Fagforbund: Dansk lovgivning må følge op på EU's kamp mod platformsvirksomheder

I de mørkeste kroge af det europæiske arbejdsmarked er der altid en bagmand, der vil udnytte almindelige lønmodtagere til det yderste. Det gælder også i Danmark. Heldigvis findes der fagforeninger, overenskomster og lønmodtagerrettigheder, der eksisterer som resultat af hundrede års fagligt arbejde. Rettigheder, der eksempelvis giver adgang til ferie, pension og løn under sygdom.

Alligevel har vi i flere år har set de såkaldte platformsvirksomheder, der formidler varer eller services over en digital platform, og derved forsøger at sno sig uden om lønmodtagerbegrebet for at slippe billigere overfor lønmodtagerne.

Den slags spekulation kan der nu, forhåbentlig, gøres op med, efter at EU har vedtaget det såkaldte platformsdirektiv. Det er en kæmpe sejr for lønmodtagerne i Europa. 

Målet må være et ambitiøst og præcist regelsæt, der med sikkerhed sikrer gennemførelse af direktivet.

Henrik W. Petersen, Tonny Olsen, Benny Yssing
Hhv. formand, Blik- og Rørarbejderforbundet, formand, Malerforbundet, formand, Dansk El-forbund

Lønmodtagere under digital overvågning
Direktivet forpligter nemlig medlemslandene til at indføre en såkaldt ”formodning for lønmodtagerstatus,” når det tyder på, at platformsarbejderen arbejder under instruktion og kontrol fra platformsvirksomheden. Hvis platformsvirksomheden mener, at formodningen er forkert, så er det platformen, der skal bevise, at arbejdet udføres som selvstændig virksomhed.

Det er nu op til regeringen og Folketinget at få lovgivet om denne formodningsregel, så vi i fremtiden undgår den slags plat og svindel, der ikke bare gør lønmodtagerne, men også hele samfundet, fattigere.

Direktivet har også en anden nyskabelse, som vi forventer os meget af. I de seneste år har vi set en tendens til, at disse falske selvstændige ligefrem styres af algoritmer. Det kan kun lade sig gøre, hvis lønmodtagerne er under ekstrem digital overvågning. 

Det er et skridt mod et Big Brother-samfund, hvor tech-giganter suger data ud af lønmodtagernes arbejds- og privatliv, med det ene formål at tjene penge derpå.

Direktivet lægger nu også op til en beskyttelse af platformsarbejderen i forhold til den automatiske overvågning og algoritmestyring, platformsvirksomhederne bruger.

Væsentlige beslutninger skal tages af et menneske. Der skal være åbenhed om, hvilke algoritmesystemer der anvendes, og hvordan de påvirker de ansatte.