Bliv abonnent
Annonce
Om  
Berit Didriksen
Michael Bindseil

DI Rådgiverne får flere kvinder i bestyrelsen

24. oktober 2019 kl. 16.01

Tre kvinder og tre mænd er udpeget til DI Rådgivernes bestyrelse. Det skriver brancheforeningen i en pressemeddelelse

Kvinder udgør i dag 27 procent af bestyrelsesmedlemmerne i store danske selskaber, skriver DI Rådgiverne i sin pressemeddelelse. DI Rådgivernes bestyrelse, hvor næsten halvdelen af medlemmerne er kvinder, ligger med oprustningen over gennemsnittet. 

"Med vores øgede fokus på bæredygtighed og diversitet i ledelsessammenhæng i den danske rådgiverbranche er det en stor glæde, at vi får tre stærke kvindelige erhvervsprofiler ind i vores bestyrelse. Det har både en stærk signalværdi i forhold til, at vi tager egen medicin i forbindelse med diversitetsdagsordenen, og det fungerer samtidig som inspiration for andre i dansk erhvervsliv," siger formand Mette Kynne Frandsen, der er administrerende direktør i Henning Larsen Architects, og fortsætter:

"Diversitet er en vigtig dagsorden, som vi naturligvis også gerne vil have vores brancheorganisation til at afspejle – og det gør den nu med 6 kvindelige bestyrelsesmedlemmer af 14 mulige. Samtidig repræsenterer vores bestyrelse også de forskellige rådgiverfagligheder samt vigtige dagsordener som digital transformation, grøn omstilling med mere."

De seks nye bestyrelsesmedlemmer er:

  • Berit Didriksen, Epinion
  • Jeanette Hansen , 3XN
  • Nada Maria El-Tal, Implement
  • Michael Bindseil, Cowi
  • Torben Bender, Ernst &Young
  • Tom Kári Kristjánsson, Plesner

Berit Didriksen er udpeget til næstformand i bestyrelsen. Hun er tidligere kontorchef i Finansministeriet og vicepræsident i smykkevirksomheden Pandora. Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og har en mba fra CBS. 

 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026