FH: EU's beskæftigelsesministre må forstå, at mindstelønnen er en farlig glidebane

EU-direktivet om mindsteløn er ikke løsningen på fyringer, chikane og retfærdig løn. Direktivet vil fratage os beslutninger og risikere at blive en glidebane henimod, at EU trumfer den danske arbejdsmodel, skriver FH's næstformand Bente Sorgenfrey.

Det bedste redskab til at få gode lønninger er en stærk national fagbevægelse. Det skaber man ikke gennem lovgivning, mener FH's næstformand, Bente Sorgenfrey. — Det bedste redskab til at få gode lønninger er en stærk national fagbevægelse. Det skaber man ikke gennem lovgivning, mener FH's næstformand, Bente Sorgenfrey.Foto: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

På mandag afklarer EU's beskæftigelsesministre deres endelige fælles holdning til det kontroversielle forslag om en fælles mindsteløn i EU-landene. Det er en vigtig afgørelse for Danmark, da den vil danne grundlag for de afgørende forhandlinger med Europa-Parlamentet i det nye år.

En fælles mindsteløn lyder jo positivt, men direktivforslaget burde aldrig være fremsat. For selvom vi ikke ved, hvordan det endelige direktiv eventuelt kommer til at se ud, kan vi være ret sikre på, at det reelt næppe giver en eneste lønmodtager i EU flere penge mellem hænderne.

For at holde sig indenfor Lissabontraktatens rammer har man nemlig opgivet at skrive et niveau ind for, hvad lønnen skal være. Parlamentet havde for eksempel ønsket, at niveauet skulle være 60 procent af medianlønnen i de enkelte lande.

Men da det ikke kan lade sig gøre, bliver det svært, for ikke at sige umuligt, at måle, om lønnen reelt bliver løftet i de enkelte lande – og i givet fald hvor meget. Og hermed risikerer direktivet at blive et slag i luften.

Værn om vores model

Det er muligt, at direktivet ikke får nogen konkret betydning i Danmark i den nærmeste fremtid efter vedtagelsen. Det håber vi selvfølgelig på, for vi har vores egen måde at forhandle løn på i Danmark.

Men med et eventuelt kommende direktiv om mindsteløn vil der være åbnet for, at EU-Domstolen kan gå ind og blande sig i, om vi i Danmark gør tingene på den "rigtige" måde på det danske arbejdsmarked. Det er mildest talt ikke et scenarie, der vækker jubel hos hverken os lønmodtagere eller blandt danske arbejdsgivere.

Når vi har larmet så meget, som vi har i dansk fagbevægelse, om det her, skyldes det selvfølgelig, at vi ønsker at værne om den danske arbejdsmarkedsmodel, der i gennem mange, mange år har sikret nogle af verdens bedste lønninger og arbejdsvilkår.

Læs også

Marianne Vind: Jeg vil kæmpe stædigt for, at EU-mindsteløn kasseres lodret

Debat

Nej tak til glidebane mod EU-lovgivning

Vi er dybt bekymrede for, at vedtagelsen af EU-lovgivning om mindsteløn vil være starten på en glidebane, hvor EU gradvist kan lovgive om flere og flere forhold på arbejdsmarkedet.

Europa-Parlamentet, hvor der er et overvældende flertal for en EU-mindsteløn, er formentlig klar over, at forhandlingerne næppe munder ud i et direktiv, der vil give de lavestlønnede arbejdstagere i EU det løft, som de helt klart fortjener, og som også vi mener, at de har brug for.

Men parlamentet håber sikkert i modsætning til os på, at et mindstelønsdirektiv kan blive en glidebane, så de kan få sparket en dør ind for lovgivning på et område, hvor det ikke tidligere har været muligt.

EU skal sikre os mod ulige konkurrence

En stærk national fagbevægelse er nu en gang det bedste redskab til at få gode lønninger, som folk kan leve af. Sådan én skaber man bare ikke gennem lovgivning
Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

Vi mener ikke mindst af hensyn til de mange i EU, der ikke kan leve af deres løn, at man i fællesskab i EU bør sikre, at der konkurreres på rimelige arbejdsvilkår i EU, og at der skabes bæredygtige, fremtidssikrede jobs.

En stærk national fagbevægelse er nu en gang det bedste redskab til at få gode lønninger, som folk kan leve af. Sådan én skaber man bare ikke gennem lovgivning. Men EU kan bidrage med nogle rammer, der gør det muligt at opbygge kapaciteten hos de faglige organisationer, der hvor det er nødvendigt.

Vi vil i dansk fagbevægelse, som vi altid har gjort, også fremadrettet stå last og brast med de af vores faglige kolleger, der udsættes for fyringer og chikane, fordi de er fagligt aktive. Og vi peger gerne på konkrete tiltag, der kan være med til at skabe bedre arbejdsvilkår i EU.

Det er et langt sejt træk, og der findes desværre ikke et quick fix. Løsningen er i hvert fald ikke lovgivning om løn.

Læs også