DI: Jo, universiteterne skal gøre studerende klar til job i det private

DEBAT: Holdningen, om at universiteterne ikke har ansvaret for at informere studerende om karrieremuligheder i det private, holder ikke. Universiteterne kan ikke ansætte den stigende mængde af kandidatuddannede, og derfor skal studerende kende mulighederne i erhvervslivet, skriver Mette Fjord Sørensen fra DI.

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, DI

Her i Altinget har Rasmus Bjørk, Peter Dalsgaard, Henrik Dimke, Bjørn Panyella Pedersen, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Thomas Just Sørensen gjort sig til talsmænd for, at det – som de skriver ”… ikke er universiteternes ansvar at informere om karrieremuligheder i erhvervslivet”, og de giver som begrundelse, at ”en virksomhed jo ikke informerer om karrieremulighederne hos konkurrenten.”

Det er et synspunkt, som jeg er uenig i. 

Færre skal ansættes på universiteterne
Lad mig for det første slå fast, at universiteterne ikke er i konkurrence med virksomhederne.

I universitetsloven står der: ”Universiteterne har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.”

Dertil skal universiteterne: ”… som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund …” 

Altså: Universiteterne skal producere dygtige kandidater, som kan bidrage til at løfte videns- eller innovationsniveauet i samfundet og dermed også i virksomhederne.

For det andet tyder det på, debattørerne ser kandidater, som ikke kan eller ikke ønsker at blive ph.d.-studerende på universiteterne, som et biprodukt.

Man skulle dermed tro, at debattørerne skriver fra en tid, hvor kun en lille lærd elite gik på universitetet. Det er imidlertid ikke tilfældet i dag, hvor de seneste opgørelser viser, at lige knap 27 procent af en ungdomsårgang forventes at tage en lang videregående uddannelse.

Uddannelsesløftet er en succeshistorie, og universiteterne leverer en vigtig ydelse for samfundet. Universiteterne uddanner dygtige kandidater, der, som de højt kvalificerede medarbejdere de er, løfter opgaver og løser problemer, uanset om det er i offentlige institutioner eller i virksomhederne. Nogle skal blive på universiteterne, men det er de færreste. De fleste – også på ph.d.-niveau – skal ud og virke i samfundet.

Kandidatuddannede bliver fordoblet i det private erhvervsliv
Debattørerne konstaterer i indlægget, at ”… langt de fleste fastansatte på universitetet aldrig har arbejdet i den private sektor og derfor ikke har forudsætningerne for at sælge varen.”

De lægger altså ansvaret for at skabe et bedre match mellem uddannelsesudbuddet og samfundets efterspørgsel på kompetencer over på aftagersiden og dermed også på virksomhederne.

Det ville jo svare til, at en virksomhed sagde, at hvis kunderne ikke gider at købe vores produkt, så er det bare, fordi de ikke har forstået, hvor genialt produktet er. Det får man altså ikke succes af. 

Arbejdsmarkedets ønsker og krav til medarbejdernes kompetencer forandrer sig løbende, og det skal uddannelsesinstitutioner tage bestik af. Med det nuværende optag vil der blive uddannet 160.000 ekstra kandidater frem mod 2030. Cirka 80 procent af disse skal ifølge en fremskrivning foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet finde beskæftigelse i den private sektor.

Det svarer til cirka 128.000 ekstra kandidater, der er til rådighed for det private arbejdsmarked. I dag er der i alt ansat cirka 150.000 kandidatuddannede i de private erhverv.

Ifølge fremskrivningen vil antallet af kandidatuddannede i de private erhverv således blive næsten fordoblet. Samtidig foregår 2/3 af den udførte forskning i Danmark i det private erhvervsliv.

Behov for tæt dialog
Som min kollega Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef i DI, allerede har fremhævet i denne debatrække, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at styrke mobiliteten mellem de private og de offentlige forskningsmiljøer.

Det danske uddannelsessystem er overordnet set udbudsdrevet, idet det – med få markante undtagelser – er uddannelsesinstitutionerne, der beslutter, hvilke uddannelser de udbyder, og hvor mange studiepladser de opretter.

Systemet sikrer diversitet og uddannelsesmæssig spredning, men det nødvendiggør samtidig en tæt dialog mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund i forhold til de konkrete kompetencebehov, der efterspørges.

Universiteterne gør allerede i dag mange gode ting og har i stigende grad fokus på, at både kandidater og ph.d.er i stigende omfang skal ansættes i den private sektor.

Derfor nytter det ikke, at debattørerne fortsætter med ”academia-as-usual”, for selvfølgelig skal universiteterne klæde deres kandidater og ph.d.er på til en karriere uden for universitetsmurene.

Forrige artikel Arbejdsgiver-direktør: Pensionsdebatten er virkelighedsfjern Arbejdsgiver-direktør: Pensionsdebatten er virkelighedsfjern Næste artikel KL og FH: Pas på ny regeljungle på beskæftigelsesområdet KL og FH: Pas på ny regeljungle på beskæftigelsesområdet
  • Anmeld

    Henrik Halkier · Dekan, Humaniora, Aaalborg Universitet

    Academia-as-usual is not dead ...

    ... men så må vi andre jo fortsætte med at gå foran og bryde grænser ned. Forestillingen om de private og offentlige arbejdsmarkeder som adskilte enheder er en drøm, der måske var engang, men et skidt orienteringspunkt i forhold til at fremme bæredygtig samfundsudvikling.

  • Anmeld

    Rasmus Pedersen · Specialkonsulent, Aarhus Universitet

    Et forslag

    En af hovedårsagerne til at kandidaterne gerne vil blive på universitetet er, at de ved hvad de får, mens det private erhvervsliv opleves som uigennemskueligt. Et lavpraktisk bidrag til en bedre forståelse kunne være at virksomhedernes jobopslag blev mere modtagerorienterede. Lige nu er de typisk fyldt med intern lingo og ønske om flere års erhvervserfaring, og det tør dimittenderne ikke prøve kræfter med.

  • Anmeld

    Peter Dalsgaard · Professor

    Karriereveje for yngre forskere

    Jeg er en af forfatterne til det debatindlæg, der refereres til, og det lader til at vi taler lidt forbi hinanden. Vores debatindlæg (https://www.altinget.dk/forskning/artikel/debat-virksomheder-maa-selv-goere-sig-attraktive-for-at-tiltraekke-forskertalenter) handler eksplicit om yngre forskeres karriereveje, og ikke den samlede sum af studerende, som der refereres til i denne kommentar. Vi er helt med på at universiteterne skal producere dygtige og jobparate kandidater. Vores pointe i debatindlægget er, at virksomheder og organisationer bør komme mere på banen ift. at opsøge og informere omkring mulighederne for en forskningskarriere uden for universitetet for de studerende, der ønsker at gå forskningsvejen, eller som allerede er i færd med fx. en ph.d.-uddannelse eller et Postdoc-forløb.
    Ift de øvrige kommentarer jer på siden kan en sådan udvikling forhåbentlig bidrage til at opbløde den fastlåste forestilling om universitetet som producent vs erhvervsliv som aftager og åbne op for mere gensidighed og samarbejde, så det fx bliver nemmere at få karriereveje, hvor man kan veksle mellem forskning i virksomheder og på universiteter.