Holstein om indgreb i sygeplejerske-strejken: Enhedslisten fisker i rørte vande
Selvom SF og Enhedslisten går hårdt til regeringen, får lovindgrebet ingen større betydning for samarbejdet på Christiansborg. Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, som fremhæver, at Enhedslisten kan benytte sagen til at profilere sig.
Emma Qvirin Holst
JournalistRegeringens indgreb i sygeplejerskernes konflikt sker uden opbakning fra de to støttepartier yderst til venstre.
Både SF og Enhedslisten har ikke sparet på sine kritiske ord om regeringens planlagte lovindgreb.
Men selvom de brokker sig, havde støttepartierne for længst forudset, at det ville ende med et regeringsindgreb, som sygeplejerskerne ville være utilfredse med.
Det siger Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
"Det giver en masse bulder og brag fra SF og Enhedslisten, men det er mest på det rituelle plan. Venstrefløjen har udmærket vidst, at det ville ende med et regeringsindgreb. I SF havde man forventet et indgreb på et tidligere tidspunkt. Det mest overraskende er faktisk, at konflikten fik lov til at køre så længe,” siger han.
I marts stemmer et flertal af Dansk Sygeplejeråds og Radiograf Rådets medlemmer nej til det forlig, som skal udgøre den nye overenskomst for regionalt og kommunalt ansatte sygeplejersker. Forliget skal erstatte den tidligere overenskomst, der udløb 1. april 2021.
12. april 2021 udsender Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Radiograf Rådet et strejkevarsel.
I maj fremsætter Forligsinstitutionen et mæglingsforslag, som skal til afstemning blandt medlemmerne. I juni stemmer et flertal af Dansk Sygeplejeråds medlemmer igen nej til mæglingsforslaget.
19. juni 2021 begynder strejken. Indledningsvis udtages ti procent af landets sygeplejersker til strejken. Det svarer til cirka 5350 sygeplejersker.
Siden konfliktens begyndelse for ti uger siden er der blevet annonceret syv udvidelser af strejken. På nuværende tidspunkt har 5503 sygeplejersker strejket. Dog er 1000 undtaget, da det ikke har været muligt at stille et nødberedskab på deres afdelinger.
Cirka 35.500 operationer er blevet udskudt som følge af strejken. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det tage op mod to år at afvikle efterslæbet.
25. august mødes Folketingets partier med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for at diskutere den videre proces i den over to måneder lange sygeplejerskekonflikt. Senere på aftenen meddeler beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke, at konflikten bliver afsluttet med et lovindgreb, der hastebehandles torsdag og fredag i Folketinget og træder i kraft lørdag.
Med indgrebet gør regeringen Forligsinstitutionens mæglingsskitse, som sygeplejerskerne stemte nej til, til lov. Det betyder, at de mere end to måneders konflikt ikke munder ud i ekstra kroner eller garantier for de strejkende.
EL håber på at score point blandt sygeplejerskerne
Selvom SF stemmer nej til selve lovindgrebet, har partiet stadig stemt for, at lovforslaget kan blive hastebehandlet. Enhedslisten vil stemme nej til begge dele. Det vidner om, at SF trods sin kritik gerne vil vise sig om et regeringsdueligt parti, mener Erik Holstein.
"En af grundene er helt sikkert, at SF gerne vil vise sig som et ansvarligt parti, der igen kan indtræde i en regering. Men derudover er der også hensynet til sygeplejerskerne, der ikke vil få noget som helst ud af fortsætte strejken, når indgrebet allerede er parat. Det ville kun betyde, at sygeplejerskernes strejkekasse blev endnu mere slunken,” siger han.
Har det konsekvenser for SF, når Enhedslisten siger nej til det hele?
"De to partier kæmper om stemmerne fra de offentlige velfærdsarbejdere, og her kan Enhedslisten håbe at score nogle point blandt de mere radikale kredse blandt sygeplejerskerne. Enhedslisten kan måske vinde nogle ekstra tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd, men det er et ret begrænset problem for SF,” siger han og tilføjer:
”Men der er ingen tvivl om, at Enhedslisten vil fiske i rørte vande. Det gjorde de også i 2018 under konflikten på det offentlige arbejdsmarked, hvor de gik hårdt efter Mette Frederiksen.”
DF's beslutning harmonerer dårligt med tidligere krav
SF og Enhedslisten er ikke alene om at stemme imod selve regeringsindgrebet. Dansk Folkeparti er ligeledes imod, hvilket ifølge Erik Holstein er logisk set i lyset af, at sygeplejerskerne er en vælgergruppe, som partiet gerne vil have stemmer fra.
Men Dansk Folkepartis beslutning om at følge Enhedslistens eksempel og også at stemme nej til hastebehandling hænger ikke sammen med partiets tidligere krav om, at regeringen skulle gribe ind i konflikten, mener den politiske kommentator:
”DF udnytter den frie position, partiet har i øjeblikket, men de trækker den nok lige lovlig langt, når de også stemmer imod hastebehandling af lovindgrebet. Det harmonerer dårligt med, at DF gennem hele sommeren har krævet, at regeringen greb ind i konflikten,” siger han.
Regeringen i konflikt med vigtig vælgergruppe
Mens lovindgrebet ikke ændrer nævneværdigt på klimaet på Christiansborg, kan det i stedet skabe problemer for den socialdemokratiske regering blandt en vælgergruppe, som ellers er afgørende for partiets egen samfundsfortælling, fortæller Erik Holstein.
"Indgrebet sætter regeringen i en ubehagelig situation, hvor den kommer i konflikt med en af grupper i samfundet, der er særlig vigtig i den socialdemokratiske fortælling: Nemlig velfærdsarbejderne,” siger han og tilføjer:
”Det er jo en af grundene til, at regeringen har trukket den så langt uden at gribe ind. På Christiansborg ændrer det ikke noget særligt, for der er almindelig enighed om, at det var nødvendigt at gribe ind nu. Men der er ingen tvivl om, at det er med største ulyst regeringen griber ind."