Bliv abonnent
Annonce

ID-kort giver fagbevægelsen nyt våben mod social dumping

Foto: Colourbox
11. juni 2014 kl. 15.41

Det er dejligt, når regeringen vil indgå aftaler, som viser, at den står på lønmodtagernes side. Og som viser, at der er forskel på rød og blå i danske politik.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Politisk ordfører
Fakta
Aftale om id-kort på byggepladser

Regeringen har indgået en aftale med SF og Enhedslisten om at indføre obligatoriske id-kort (sikkerhedskort) for alle medarbejdere på danske byggepladser.

Sikkerhedskortet vil indeholde oplysninger om navn, arbejdsgiver, social sikring, obligatorisk arbejdsskadeforsikring og erhvervsforsikringsdækning.

Der nedsættes nu en arbejdsgruppe, der skal komme med en model for den konkrete udformning af sikkerhedskortet. Arbejdsgruppen skal aflevere sine anbefalinger, så kortet er implementeret inden sommeren 2015.

Fagbevægelsen får næste år et nyt instrument i bestræbelserne på at skabe mere ordnede løn- og arbejdsforhold for den uorganiserede arbejdskraft fra Østeuropa.

Regeringen har således lavet en aftale med Enhedslisten og SF om at indføre obligatoriske id-kort til alle medarbejdere på danske byggepladser.

ID-kortene har længe været efterspurgt af fagbevægelsen, og Enhedslisten har ad flere gange forsøgt at få dem indført. Det bliver de nu. Men regeringen insisterer på at kalde dem for sikkerhedskort og et arbejdsmiljø-tiltag.

"Nu rydder vi op på de danske byggepladser. Vi skal sætte ind mod, at der kravler håndværkere rundt på stilladserne, der ikke kender deres rettigheder, eller undlader at anmelde en arbejdsskade af frygt for repressalier. Arbejdsmiljøet skal være i orden på byggepladserne, uanset hvilket land, der står på passet. Det vil det obligatoriske sikkerhedskort bidrage til," siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026