Farmakonomer: Verden forandrer sig, men mere af det samme er ikke svaret

Af Christina Durinck
Formand for Farmakonomforeningen

Hvis ikke det lykkes at fusionere LO og FTF i en stor fælles hovedorganisation, vil det være et tilbageskridt for fagbevægelsen. Sådan skriver Simon Tøgern, formand for HK/Privat i et debatindlæg på Altinget 13. februar.

Modstanderne af en fusion er, ifølge Tøgern, enten håbløst gammeldags, meget små organisationer eller magtfulde spillere, der er bange for at miste status.

Modstanderne ønsker ikke at byde ind på de store politiske dagsordner, må man forstå, men vil hytte sine egne særinteresser på bekostning af fællesskabet.

I øvrigt henvises til, at der har været enighed om fusionsgrundlaget helt frem til nu, hvorfor modstanden forekommer uforståelig.

Fagbevægelsen er nødt til at forandres
På vegne af en gruppe organisationer i FTF, som ikke kan støtte fusionen, vil jeg gerne rette et par fejlslutninger og misforståelser i Tøgerns indlæg.

Selvom man kan forsøge at tage hensyn til de små organisationer i måden, man laver vedtægter og repræsentation på, så siger organiseringens jernlov, at indflydelsen går til de store.

Christina Durinck
Formand, Farmakonomforeningen

Ingen er i tvivl om, at verden forandres, og at fagbevægelsen er nødt til at forandre sig også. Den erkendelse er grundlaget for hele den proces, som vi nu står ved den foreløbige afslutning af.

Men ideen var at tage det bedste fra de to organisationer og skabe noget nyt – en ny fortælling om fagbevægelsen. Ikke blot lave en endnu større udgave af det, vi kender i forvejen, og som i påfaldende grad ligner LO.

I en tid hvor fagbevægelsen mister medlemmer, har FTF formået at holde medlemstallet, fordi der er nærhed til medlemsorganisationerne.

Der er en erkendelse af, at den faglige identitet er afgørende for det enkelte medlems tilhørsforhold til sin fagforening.

Medlemmerne skal føle sig som en del af et fagligt fællesskab, hvor der er tæt forbindelse mellem det enkelte medlem og den faglige organisation.

Det er værdier, som, vi vurderer, vil få vanskeligere vilkår i den fusionerede organisation, der lægges op til.

Et parti skal ikke have særlig betydning i fagbevægelsen
FTF består af en lang række organisationer – fra de helt store til de ganske små – og det har naturligvis formet både kulturen og organiseringen i FTF.

Mange nærer en begrundet frygt for, at deres synlighed og stemme vil blive mindre ved en fusion.

Selvom man kan forsøge at tage hensyn til de små organisationer i måden, man laver vedtægter og repræsentation på, så siger organiseringens jernlov, at indflydelsen går til de store. Det, er vi udmærket klar over, er en præmis.

Når en række organisationer siger nej til fusionen, handler det om flere andre forhold. Det er helt afgørende, at vores hovedorganisation er partipolitisk uafhængig. Ikke kun i formålsbestemmelsen, men hele vejen igennem organisationen.

Det gælder også i det lokale arbejde. Og her kniber det i den nye organisation. Fra centralt hold støttes en række organisationer med tæt tilknytning til Socialdemokratiet, og på lokalt plan gives der nogle steder økonomisk støtte til samme for eksempel i forbindelse med valgkamp.

Vi skal selvfølgelig samarbejde med de politiske partier omkring de forskellige spørgsmål, men vores medlemmer ønsker ikke en tilknytning til et bestemt parti.

Nyt budget er urealistisk
Dernæst har vi peget på, at budgettet for den nye hovedorganisation er urealistisk. Selv efter at have høstet effektiviseringsgevinster på både drift og personale står vi fortsat med en organisation, der ikke engang kan holde sig på et positivt resultat i første kongresperiode.

At vi er så optagede af det budgetterede underskud handler måske om vores størrelse. For hvis vi fortsat skal have en slagkraftig organisation, kan vi vist ikke skære mere end de planlagte 30 procent, og der er derfor kun et sted at hente pengene, og det er hos organisationerne.

Som en mindre organisation er vi selvfølgelig mere følsomme for et forhøjet kontingent til hovedorganisationen. Vi har kun ét sted at hente pengene, og det er hos medlemmerne.

Vi peger endvidere på en række andre udfordringer i konstruktionen af den nye hovedorganisation.

Vi er uenige om, hvordan den lokale struktur skal se ud, og beslutningen er derfor skudt til hjørne. Det finder vi uhensigtsmæssigt.

Vi har gennem hele arbejdet peget på, at vi er uenige i en række af bestemmelserne omkring forhandlingssystemet, og selvom vi anerkender, at forslaget til en ny grænseaftale på nogle områder indeholder en forbedring i forhold til i dag, så løser det ikke de udfordringer, vi har i dag på det private arbejdsmarked.

For mange interesser påvirker fagbevægelsen negativt
Vi er helt enige i, at der er store politiske dagsordner i de kommende år, hvor fagbevægelsen skal byde ind med en klar og samlet stemme.

Men det behøver ikke at kræve etableringen af en ny hovedorganisation, hvor (for) mange forskellige interesser skal forenes, når der skal meldes samlet ud.

Der kan laves fælles udspil og strategiske samarbejder på de områder, hvor det giver mening. Det er det fælles visionsoplæg om uddannelse fra LO og FTF et glimrende bevis på.

Der er andre dagsordner, hvor det vil være naturligt, at FTF og Akademikerne allierer sig omkring et fælles udspil.

Når der har været opbakning til fusionsgrundlaget undervejs i processen, skyldes det dels, at grundlaget mange steder er formuleret så overordnet og generelt, at det har været svært at være uenig, og dels at de svære spørgsmål først er behandlet til sidst.

Vi har for eksempel først set det endelige økonomiske grundlag og forslag til vedtægter i begyndelsen af december 2017. Det er således først her, at de grundlæggende uenigheder er kommet tydeligt frem.

Særligt vanskelige områder har man helt opgivet at blive enige om og udsat beslutningen til efter en eventuel fusion!

Simon Tøgern ender sit indlæg med at tegne fusionen som et ja eller nej til politisk indflydelse. Det er naturligvis en falsk opstilling.

Der er andre muligheder, og vi peger på en smidig og pragmatisk model, som tager de bedste elementer fra det nuværende system og bygger stærke strategiske alliancer, hvor det giver bedst mening.