Faglige Seniorer: Pensionsreguleringen er kaotisk og uforståelig

Der er næppe en folkepensionist i dette land, som er klar over, hvordan deres pension egentlig bliver reguleret. Og der er næppe heller mange folketingsmedlemmer, der har et overblik over det kludetæppe af aftaler, regler og love, der spiller ind, når reguleringen af pensionen til over en million danskere, skal fastlægges.
Hvert år modtager danske folkepensionister deres pensionsberegning for det kommende år fra Udbetaling Danmark. Denne beregning fortæller, om pensionisten har fået bevilget pensionstillæg, varmecheck, helbredstillæg og ældrecheck.
Beregningerne sker på baggrund af pensionisternes forskudsopgørelse, da pensionsydelserne er indtægtsreguleret på forskellige måder. Pensionisterne får dog ikke oplyst, hvordan deres pension årligt reguleres, hverken hvad angår satserne for de enkelte pensionsydelser eller fradragsbeløbene ved opgørelse af deres indtægtsgrundlag.
Det skyldes, at reguleringen er baseret på et kaotisk system af bestemmelser i forskellige lovgivninger, som er blevet mere og mere uforklarlige over tid.
Det er på høje tid, at vi anerkender behovet for et mere gennemsigtigt og enkelt system
Mette Kindberg og Palle Smed
Hhv. formand og direktør, Faglige Seniorer
Det rene nonsens
Systemet har sine rødder i en lang række politiske aftaler, der skaber et komplekst og kaotisk landskab, hvor de enkelte dele nok kunne forsvares, da de blev gennemført, men hvor helheden er endt i det rene nonsens.
Det er naturligvis en hård påstand, men følg med her. Hvis du kan:
- Grundbeløbet reguleres ifølge lov om socialpension med 2,0 plus tilpasningsprocenten og derefter reduceres med 0,75 procent som følge af en skatteaftale fra 2012. Det resulterer i en årsregulering i 2023 for grundbeløbet på 2,25 procent.
- Pensionstillægget reguleres med 2,0 jf. lov om sociale pensioner plus tilpasningsprocenten på 1,0, samt et kompensationsbeløb for dem med fuld folkepension, hvilket resulterer i en samlet regulering på 3,65 procent for pensionstillægget.
- Samlet set bliver reguleringen af grundbeløbet og pensionstillægget 3,0 procent.
- Fradragsbeløbene for den opgjorte indtægt reguleres også med 2,0 tillagt tilpasningsprocenten på 1,0.
- Dog udfases en midlertidig forhøjelse af fradragsbeløbene fra 2020 frem mod 2030, hvilket betyder, at en stor del af pensionisterne vil opleve en mindre regulering frem mod 2033, hvis de har pensionsindtægter og andre indkomster.
- Nogle ydelser følger satsreguleringsprocenten på 2,0, mens andre, såsom førtidspension, seniorpension og tidlig pension, kun reguleres med 1,7 procent.
Reform vil styrke tilliden
Derfor er der grund til at få luget ud i bestemmelserne og bane vejen til et nyt system, hvor den årlige regulering følger den aktuelle udvikling i lønningerne og hvor den enkelte kan overskue og forstå reguleringen.
Sådan at det også kan komme med i det opklarende brev fra Udbetaling Danmark til landets pensionister.
Det er på høje tid, at vi anerkender behovet for et mere gennemsigtigt og enkelt system, der sikrer en retfærdig regulering af pensioner.
En reform af pensionsreguleringen vil ikke kun gavne pensionisterne, men også styrke tilliden til vores velfærdssystem og skabe et mere robust og bæredygtigt fundament for fremtidens pensioner.
Indsigt
Tim Smidemann39 årI dag
Direktør for hr, kommunikation og forretningsudvikling, PFA
Sigge Winther Nielsen44 årI dag
Stifter og direktør, tænketanken Invi – Institut for vilde problemer, oplægsholder og forfatter
Helle Varming66 årI dag
Forhandlingschef, Sundhedskartellet, forhandlingschef, Dansk Sygeplejerråd
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Tidligere fagboss: Den klassiske fagbevægelse er stadig størst, men den står i en medlemskrise
- Trods storstilet reform venter danskere stadig årevis på erstatning for arbejdsskader. Nu sætter Rigsrevisionen AES under lup


























