Dommerforening får 3F-rådgiver som formand og tidligere politiker som direktør

En ny forening for sportsdommere har fået sin første bestyrelse på plads med Anders K. Friis-Hansen i spidsen.
Han er til daglig politisk rådgiver i 3F og skal stå i spidsen for arbejdet med at samle og udvikle dommergerningen i dansk idræt.
Foreningen har samtidig Jens Rohde som administrerende direktør. Han er tidligere mangeårigt medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet.
“Der ligger en bombe under dansk idræt, som slet ikke adresseres tydeligt nok i hverdagen. Uden dommere er der ingen kvalificeret afvikling af konkurrenceidræt,” siger Anders Friis-Hansen i et linkedin opslag i forbindelse med oprettelsen af foreningen.
Han peger på, at dommerfaget står over for flere udfordringer i de kommende år.
“Vi står med en stor årgang af dommere, som inden længe går på pension. Vi har vanskeligt ved at rekruttere ambitiøse unge, og vi er ikke gode nok til at fastholde dem,” siger han.
Foreningens bestyrelsen består derudover af næstformand Claus Gramm Pedersen fra Dansk Håndbold samt Camilla Lyngsø (DIF), Lars Møller (DGI Fodbold), Claus Schou (Dansk Firmaidræt), Jens Ø. Poulsen (Danske Fodbolddommere) og Peder B. Pedersen (Viborg Idrætsråd).
- Vraget ordfører sår tvivl om stor aftale: "Den er på kanten af lovgivningen"
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Redaktør: Venstre og Konservative har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Fagforening: Regeringen er ved at smide en historisk mulighed for ligestilling på gulvet
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti






















