Hegelund og Mose: Det politiske Skagen

MANDAGSTRÆNEREN: Folkemødet næste år kan blive det sidste i den form, vi kender det. Nye kreative planer kan fra 2017 gøre festival-området mere velfungerende og attraktivt. 

Udsigten over Østersøen – mellem klipper og sand – kan være ganske betagende, men under Folkemødet opdager deltagerne det knap nok med de mange telte, der på rad og række spærrer for blikket. Det er, som om den politiske festival vender ryggen til det allersmukkeste på hele klippeøen.

Og selvom det ligeledes er en genkendelig del af netværks-charmen, at man konstant bumper ind i nye, spændende visitkortsmuligheder eller kan hilse genkendende på andre politiske dyr i folkemængden, er de logistiske udfordringer efterhånden ved at sætte en prop i glæden.

For meget er klemt inde på for lidt plads. Titusindvis af mennesker – organisationsfolk, NGO’ere, embedsmænd, politikere, almindelige borgere og sidste gang også et ukendt antal civile betjente – maser sig i smalle menneske-korridorer gennem det voksende mylder. Det går trægt med at komme fra punkt A til B – både for gæster og arrangører, gående såvel som kørende.

Arkitektfirmaer klar med idekatalog
Imidlertid løfter tre forskellige arkitektfirmaer – sammen med pengetanken Realdania, et dommerpanel, Folkemøde-sekretariatet og de lokale myndigheder på Bornholm – i dag, mandag, sløret for en stribe forslag til, hvordan der kan tages små og store greb, der gør det politiske stævne til en endnu mere berigende oplevelse. Og hvordan området også resten af sæsonen kan løfte sig op i lokalbefolkningens og turisternes bevidsthed: en form for bæredygtig helhedsplan.

Dermed kan junimødet i 2016 blive det sidste, hvor festivalområdet nogenlunde vil ligne sig selv, og hvor logistikken stadig vil kræve samme tålmodighed. Allerede i 2017 kan meget være forandret til det bedre, hvis der skaffes finansiering.

Mon ikke arkitekterne med deres helhedsplan vil forsøge at trække flere aktiviteter op i Allinge by, der ligger mere eller øde hen under Folkemødet, blot man bevæger sig få meter væk fra havnen. Ligesom vi må forvente, at arkitekterne vil tænke udsigtsmulighederne til Østersøen ind, eksempelvis i form af natur-zoner mellem teltene, hvor trætte lobbyøjne kan renses.

I spidsbelastnings-dagene under Folkemødet er de manglende overnatningsmuligheder i Allinge og omegn en stor udfordring. Mangen en politisk freak har måttet tage til Rønne eller Dueodde for at finde logi, hvad der kræver logistisk snilde – ikke mindst ud på de små timer, når nattelivet stilner af, solen står op over Christiansø, og shuttle-bussen fortsat lader vente på sig.

Mange opgiver, tager måske på et endagsbesøg eller bliver hjemme. Så mon ikke vi vil se arkitekternes bud på flere sengepladser, eksempelvis i form af mobile hytte-konstruktioner, der også kan bruges på andre tidspunkter af året.

Udnyt politisk brand
I forvejen har Nordbornholm potentiale til at blive ”det politiske Skagen”, hvis ø-folkene formår at udnytte og videreudvikle Folkemødets helt unikke brand ud over de fire juni-dage. Sympatien fra det politiske establishment er tydeligvis til stede.

Et eksempel på den stigende interesse fra et beslutningstager-publikum er det politiske hotel midt i Allinge, som herværende medies direktør, Rasmus Nielsen, har ladet restaurere, og som havde premiere-ryk-ind sidste sommer.

Spørgsmålet er, om øens ledelse, de erhvervsdrivende og befolkningen har opfanget øens nye ikon-status i meningsdanner-danmark og er parate til at udnytte det lyn-skabte stærke politiske brand som supplement til Sol over Gudhjem og Krøllebølle-is.

Der er mange muligheder for at udvide sæsonen: politiske film- og tv-dage, politiske workshops, tema-dage for organisationer og NGO’ere foruden strategi- og visionskonferencer med en politisk vinkel. Eller kurser i ydersæsonen med alskens emner inden for politik, samfund, medier og spin, ikke mindst for de mange friske i den tredje alder, der gæster Folkemøde-øen.

Mulighederne er utallige, hvis bornholmerne griber den unikke chance, som det bare fem år gamle Folkemøde-image har tilført øen.

Ikke ende som tom OL-landsby
Her og nu er der mest fokus på logistik og arkitektur. Nordbornholm er et helårsområde, så arkitekterne skal ramme en balance for, hvor mange permanente anlæg eller bygninger der etableres. På festivalpladsen står allerede en arkitekttegnet og sponsorskænket dome, der fungerer som forsamlingshus, også resten af året. Det kan med inspiration herfra være fristende at etablere flere arkitektlækre, faste installationer for at tilfredsstille beslutningsdanmarks forventningsniveau. 

Men klippeøen risikerer, at de arkitektoniske mausolæer vil ligge tomme hen – næsten som de olympiske landsbyer, der i en række pensionerede OL-byer rundt om i verden står tyste som afpillede monumenter over en fejlslagen prestigetrang.

Derfor vil de permanente hovedgreb fra arkitekternes hånd nok mest handle om at få styr på logistikken – at lave holdbare planer for trafik, overnatninger og depoter, som arrangørerne kan tage frem år efter år.

Allemandsret på Nordbornholm?
Mon ikke man også kan forvente ud-af-boksen ideer, der – uagtet hvor krea-krea de er – vil give debat.  Hvad vil reaktionen være på, at man – inspireret af Sverige – foreslår en allemandsret på Nordbornholm? Det vil sige, at naturelskere – mountainbikere, vandrere, havkajak-folk – frit vil kunne campere i outdoor-området, blot de holder sig på en vis afstand af eksisterende beboelse.

Om der kommer nyskabelser allerede til næste folkemøde? I hvert fald én: Festival-arrangørerne har fremskredne planer om en luksus-camp med overnatning tæt op ad teltområdet. I 2016 nok kun i mindre skala med måske blot 100-200 sovepladser. De vil blive tilbudt menige arrangør-hjælpere og mindrebemidlede NGO-folk, der slider i det med at klargøre deres telte tidligt om morgenen og rydde op efter dagens sidste arrangement.

Direktørerne for interesseorganisationerne eller toppolitikerne – de får ikke tilbuddet og ville sikkert også betakke sig for så primitive forhold. De har for længst sat sig på hotelreservationerne i Allinge-Sandvig – flere år frem. Deres trætte ben vil til gengæld kunne få glæde af et af de mere kulørte arkitektforslag: at indsætte små elektriske tog på gummihjul mellem Allinge og Sandvig.

 

Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

Forrige artikel Hegelund og Mose: Den danske Mutti Hegelund og Mose: Den danske Mutti Næste artikel Hegelund og Mose: Ryd op i egne rækker Hegelund og Mose: Ryd op i egne rækker
Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

Dansk Folkeparti: Vi har løst problemet med de nedslidte

TILBAGETRÆKNING: Med den nye aftale om seniorpension har nedslidte danskere fået en tilstrækkeligt god løsning, mener Dansk Folkeparti. Samtidig anklager de S for at holde vælgerne for nar, hvis ikke partiet opsiger velfærdsforliget inden valget.