Forsikring & Pension: Sådan sikrer vi arbejdsskaderamte et godt arbejdsliv

Af Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension
Det danske arbejdsskadesystem mangler fokus på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de personer, der har været ude for en arbejdsskade. Det skal der gøres op med. For livskvaliteten for den arbejdsskaderamte øges, når tilknytningen til arbejdsmarkedet styrkes.
Hen over efteråret har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og de øvrige partiers beskæftigelsesordførere deltaget i temadrøftelser om arbejdsskadesystemet. Temadrøftelserne har til formål at skabe en fælles forståelse hos ordførerne for arbejdsskadesystemet anno 2020. Den tredje og sidste af drøftelserne handler om fastholdelse.
Arbejdsskadesikringsloven har i dag alene fokus på de arbejdsskaderamtes ret til godtgørelse og erstatning. Vi skylder de arbejdsskaderamte mere end det. Vi skylder dem, at alle bidrager mest muligt til, at de bevarer eller genvinder tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Derfor mener vi i Forsikring & Pension, at de arbejdsskaderamtes muligheder for at bevare arbejdsmarkedstilknytningen skal have en fremtrædende plads i arbejdsskadesystemet.
Et sådant fokus skal tænkes sammen med den øvrige relevante lovgivning og give de rette incitamenter for både de arbejdsskaderamte, selskaber, arbejdsgivere og kommuner til at arbejde i samme retning.
I dag er et af de største problemer, at vi ikke ved, hvad der virker. Hvordan skal vi sikre, at alle arbejder i samme retning, når vi ikke ved, hvilke tiltag der bringer de arbejdsskaderamte i den rigtige retning?
Karina Ransby
Underdirektør, Forsikring & Pension
Giv skaderamte tilskud til omskoling
I dag er et af de største problemer, at vi ikke ved, hvad der virker. Hvordan skal vi sikre, at alle arbejder i samme retning, når vi ikke ved, hvilke tiltag der bringer de arbejdsskaderamte i den rigtige retning? Det har vi også et bud på.
For at skabe det bedst mulige grundlag for at hjælpe de arbejdsskaderamte med at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, er der behov for tilvejebringelse af ny statistik og viden på området. Vi foreslår derfor, at der systematisk og kontinuerligt indsamles statistik, som viser, hvordan det går med at få de arbejdsskaderamte tilbage i arbejde.
Konkret mener vi, at der er brug for et analysesamarbejde mellem branchen og Arbejdstilsynet, hvor man – ved hjælp af anonymiserede individdata fra selskaber og data fra Danmarks Statistik – undersøger, hvad der sker med de arbejdsskaderamtes arbejdsmarkedstilknytning over tid. Derudover bør arbejdsskadesikringsloven indrettes sådan, at arbejdsskaderamte i et eller andet omfang kan få dækket udgifter til omskoling eller andre indsatser, hvis disse kan bidrage til fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytningen.
Alle de nævnte forslag til forbedringer af fastholdelsesindsatsen har til formål at skabe grundlaget for, at alle kan arbejde målrettet for, at de arbejdsskaderamte kommer godt videre i livet. Til gavn for den enkelte arbejdsskaderamte og til gavn for samfundet som helhed. Det skylder vi hinanden.
Omtalte personer
Indsigt
Simon Kollerup40 årI dag
MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører, præsident for Beredskabsforbundet, fhv. erhvervsminister
Nina Lykke Kjeldsen41 årI dag
Underdirektør, Dansk Industri
Mette Wier65 årI dag
Direktør, professor, DTU Management, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, medlem af bestyrelsen for Gate21, Det Tekniske Universitetshospital og Danish Life Cycle Cluster
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- Troels Lund Poulsen vil danne regering med LA og Konservative
- Gul fagforening er nu landets største
- Se kandidaterne til Lægeforeningens formandspost
- Aldersforskere: Den kommende regering skal overveje mindst tre ting, når den beslutter fremtidens pensionssystem
- 3F: Landbruget må aktivt bekæmpe svindel, hvis praktikordning skal overleve

























