DJ, KS og AJKS: Dagpenge giver kun overskud, hvis politikerne bakker op
KRONIK: Millioner af danskere tager et individuelt ansvar for deres rolle i dagpengepuslespillet. Det er på tide, at politikerne gør det samme og sætte dagpengesatsen op, skriver formænd og direktør for DJ, KS og AJKS.
Af Tine Johansen, Linda Garlov og Per Lindegaard Hjorth
Hhv. formand for Dansk Journalistforbund, direktør for AJKS og formand for Forbundet Kommunikation og Sprog
2,2 millioner danskere er medlem af en a-kasse. De har taget et personligt ansvar for at sikre sig selv mod konjunkturændringer på det danske arbejdsmarked. Mod ledighed. Samtidig holder de hånden under de mennesker, der også er medlem af a-kassen.
Det siger AJKS tak for i en ny kampagne lavet i fællesskab med landets a-kasser og brancheorganisationen Danske A-kasser. For det danske a-kasse-system er solidarisk. Vi hjælper hinanden. Nu har vi brug for politikernes hjælp.
Desværre stiger fleksibilitet i flexicurity-modellen, imens sikkerheden udvandes.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected]
Idéen er, at fleksibilitet til at hyre og fyre skaber vækst og fremdrift, samtidig med at medarbejderne er sikret indtægt og videreudvikling, indtil næste job er fundet.
Men balancen i den danske arbejdsmarkedsmodel er kraftigt forskubbet. Du har bogstavelig talt færre penge mellem hænderne end tidligere, og muligheden for at efteruddanne dig er også blevet forringet.
Til dem, der siger, at det er for dyrt. At pengene allerede fosser ud af statskassen, og nu vil vi have mere. Til jer kan vi kun sige, at ifølge statens egne beregninger er dagpengesystemet en overskudsforretning.
Tine Johansen m.fl.
Politikerne må på banen
12 måneders dagpenge i år 2000-tal svarer i dag kun til 10 måneders dagpenge, hvis vi kigger på løn- og prisudvikling. Og en ting er, at dagpengene ikke stiger, det er vi ikke glade for, men det er slet ikke acceptabelt, at de bliver udhulet.
Dagpengeperioden er blevet afkortet og genoptjeningskravet for ny dagpengeret er fordoblet. Samtidig har skattereformen reduceret værdien af skattefradraget for a-kassen fra i gennemsnit 33,6 procent til 25,6 procent.
Det vil sige, at det er blevet dyrere at være medlem samtidig med, at dækningen er blevet forringet. Politikerne må på banen.
23.000 er det nye sort
Hverdagen på det danske arbejdsmarked var en øjenåbner for mange, da coronaen ramte. Hjælpepakkerne til freelancere og kombinatører måtte ændres, da det var de færreste, der kunne opfylde det indkomstkrav, der blev foreslået for at kunne modtage hjælp.
Samtidig blev 23.000 kroner det nye sort. Det var det rimelige minimum, som politikerne kunne blive enige om at give almindelige mennesker, der havde mistet deres livsgrundlag. Konsensussen var stor, og forundringen ligeså hos os i a-kasserne. For der er 4000 kroner ned til den højeste dagpengesats.
Hvordan kan man være enig i, at 23.000 kroner er et minimum i en hjælpepakke til folk, der har mistet deres indtægt under coronakrisen, og samtidig være enig i, at folk, der har taget ansvar og har forsikret sig mod ledighed, skal have mindre?
Det er ikke det nye sort. Det er bare sort. Vi mener, at dagpengesatsen skal op.
Dagpenge er en overskudsforretning
Til dem, der siger, at det er for dyrt. At pengene allerede fosser ud af statskassen, og nu vil vi have mere. Til jer kan vi kun sige, at ifølge statens egne beregninger er dagpengesystemet en overskudsforretning ved en ledighedsprocent op til 6,2. Der kommer flere penge ind, end der ryger ud.
Men det er kun muligt, fordi der er mange, der støtter op om systemet. Også de ressourcestærke, dem med fagligheder med høj jobsikkerhed, og dem, der ser a-kassen som en forsikring, som de forhåbentlig ikke skal gøre brug af.
2,2 millioner mennesker. Der er mange, der er en del af a-kassen. Hvis du ønsker, at dagpengesystemet skal forblive en overskudsforretning, så er du nødt til at fremtidssikre dit produkt. Ellers vælger forbrugerne nye veje. Og det bliver dyrt på langt sigt.
Det vil ryste det danske flexicurity-system. Et system, som både politikere og arbejdsmarkedets partnere er enige om er til gavn for samfundet. Arbejdsmarkedets handlemuligheder vil blive ramt, forbruget, jobvæksten - og ikke mindst de danske finanser. Det vil ramme dig og mig.
Sikkerhedsnettet er ikke det samme
Fra marts og frem oplevede flere end normalt, hvor hårdt det er at miste sit job.
I AJKS, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, oplevede vi fra dag ét en markant stigning af ledige medlemmer, da mange af dem bidrog som den ekstra fleksible del af det danske arbejdsmarked.
Freelancere, selvstændige og kombinatører - deres opgaver og job var væk med et trylleslag. Opsigelsesvarslerne hos de fastansatte kom lige i kølvandet.
Og mange af de ledige synes, det gør ondt at være på dagpenge. For det er ikke det sikkerhedsnet, som det var tidligere. Det er bedre end alternativet – at stå uden indtægt – men satsen får ikke altid enderne til at mødes.
2,2 millioner danskere tager ansvar
Hvad kan vi gøre?
Det er altid farligt at lægge sig fast på et tal. Og det gør vi heller ikke helt, men dagpengesatsen burde som minimum ligge på 23.000 kroner. Den skal helst endnu højere op.
For vi er mange, der er enige om, at en stærk økonomi er vigtig for samfundet. Men den får vi ikke uden samspil mellem arbejdsmarkedets parter, veluddannet arbejdskraft og ikke mindst tryghed for den enkelte.
Når 2,2 millioner danskere tager et individuelt ansvar for deres rolle i dette puslespil, bør vi som samfund også gøre det. Så styrk dagpengesatsen nu.