
Fra årsskiftet skal Claus Steen Madsen ikke længere være kommunaldirektør i Odsherred Kommune.
Det fremgår af dagsordenen fra Odsherred Byråd 16. december.
Her står der, at Claus Steen Madsen selv har valgt at sige op, og ønsker at blive fristillet året ud.
Claus Steen Madsen har været kommunaldirektør i Odsherred de seneste otte år. I oktober måned fik han en næse for ikke at have oplyst byrådet om en kontrakt med den tidligere radikale spindoktor, Peter Arnfeldt. Arnfeldt blev af kommunen ansat til at håndtere kommunikationen i den såkaldt 'fjernvarmesag', men i virkeligheden bistod han med alt fra politisk rådgivning til SoMe-strategier.
Den ansættelse kostede 750.000 kroner. Lidt mere end dobbelt så meget som aftalt med byrådet.
Før Claus Steen Madsen var kommunaldirektør i Odsherred, var han direktør for teknik, miljø og erhverv i Frederikssund i tre år. Han har arbejdet i det kommunale siden 2001.
Byrådet skal behandle Claus Steen Madsens anmodning 16. december 2025.
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
- Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti
- Forskere: Djøf kan ikke nøjes med at forsvare sig i debatten om minoriteter
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- Dansk Metal: Søgetallene til erhvervsuddannelserne er alarmerende. Derfor er der ikke plads til vaklen om epx





















