Socialdemokratiet svarer a-kasse igen: Lavere dimittendsats er ikke nogen straf

Nyuddannede skal hurtigere i arbejde. Ikke kun for samfundets skyld, men mest lige så meget for deres egen skyld.

Ifølge en analyse fra AE-rådet er 22 procent af de nyuddannede akademikere ledige et halvt år efter endt uddannelse. Et halvt år uden at være selvforsørgende, uden at have noget at stå op til og uden at bidrage. Det er ikke holdbart.

I et indlæg i Altinget sætter Lasse Grønbech fra Akademikernes A-kasse spørgsmålstegn ved logikken i regeringens forslag om at sænke dimittendsatsen. Jeg synes ikke, at logikken er til at tage fejl af.

Når man som ung starter på en uddannelse, er det med det sigte at få et job og blive en del af arbejdsmarkedet. Uddannelse er ikke et mål i sig selv, men et middel til at kunne bidrage og deltage i fællesskabet.

Desværre starter alt for mange unge deres arbejdsliv med at være arbejdsløse. Det står i skærende kontrast til, at flere brancher melder om et akut behov for flere medarbejdere. Vores ledige dimittender skal være en del af løsningen. For vi tror generelt på, at mennesker har godt af at arbejde og være en del af det store fællesskab.

Ubalance på arbejdsmarkedet

Det er efterhånden veldokumenteret, at vi har nogle skæve ubalancer på arbejdsmarkedet.

Uddannelse er ikke et mål i sig selv, men et middel til at kunne bidrage og deltage i fællesskabet

Henrik Møller (S)
Beskæftigelsesordfører

Frem mod 2030 vil vi blandt andet have et overskud på personer med en lang videregående uddannelse, 25.000 for at være helt præcis, mens vi vil have et underskud af personer med en faglært uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse.

Når udbud overgår efterspørgsel, så er der to muligheder: Enten må man gå ledig og vente på, at der bliver plads i fællesskabet. Ellers må man tage et af de ledige job i mellemtiden. Vi har brug for, at flest vælger den sidste mulighed. Det er vores stærke velfærdssamfund, som vi kender det, helt grundlæggende afhængig af.

For tingene hænger sammen. Hvis vi vil have et velfærdssamfund med en høj grad af sikkerhed, når vi for en kort periode mister vores arbejde, eksempelvis når vi bliver overhalet af en pandemi, eller hvis vi ønsker et uddannelsessystem, hvor undervisningen er af høj kvalitet, så har vi brug for alle, der kan, bidrager.

Når vi foreslår at sætte dimittendsatsen ned, så er det ikke et forsøg på at straffe de nyuddannede. Det er et udtryk for, at vi vil prioritere anderledes. For os er det vigtigere, at vi investerer i uddannelse, opkvalificering og i dagpengesystemet generelt, end at vi lader nyuddannede dimittender gå ledige i halve og hele år på en højere sats end den, som de kom fra som studerende. Det handler om balancer og det handler om helheden.

Dialog om bedre overgang

Jeg er i øvrigt helt enig med Lasse Grønbech i, at vi også skal se på, hvordan vi kan styrke overgangen fra studiet til arbejdslivet endnu mere. Derfor har vi blandt andet foreslået at hæve fribeløbet for, hvor meget man kan tjene ved siden af sin SU.

Når vi foreslår at sætte dimittendsatsen ned, så er det ikke et forsøg på at straffe de nyuddannede

Henrik Møller (S)
Beskæftigelsesordfører

For vi ved, at manglende erfaring blandt de nyuddannede tilskrives stor betydning hos arbejdsgiverne. Ved at arbejde mere ved siden af studierne øger man tilknytningen til arbejdsmarkedet og dermed også chancerne for at finde et arbejde hurtigt efter endte studier.

Indkomst under studiet vil også udløse muligheden for at kunne få beregnet en individuel dagpengesats. Med andre ord: Vi styrker incitamentet til at bygge erfaring fra det virkelige arbejdsliv ovenpå den teoretiske viden fra studiet, imens man studerer. Det mener jeg, at Akademikernes A-kasse bør glæde sig over.

Derudover foreslår Lasse Grønbech en masse andre tiltag for at styrke overgangen. Vi afviser ikke noget, men vil derimod gerne gå i dialog og drøfte, hvordan vi sikrer en mere balanceret arbejdsstyrke og sikrer, at flere nyuddannede kommer hurtigt i job.