem et fleksjob de kan bestride fra deres hjem??? Et fleksjob der giver det løntilskud der sikrer en mere værdig økonomisk kompensation end laveste fattigydelser -

  • Anmeld

    vibeke jørgensen

    fleksjob er en blevet en udnyttelse af de syge borger

    syge udnyttes de skal være på virksomheden eks 10 timer men får kun løn for eks 5 og det kan ikke være rigtigt. vilkårene er blevet forringet yderligere til spot og skade de skal ha overenskomst løn og pension etc som de der er ansat på ordinære vilkår. det burde være det gamle hvor arbjedsgiver betaler fuld løn for 37 timer og kan søge tilskud og det offentlige får jo sikkert stadig mange med fuld refusion da de kan søge fleksbarsel ved økonomistyelsen

DEA-direktør bliver formand for NFA

DEA-direktør bliver formand for NFA

JOBNYT: Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, er udpeget som ny bestyrelsesformand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).