Forskere: Coronakrisen rammer platformsøkonomien skævt

Nogle platforme som Chabber ansætter deres platformsarbejdere som vikarer på såkaldte nultimerskontrakter –  det vil sige, at de ikke har nogen garanterede timer eller er omfattet af opsigelsesvarsler.

De kan derfor hverken søge om støtte via lønkompensationsordningen eller ordningen for selvstændige. En del af platformsarbejderne på Chabber er dog studerende. Denne gruppe har mulighed for at søge forhøjet SU-lån under krisen.

Platformen Voocali, hvor den enkelte freelancer typisk har mange timer, og timelønnen er forholdsvis høj, vurderer, at mange af deres tolke vil kunne søge støtte i ordningen for selvstændige og leve op til kravene om en minimumsindtjening på 10.000 kroner per måned.

Worksome har samme vurdering, hvis enkelte af deres freelancere skulle blive ramt. Ingen af de platforme, vi har talt med, har søgt nogen af regeringens hjælpepakker for virksomheder endnu.

Enkelte af dem overvejer det dog og er i gang med at undersøge mulighederne for at søge momsudskydelse/-lån eller udsættelse af skat.

Inspiration til fremtidige løsninger
Hvis man bruger de digitale arbejdsplatforme som prisme for, hvad små start-up virksomheder oplever under coronakrisen, så peger erfaringerne på, at krisen påvirker små virksomheder forskelligt.

Det er meget branchespecifikt, om efterspørgsel og omsætning går op eller ned under krisen. Dem der oplever nedgang – eller totalt fravær af efterspørgsel – under krisen, rammes hårdt, mens andre ligefrem vækster under krisen.

Sidstnævnte skyldes blandt andet, at privatforbruget og virksomhedernes ansættelsesstrategier flytter sig under krisen.  

Samtidigt er det tydeligt, at ansættelsesformene i de små virksomheder har betydning for, hvilke hjælpepakker de kan søge. Vi ved fra forskningen, at arbejdsplatformene sjældent formidler faste fuldtidsstillinger – hvilket eksemplerne ovenfor også illustrerer.

Derfor kan de ikke søge lønkompensation via trepartsaftalen. De har få faste udgifter, og derfor er pakken om faste udgifter ikke så relevant. Det er mulighederne vedrørende moms og skat, der er relevante for platformene, og som de overvejer.

Desuden peger eksemplerne på, at det især er de mere højtuddannede selvstændige, hvis indtjening via platformene lever op til kravene for hjælp i hjælpepakkerne for selvstændige eller kombinatører.

Lavtuddannede platformsarbejdere på freelancevilkår har ofte mere begrænsede indtægter via platformene, og det gør det vanskeligt for dem at leve op til kravene og søge støtte.

Er de i stedet på nultimers kontrakter kan de slet ikke søge disse ordninger. En del af disse platformsarbejdere er studerende og kan søge om forhøjet SU lån, men det er langt fra alle.

Selvom krisen er forholdsvis ny og vi ikke kender langtidseffekterne endnu, er det lærerigt, hvordan arbejdsplatformene har oplevet krisen. Og ikke mindst hvilke hjælpepakker de kan gøre brug af.

De hører måske til de mest udsatte virksomheder, fordi mange af dem er mindre start-ups. Samtidig vil der blive brug for iværksættere og platformsarbejdere både under og på bagkant af krisen.

Finanskrisen lærte os, at det er den fleksible arbejdskraft, der først mister deres beskæftigelse under en krise – men det er også den der først kommer i arbejde igen på den anden side. Derfor kan det være i hele arbejdsmarkedets interesse, at også de små virksomheder og de småbeskæftigede kommer igennem coronakrisen med skindet på næsen.