Direktører: Vi skal nedbryde tabu om stress

Af Pernille Knudsen, Bodil Ismiris og Thomas Brenøe
Hhv. viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, viceadministrerende direktør, Lederne og vicedirektør, Forsikring og Pension

Har vi mistet kontrollen? Hvorfor stiger stressniveauet? Hvad gør vi for at komme problemet til livs? Politikere, eksperter, interesseorganisationer og ganske almindelige danskere – høj som lav – har på en eller anden måde en holdning til eller en mening om stress.

Spørgsmålene er ofte mange, svarene kan være endnu flere, og løsningsforslagene spænder vidt. Helt overordnet er der ofte tale om tre centrale elementer.

1. Står det virkelig så skidt til på arbejdspladserne?
Det korte svar er nej. Langt de fleste af de danskere, der står op om morgenen og går på arbejde møder ind til et velfungerende psykisk arbejdsmiljø.

På nøgleområder som indflydelse på egen hverdag, mening på jobbet, belønning og støtte giver danske medarbejdere deres arbejdsplads gode karakter, og 86 procent oplever, at der er en god balance mellem arbejde og privatliv.

Det betyder ikke, at det er godt nok. For ja, der er medarbejdere, der lider under for store arbejdsbyrder. Og ja, der er ledere, der ikke er opgaven voksen og har brug for mere støtte.

Vi skal holde samtalen kørende og debatten i gang. Vi skal nedbryde tabuerne om stress og årsagerne dertil, så det at tale med sine kollegaer, sin familie og sin chef, når man er presset, bliver helt normalt.

Direktører
Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne og Forsikring og Pension

At det generelt går godt, betyder ikke, at det ikke kan blive bedre. Men det betyder, at vi gør meget af det rigtige, og at det er vigtigt at fokusere på at gøre mere af netop det. At lade det gode yngle, om man vil.

2. Hvorfor stiger danskernes stressniveau?
En af hovedårsagerne er, at det stigende stressniveau er meget skævt fordelt. De mindst stressede danskere er – foruden folk på efterløn og pension – dem, der går på arbejde.

Studerende, førtidspensionister eller andre på overførselsindkomster er i langt højere grad ramt af stress.

De nyeste tal fra den nationale sundhedsprofil tyder også på, at unge mennesker, især kvinder, er blandt de hårdest ramte grupper.

Her kan forklaringerne være mange, men mon ikke et evigt pres fra sociale medier, en tiltagende perfekthedskultur og et deraf følgende højt ambitionsniveau kan skubbe til følelsen af ikke at slå til i hverdagen, på uddannelsen, på jobbet eller i privatlivet?

Sandheden er, at hverken vi eller andre har hele forklaringen.

3. Hvad gør vi for at komme problemet til livs?
Alt, vi kan. Selvfølgelig. Ud over store menneskelige omkostninger kan stress resultere i sygemeldinger, og sygemeldinger er altid et problem. En del af grunden til, at danske virksomheder er så velfungerende, er, at medarbejderne generelt trives og er glade for at gå på arbejde.

Det høje niveau arbejder vi hver eneste dag for at fastholde. En undersøgelse fra Lederne viser for eksempel, at trivsel er et fast punkt på dagsordenen til MUS-samtalerne på otte ud af ti virksomheder. Af samme undersøgelse fremgår det, at 81 procent af virksomhederne har sørget for, at medarbejdere har adgang til psykologisk rådgivning, hvis det er aktuelt.

Netop den psykologiske bistand kan være en del af de sundhedsordninger, som pensions- og forsikringsbranchen tilbyder. De kan også inkludere sundhedstjek til medarbejdere eller for eksempel workshops ude på virksomhederne.

Alt sammen en del af den forebyggende indsats, der kan være med til at sikre, at medarbejdere, der udviser tegn på stress, bliver opdaget i tide. Dermed kan et eventuelt sygdomsforløb i bedste fald undgås og ellers forkortes væsentligt.
 
Vejen frem er lige så klar, som den er besværlig
Som arbejdsgivere, ledere samt forsikrings- og pensionsselskaber er vi konstant i berøring med danskernes mentale sundhed. Det kan være i form af den daglige dialog mellem leder og medarbejder om opgaveløsningen, indsatsen for videreuddannelse af medarbejderrepræsentanter eller ledere eller hjælp til, hvordan den enkelte medarbejder bedst får hverdagen til at fungere, hvis det hele er blevet for meget. Eller noget helt fjerde eller femte.

Hvis nøglen til det stressfri samfund lå ligefor, havde enten vi eller nogle af de mange andre aktører på stressområdet allerede løst problemet. Derfor er vejen frem lige så klar, som den er besværlig, for det handler dybest set om at holde snuden i sporet og lede videre.

Vi skal holde samtalen kørende og debatten i gang. Vi skal nedbryde tabuerne om stress og årsagerne dertil, så det at tale med sine kollegaer, sin familie og sin chef, når man er presset, bliver helt normalt. Og så skal ledelsen forsætte med at skabe rum til dialogen.

Fokus på dialog og nysgerrighed
Meget arbejde er allerede i gang. I ekspertudvalg for arbejdsmiljø sidder organisationer, forskere og eksperter og kigger på arbejdsmiljøindsatsen.

I partnerskabet 'Sammen om mental sundhed' arbejder vi for at udbrede kendskabet til de bedste værktøjer, der kan forebygge stress og styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen. Og senest har regeringen nedsat et stresspanel, der skal helt op i helikopteren og anskue problemet i et bredere perspektiv.

Det forsøger vi også, når vi 10. september samler politikere, eksperter og interessenter på Børsen i København til en konference om stress og mental sundhed i arbejdslivet og privaten. Her er fokus på dialog og nysgerrighed, på den konkrete hverdag og på det helt store perspektiv.

Det er den eneste vej fremad.