FH til Kommissionen: Hold fingrene fra borgernes løn

DEBAT: EU-Kommissionen overvejer at indføre fælles mindsteløn i EU, men det er den forkerte medicin mod unionens udfordringer. Brug hellere penge på videreuddannelse, omskoling og nye jobs, skriver Bente Sorgenfrey, næstformand i FH.

Af Bente Sorgenfrey
Næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation

EU-Kommissionen kommer onsdag med endnu en høringsskrivelse om europæisk mindsteløn.

Skrivelsen kommer således midt i den omfattende krise i EU på grund af coronapandemien. Millioner af europæiske lønmodtagere har mistet deres job, og i de lande, hvor der ikke er tilstrækkelige sociale sikringssystemer, risikerer mange at havne i fattigdom.

Det kalder på løsninger fra Kommissionen. Men bindende lovgivning om mindsteløn er ganske enkelt ikke den rigtige medicin til de udfordringer, vi står overfor. Det mente vi i den danske fagbevægelse før coronakrisen, og det holder vi fast i.

Arbejdsmarkederne i EU er nemlig skruet så forskelligt sammen, at det ikke giver mening at have nogen form for harmonisering på dette område. Og hvorfor skulle man?

Kommissionens fokus skal flyttes
Som vi tidligere har fremført, så viser EU-Kommissionens egne tal, at de lande, hvor folk har sværest ved at få en løn, de kan leve af, der har man allerede en lovbestemt mindsteløn. Og omvendt har man i de lande, hvor flest lever op til formålet med Kommissionens øvelse - nemlig at skabe fair lønninger - stærke parter på arbejdsmarkedet, der kan forhandle løn- og arbejdsvilkår.

Derfor ønsker vi, at fokus flyttes fra primært at være på lønnen, til at man i stedet ser på, hvordan vi kan styrke parterne på arbejdsmarkedet og respekten for kollektive forhandlinger. For derigennem at forbedre løn- og arbejdsvilkår for arbejdstagerne i Europa.

Det er Hovedorganisationernes europæiske paraplyorganisation, Etuc, der skal svare på høringen fra Kommissionen, og vi vil sammen med dem pege på andre måder og veje til at nå målet med at sikre bedre lønforhold. Men når vi ser på andre instrumenter, er det stadig vigtigt for os, at man ikke blander sig i de ting, der løses bedst mellem arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne.

Med andre ord må der ikke flyttes kompetencer vedrørende lønforhold fra medlemsstaterne til EU, og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres. Synes jeg så bare, at EU skal blande sig udenom og lade enhver hytte sig selv og Fanden tage de sidste?

Nej, slet ikke. Der er nok at tage fat på i EU-samarbejdet. Også på arbejdsmarkedet.

Ledighed løses med mere uddannelse
Der skal fokuseres på vækst og skabelsen af gode jobs, som folk kan leve af. Og er der ét område, hvor EU i høj grad har vist sit værd, så er det ved at bidrage til jobskabelse i EU gennem det indre marked. Men det kræver et fungerende partssamarbejde.

Samtidig er en del af løsningen på at undgå ledighed i kølvandet på coronapandemien, at der investeres i videreuddannelse og omskoling. Det kræver stærke nationale uddannelsessystemer, og her spiller den nye ”Just Transition Fund” en stor rolle.

Når det er sagt, bør EU dog sikre, at de faglige rettigheder ikke sættes ud af kraft i ly af krisen. I stedet bør man bidrage til at styrke arbejdsmarkedets parter, blandt andet gennem Socialfonden. Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til at besinde sig og droppe tankerne om at blande sig i løndannelsen i de enkelte medlemslande.

Forrige artikel DA: Kritik af den danske model bygger på misforståelser om godskørselsloven DA: Kritik af den danske model bygger på misforståelser om godskørselsloven Næste artikel 3F: EU-mindsteløn kan skade dem, Unionen vil beskytte 3F: EU-mindsteløn kan skade dem, Unionen vil beskytte
Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

Regeringens første år: Corona kickstartede slumrende trepartssamarbejde

FØDSELSDAGSANALYSER: Hvad har det betydet for eksempelvis de ældre, kulturen og boligpolitikken, at vi nu har en socialdemokratisk regering? Og hvordan går det med at stække Finansministeriets magt og gøre Danmark til det bedste land at være barn i? Altingets fagredaktører gør status på regeringens ét års fødselsdag med hver deres ultrakorte analyser.