Hvad siger partierne til Løkkes idé? Få argumenterne for og imod mindsteløn

LØNDUMPING: K er åbne over for at diskutere Løkkes idé om at indføre mindsteløn i de brancher, som er mest udsat for billig arbejdskraft fra udlandet. S dømmer det på forhånd ude som en "katastrofe". Altinget har taget en partirunde og giver dig her argumenterne for og imod.

Kan en mindsteløn reguleret af politikerne være en måde at sikre Danmark mod urimeligt billig arbejdskraft fra udlandet?

Det er de fleste partier i Folketinget skeptiske over for. Men diskussionen er nu åbnet, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen med et langt opslag på sin facebook-profil onsdag aften har luftet idéen.

Han nævner, at man kunne overveje "en lovreguleret mindsteløn på visse grænseoverskridende arbejdsområder med afsæt i det, der er aftalt på arbejdsmarkedet". Men skriver samtidig, at det ikke må udhule den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter fastlægger overenskomsterne. 

Altinget har spurgt, hvad Folketingets partier mener om idéen – få deres argumenter her:

Konservative
Løkkes regeringspartnere i K erklærer sig åbne over for at kaste sig ind i diskussionen om mindsteløn. Partiet lægger særligt vægt på, at man skal finde en måde at undgå sager som den fra Padborg, hvor et dansk transportselskab ansatte filippinske chauffører for helt ned til 15 kroner i timen og lod dem bo under usle forhold i Padborg.

"Vores udgangspunkt er, at det er arbejdsmarkedets parter, som forhandler løn og arbejdsvilkår. Men vi er åbne over for at tage en dialog også om eventuel mindsteløn med arbejdsmarkedets parter om, hvordan vi får løst de udfordringer, der åbenlyst er i visse brancher, som vi for eksempel så i sagen fra Padborg," siger stedfortrædende beskæftigelsesordfører Anders Johansson.

Socialdemokratiet
Socialdemokraterne har straks reageret meget kraftigt imod statsministerens idé. 

"Det vil fuldstændig rive tæppet væk under den danske model," siger politisk ordfører Nicolai Wammen til Ritzau ifølge JP.

Ét af argumenterne er, at en mindsteløn vil få lønningerne til at falde generelt, fordi den vil gøre det legitimt for virksomheder i Danmark at betale den laveste sats. Et andet er, at hvis politikerne begynder at blande sig i lønnen – som ellers i Danmark er op til arbejdsmarkedets parter – bliver det en glidebane, som generelt vil give mere politisk indblanding i forholdene på arbejdsmarkedet.

Dermed bliver den såkaldt danske model undermineret, mener S.

"Lovbestemt mindsteløn ender altid som maksimumløn i praksis. Løkkes forslag er en glidebane mod lavere lønninger og dårligere arbejdsvilkår," skriver Peter Hummelgaard på Twitter.

Socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil lægger samme linje.

Dansk Folkeparti
Også DF er bange for, at en mindsteløn vil ødelægge det danske aftalesystem, og er derfor lodret imod idéen.

"Hvis der indføres en mindsteløn ved lov, så er vi i gang med at undergrave den danske aftalemodel, og det er Dansk Folkeparti ikke interesseret i," siger beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted.

Partiet mener i stedet, "at der skal stilles krav om, at udenlandsk arbejdskraft skal fremlægge en ansættelseskontrakt, hvor det fremgår, at ansættelsen er sket på danske løn- og arbejdsvilkår", siger han.

SF
I SF er hovedargumentet imod en lovbestemt mindsteløn, at det ikke løser problemet med billig udenlandsk arbejdskraft. "Det er et quickfix, som ikke virker," siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge.

"Arbejdsmiljøet er reguleret ved lov, men overtrædes hver dag – især af udenlandske firmaer. Der er ingen vej uden om de langtidsholdbare løsninger med at styrke organisationerne på arbejdsmarkedet og give flere ressourcer til Arbejdstilsyn, politi og Skat. Overspringshandlinger løser ikke udfordringen," mener han.

Enhedslisten
Der er andre måder at bekæmpe underbydning af dansk arbejdskraft på. Det er meldingen fra Enhedslisten, som opfordrer Lars Løkke Rasmussen til at overlade det "trygt til fagbevægelsen at forholde sig til, om de vil have mere lovregulering af løn og ansættelsesvilkår".

"Hvis Lars Løkke vil gøre noget her og nu for at bekæmpe social dumping, skal han støtte Enhedslistens forslag om kædeansvar, arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter, ID-kort på byggepladser og fagforeningernes ret til at godkende ansættelseskontrakter, så det sikres, at udlændinge arbejder på lige vilkår, for nu at nævne nogle af vores forslag," siger ordfører Finn Sørensen.

Han nævner også oppositionens krav om en såkaldt social protokol i EU, der skal sikre, at faglige rettigheder juridisk står over EU-reglerne om fri bevægelighed.

Finn Sørensen tilføjer, at hvis der kommer et ønske fra fagbevægelsen om at indføre en lovbestemt mindsteløn, "vil vi se positivt på det".  

Radikale
Radikale går ikke ind for at indføre mindsteløn, men er klar til at diskutere andre løsninger på social dumping.

”Det vil give en enorm detailregulering, hvis politikerne skal til at blande sig, og vi er glade for den model, vi har i dag. Det er godt at have et område, hvor politikerne ikke blander sig,” siger stedfortrædende beskæftigelsesordfører Rasmus Helveg.

Han mener, problemerne med løndumping kan løses inden for det nuværende system, ved at man bliver bedre til at håndhæve de aftaler, der er.

Europaparlamentariker Jens Rohde (R) er anderledes positiv. Konkret mener han, man bør diskutere en mindsteløn efter norsk model, hvor man ophøjer overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter til lov.

Venstre
Venstre-formandens egne argumenter for at åbne diskussionen om mindsteløn er, at den danske model er under et stigende pres, fordi lønmodtagere bevæger sig stadig mere over grænserne.

"Derfor er vores model på nogle stræk udfordret af udstationeringer og den frie bevægelighed i Europa. Vi har optaget medlemslande i EU, hvor samfundsmodellen, lønningerne og levestandarden er meget anderledes end herhjemme. Og arbejdskraft fra verdens fjerneste egne kan komme hertil via EU’s udstationeringsregler på en måde, som måske formelt set ikke er ulovligt, men som ikke desto mindre forekommer helt urimeligt," skriver Løkke blandt andet.

Han mener, at der generelt skal gøres mere for at bekæmpe løndumping i Danmark, men at det ikke løser hele problemet. Blandt andet nævner han det som et problem, at virksomheder uden overenskomst i princippet kan give så lav en løn, de vil. Den kan senere blive underkendt, men der skal en retssag til.

Derfor "bør vi overveje, om ikke regering og Folketing skal have en stærkere rolle i at undgå de mest urimelige vilkår, mens parterne på helt normal vis løser de opgaver, de i øvrigt har i dag," skriver Lars Løkke Rasmussen.

LA og Alternativet er ikke vendt tilbage med en kommentar før artiklens publicering.

Forrige artikel Dagpengedrama i EU ser ud til at ende uden slutning Dagpengedrama i EU ser ud til at ende uden slutning Næste artikel Sidste punkt på Løkkes tjekliste: Derfor er seniorførtidspensionen vigtig Sidste punkt på Løkkes tjekliste: Derfor er seniorførtidspensionen vigtig