Debat

HK Privat: Vi skal ikke straffe de ledige, men tage ansvar for den selvforskyldte mangel på uddannet arbejdskraft

Uhæmmet vokseværk på universiteter og mangel på en klar seniorpolitik har ført til, at der er mangel på uddannet arbejdskraft, alt imens unge såvel som gamle drukner i arbejdsløshed. Regeringen bør derfor tage ansvar og række ud frem for at straffe med nedsats dimittendsats og hente udenlandsk arbejdskraft, skriver Simon Tøgern og Anja C. Jensen.

45.000 unge står lige nu udenfor både arbejdsmarked og uddannelse. Det er en skæv udannelsespolitik, som nu tvinger dem i jobcentret frem for at imødekomme arbejdsmarkedets behov, mener HK Privat.
45.000 unge står lige nu udenfor både arbejdsmarked og uddannelse. Det er en skæv udannelsespolitik, som nu tvinger dem i jobcentret frem for at imødekomme arbejdsmarkedets behov, mener HK Privat. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Anja C. Jensen
Simon Tøgern
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ja, der er mangel på visse typer af uddannet arbejdskraft. Manglen på for eksempel faglært arbejdskraft er for længst erkendt af alle. Men alt andet ville også være mærkeligt.

For efter flere tiårs mangelfuld og fejlagtig uddannelsespolitik viser konsekvenserne sig nu. Vigtigst er forsømmelserne i folkeskolen.

Hvert år forlader op mod en syvende del af en ungdomsårgang folkeskolen uden at kunne gennemføre en 9. klasses afgangsprøve og dermed uden at være i stand til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Rene institutionsinteresser har fået lov til at styre et mere og mere skævt forbrug af samfundets uddannelsesmilliarder.

Simon Tøgern og Anja C. Jensen, formand og næstformand, HK Privat

Netop nu er 45.000 unge udenfor alle "systemerne". Det vil sige, at de hverken er under uddannelse eller i arbejde. Arbejdsgiverne erkender langsomt, at de unge, som de ikke tog ind som elever og lærlinge sjovt nok ikke dukker op som færdiguddannede håndværkere.

Og måske er der også politikere, som er ved at forstå, at de unges manglende søgen mod de tekniske skoler og handelsskolerne et langt stykke ad vejen hænger sammen med den økonomiske udsultning af de samme skoler.

I samme periode er tilgangen til det almene gymnasie og de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne eksploderet.

Uhæmmet vokseværk og skuffelse

Tusindvis af unge har naturligt nok haft en forventning om, at deres dyre uddannelse på et tidspunkt skulle veksles til beskæftigelse på grundlag af den lange uddannelse.

Men mange af dem bliver slemt skuffede, og samfundet må stresse dem ud i job, de ikke er uddannede til, gennem nedskæringer i dimittendunderstøttelsen.

En af hovedårsagerne er, at universiteternes vokseværk ikke har været drevet af samfundsmæssige hensyn. Rene institutionsinteresser har fået lov til at styre et mere og mere skævt forbrug af samfundets uddannelsesmilliarder.

Og for at føje spot til skade ønsker arbejdsgiverne nu at importere udenlandsk arbejdskraft gennem en sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse. Det vil i givet fald være første gang, at lavere løn skulle være midlet, der kan tiltrække internationalt efterspurgte it-eksperter og topforskere til medicinalindustrien. Skaden er så at sige sket.

Tag ansvar og ræk ud

Lad os ikke gentage fortidens synder. Lad os få nogle af de 8.000 unge, som søger en lære- eller praktikplads i gang hurtigst muligt. Lad os få undersøgt, om der monstro ikke er nogle stykker af de flere end 18.000 arbejdsløse over 55 år, der kan bruges et eller andet sted.

Og lad os få nogle af de mange unge udenfor både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet i gang.Og ja, så kan det da godt være, at der fortsat er brug for udenlandsk arbejdskraft.

Rene institutionsinteresser har fået lov til at styre et mere og mere skævt forbrug af samfundets uddannelsesmilliarder.

Simon Tøgern og Anja C. Jensen, formand og næstformand, HK Privat

Så er det heldigt, at Danmark via sit EU-medlemskab er en del af stort europæisk arbejdsmarked, hvor mere end 15.000.000 mennesker her og nu søger arbejde - mange af dem særdeles veluddannede og i stand til at begå sig på flere sprog. Det er for eksempel, hvad vores nordiske nabolande benytter sig af.

Mangler vi så fortsat arbejdskraft, når vi har udtømt mulighederne i EU, så vil der ikke være en eneste ansvarlig repræsentant for fagbevægelsen, som vil modsætte sig, at der bliver hentet udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU.

Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, opsummerer det fornemt i et interview til Jyllands-Posten: "Tag ansvar for at uddanne de unge og hav en klar seniorpolitik (og vi tilføjer straks: stop aldersdiskriminationen mod de 50+ årige), så kan vi se på om der skal åbnes mere op for udenlandsk arbejdskraft i visse stillingskategorier."  

Og så naturligvis under denne forudsætning: De virksomheder, som benytter sig af den mulighed skal forsikre det omgående samfund om, at det foregår på, hvad der svarer til overenskomstmæssige vilkår.

Så kan vi da i hvert fald komme ud over den del af manglen på arbejdskraft, der i store træk er selvforskyldt.

Læs også

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion