DI: Jo, universiteterne skal gøre studerende klar til job i det private

Af Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, DI

Her i Altinget har Rasmus Bjørk, Peter Dalsgaard, Henrik Dimke, Bjørn Panyella Pedersen, Dorthe Bomholdt Ravnsbæk og Thomas Just Sørensen gjort sig til talsmænd for, at det – som de skriver ”… ikke er universiteternes ansvar at informere om karrieremuligheder i erhvervslivet”, og de giver som begrundelse, at ”en virksomhed jo ikke informerer om karrieremulighederne hos konkurrenten.”

Det er et synspunkt, som jeg er uenig i. 

Færre skal ansættes på universiteterne
Lad mig for det første slå fast, at universiteterne ikke er i konkurrence med virksomhederne.

I universitetsloven står der: ”Universiteterne har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.”

Dertil skal universiteterne: ”… som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund …” 

Universiteterne uddanner dygtige kandidater, der, som de højt kvalificerede medarbejdere de er, løfter opgaver og løser problemer, uanset om det er i offentlige institutioner eller i virksomhederne. Nogle skal blive på universiteterne, men det er de færreste. 

Mette Fjord Sørensen
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef, DI

Altså: Universiteterne skal producere dygtige kandidater, som kan bidrage til at løfte videns- eller innovationsniveauet i samfundet og dermed også i virksomhederne.

For det andet tyder det på, debattørerne ser kandidater, som ikke kan eller ikke ønsker at blive ph.d.-studerende på universiteterne, som et biprodukt.

Man skulle dermed tro, at debattørerne skriver fra en tid, hvor kun en lille lærd elite gik på universitetet. Det er imidlertid ikke tilfældet i dag, hvor de seneste opgørelser viser, at lige knap 27 procent af en ungdomsårgang forventes at tage en lang videregående uddannelse.

Uddannelsesløftet er en succeshistorie, og universiteterne leverer en vigtig ydelse for samfundet. Universiteterne uddanner dygtige kandidater, der, som de højt kvalificerede medarbejdere de er, løfter opgaver og løser problemer, uanset om det er i offentlige institutioner eller i virksomhederne. Nogle skal blive på universiteterne, men det er de færreste. De fleste – også på ph.d.-niveau – skal ud og virke i samfundet.

Kandidatuddannede bliver fordoblet i det private erhvervsliv
Debattørerne konstaterer i indlægget, at ”… langt de fleste fastansatte på universitetet aldrig har arbejdet i den private sektor og derfor ikke har forudsætningerne for at sælge varen.”

De lægger altså ansvaret for at skabe et bedre match mellem uddannelsesudbuddet og samfundets efterspørgsel på kompetencer over på aftagersiden og dermed også på virksomhederne.

Det ville jo svare til, at en virksomhed sagde, at hvis kunderne ikke gider at købe vores produkt, så er det bare, fordi de ikke har forstået, hvor genialt produktet er. Det får man altså ikke succes af. 

Arbejdsmarkedets ønsker og krav til medarbejdernes kompetencer forandrer sig løbende, og det skal uddannelsesinstitutioner tage bestik af. Med det nuværende optag vil der blive uddannet 160.000 ekstra kandidater frem mod 2030. Cirka 80 procent af disse skal ifølge en fremskrivning foretaget af Uddannelses- og Forskningsministeriet finde beskæftigelse i den private sektor.

Det svarer til cirka 128.000 ekstra kandidater, der er til rådighed for det private arbejdsmarked. I dag er der i alt ansat cirka 150.000 kandidatuddannede i de private erhverv.

Ifølge fremskrivningen vil antallet af kandidatuddannede i de private erhverv således blive næsten fordoblet. Samtidig foregår 2/3 af den udførte forskning i Danmark i det private erhvervsliv.

Behov for tæt dialog
Som min kollega Mie Rasbech, der er sundhedspolitisk chef i DI, allerede har fremhævet i denne debatrække, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at styrke mobiliteten mellem de private og de offentlige forskningsmiljøer.