Bliv abonnent
Annonce
Debat

DM: Indfør et arbejdsmiljømærke for psykisk arbejdsmiljø

I et nyt arbejdsmiljømærke kan det for eksempel være en betingelse, at arbejdspladsen har en arbejdsmiljø- og stresspolitik, som omfatter løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere og som beskriver, hvordan arbejdsmiljøudfordringer forebygges og håndteres, skriver Janne Gleerup. 
I et nyt arbejdsmiljømærke kan det for eksempel være en betingelse, at arbejdspladsen har en arbejdsmiljø- og stresspolitik, som omfatter løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere og som beskriver, hvordan arbejdsmiljøudfordringer forebygges og håndteres, skriver Janne Gleerup. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
25. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der popper løbende historier op i medierne om, hvor dyrt et dårligt arbejdsmiljø er for den enkelte, for arbejdspladsen og for samfundet.

Sidste år skabte en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) således en del skriverier. Og med god grund.

Undersøgelsen viser, at alene stress årligt koster Danmark, tabte arbejdstimer svarende til et arbejdsudbud på 37.335 fuldtidsansatte. Og det i en tid, hvor politikere og arbejdsgivere med lys og lygte leder efter ledige hænder og hoveder.

Tallene fra NFA viser også, at den udbredte stress på det danske arbejdsmarked presser sygefraværet op og produktiviteten ned. Faktisk udløser stressomfanget en regning til de danske arbejdspladser på astronomiske 16,4 milliarder kroner. Hvert år. 

Læg dertil de massive udgifter, som stress medfører for samfundet i form af blandt andet mindre skatteprovenu, omkostninger i sundhedssystemet, stigende udgifter til overførelsesindkomster og tabt velstand.

Læs også

Én del er pengene, men mindst lige så vigtigt er de menneskelige omkostninger. Det er umuligt og uklogt kun at opgøre i kroner og øre. For det er livsomvæltende at blive ramt af stress – både for den stressramte og familien. Og det kan have vidtrækkende konsekvenser.  

Stress stiger ufortrødent

På trods af at stress er en virkelig dårlig forretning – både økonomisk og menneskelig – er det ikke lykkedes for os som samfund at knække kurven. Tværtimod. Det afslører Den Nationale Sundhedsprofil.

Ifølge sundhedsprofilen er andelen af danskere, der scorer højt på stressskalaen, vokset fra 20,8 procent til 31,5 procent i perioden fra 2010-2023. En udvikling, der gør sig gældende på tværs af køn og aldersgrupper.

Det er voldsomt. Og det kalder på handling.

Det er svært at gennemskue for de op mod 700.000 danskere, der – ifølge tal fra Danmarks Statistik – årligt lander nyt job, hvilke arbejdspladser der arbejder seriøst med det psykiske arbejdsmiljø, og hvilke der ikke gør.

Janne Gleerup
Forperson for DM’s arbejdsmiljøpolitiske udvalg

Nogle arbejdsgivere handler. De forebygger, håndterer og arbejder løbende og systematisk med overvågning af det psykiske arbejdsmiljø. Klar til at gribe ind både inden og når udfordringer opstår. Andre arbejdsgivere gør knapt så meget.

Desværre er det svært at gennemskue for de op mod 700.000 danskere, der – ifølge tal fra Danmarks Statistik  årligt lander nyt job, hvilke arbejdspladser der arbejder seriøst med det psykiske arbejdsmiljø, og hvilke der ikke gør.   

Skal kunne bryste sig med arbejdsmiljømærke

Derfor skal arbejdspladser, som arbejder seriøst og kontinuerligt med deres psykiske arbejdsmiljø, have mulighed for at skilte med indsatsen via et officielt anerkendt arbejdsmiljømærke.

Det vil styrke de pågældende arbejdspladser i kampen om den knappe arbejdskraft, både når det kommer til rekruttering og til fastholdelse. Og det vil gøre det markant lettere for offentligheden og potentielle medarbejdere at gennemskue, hvilke virksomheder der tager arbejdsmiljøarbejdet seriøst. Dermed får man et vidensgrundlag, der kan styrke samfundets kamp med at knække stresskurven.

Læs også

Der findes allerede i dag en ordning med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater. Den ordning har arbejdsmiljøforligskredsen besluttet at nedlægge på baggrund af en indstilling fra et enigt Arbejdsmiljøråd. Og med god grund. Ordningen har haft utroligt svært ved at rumme psykisk arbejdsmiljø, hvor problemerne er komplekse at løse og kræver en vedvarende indsats på arbejdspladsen. De erfaringer skal vi lære af.

Det nye arbejdsmiljømærke skal derfor være simpelt og gennemskueligt. Med en lille håndfuld målrettede krav, som virksomheder med mærket skal leve op til.

For eksempel kan det stilles som krav for mærket, at alle personaleansvarlige har gennemført en godkendt uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, og at der stilles konkrete spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø og stress i APV’en, som i øvrigt skal være offentligt tilgængelig.

Det nye arbejdsmiljømærke vil øge transparensen, fordi det bliver tydeligt, hvilke arbejdspladser, der arbejder seriøst med deres psykiske arbejdsmiljø. 

Janne Gleerup
Forperson for DM’s arbejdsmiljøpolitiske udvalg

Det kan også være en betingelse, at arbejdspladsen har en arbejdsmiljø- og stresspolitik, som både omfatter løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere og som beskriver, hvordan arbejdsmiljøudfordringer forebygges og håndteres.

Giver incitament til andre arbejdspladser 

Det nye arbejdsmiljømærke vil øge transparensen, fordi det bliver tydeligt, hvilke arbejdspladser, der arbejder seriøst med deres psykiske arbejdsmiljø. Og det vil være et incitament for de øvrige arbejdspladser til at investere i det psykiske arbejdsmiljø.

Dermed kan mærket forhåbentligt spille en rolle for, at et godt psykisk arbejdsmiljø bliver en endnu mere afgørende faktor for rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på både offentlige og private arbejdspladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026