IDA: Det offentlige mangler ingeniører og it-specialister. Det bliver et tema til OK26

Efterspørgslen på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater vil fortsætte med at stige i de næste mange år.

Det er ikke kun en udfordring for erhvervslivet, men i høj grad også for den offentlige sektor, hvor man allerede i dag har svært ved at rekruttere de rigtige specialister.

Udfordringen er ikke kun midlertidig. Den er strukturel, og den kræver politisk opmærksomhed og konkrete løsninger.

Derfor bliver manglen på de såkaldte STEM-kompetencer (Science, Teknologi, Engineering and Mathematics, red.) også et tema ved OK26-forhandlingerne.  

Kampen om de dygtigste, tekniske hoveder
For Danmark mangler højtuddannede med indsigt i STEM-fagene.

Det bliver i værste fald umuligt at rekruttere de relevante kompetencer, som den offentlige sektor er afhængig af.

Malene Matthison-Hansen
Formand, Ansattes Råd i IDA

IDA’s prognose fra maj i år viser, at der vil være en stigende ubalance frem mod 2040, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater overstiger udbuddet af færdiguddannede kandidater.

Ubalancen stiger fra 7.700 i 2030 til 16.500 i 2035 og videre til hele 20.400 i 2040.

Det er en udfordring, der rammer både den offentlige og private sektor.

Disse kompetencer er helt afgørende for den fortsatte grønne omstilling, udviklingen og beskyttelsen af vores digitale infrastruktur, for udviklingen af fremtidens velfærdsløsninger og for genopbygningen af et robust forsvar, der for eksempel kan håndtere de cyberangreb på vores it-infrastruktur, som vi i stigende grad oplever.

For vi er slet ikke i mål med at sikre os selv og den vitale samfundsinfrastruktur, som vores offentlige it-systemer.

Rigsrevisionens beretning fra 8. december i år viser, at man på syv ud af ni ministerområder ikke i tilstrækkelig grad er forberedt på at håndtere kriser.

Alene her er der konstant behov for kloge hoveder med indsigt i teknologi og it.

Men i kampen om de dygtigste, tekniske hoveder har de offentlige arbejdsgivere ikke de bedste kort på hånden. De har svært ved at tilbyde tilpas attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der kan konkurrere med pakkerne i den private sektor.

Ja, helt rigtigt.

De offentlige arbejdsgivere må aldrig blive lønførende sammenlignet med den private sektor. Det er heller ikke mit ærinde.

Men vilkårene, som de offentlige arbejdsgivere kan tilbyde de rigtige profiler, er ikke tidssvarende.

Det betyder helt konkret, at staten, kommunerne og regionerne har svært ved at rekruttere de nøglemedarbejdere, som skal sikre fremtidens løsninger.

Det gælder ikke mindst på universiteterne, hvor fremtidens ingeniører bliver uddannet, og hvor forskningen spiller en helt central rolle – også i samarbejde med private virksomheder.

Når STEM-professionelle fravælger det offentlige, koster det ikke bare medarbejdere, men også innovation, viden og udviklingskraft, der kunne komme hele den offentlige sektor og os alle til gode.

Det bliver svært – og i værste fald umuligt - at rekruttere de relevante kompetencer, som den offentlige sektor er afhængig af.

Der skal reallønstigninger på bordet
IDA har spurgt ledere med personaleansvar i den offentlige sektor blandt vores medlemmer om netop denne kattepine.

Det er i hele samfundets interesse, at den offentlige sektor kan tiltrække og fastholde disse kompetencer.

Malene Matthison-Hansen
Formand, Ansattes Råd i IDA

Her svarer 56 procent, at det "i meget høj grad" eller "i høj grad" er vanskeligt at rekruttere medarbejdere med de rette kompetencer inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Og rekrutteringsudfordringen betyder, at flere end hver anden af disse ledere inden for de seneste år har måttet rekruttere en medarbejder med en anden kompetenceprofil end den ønskede.

Dygtige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater er en forudsætning for, at vi lykkes med den grønne omstilling, digitalisering og styrkelsen af Danmarks forsvar.

Derfor er det i hele samfundets interesse, at den offentlige sektor kan tiltrække og fastholde disse kompetencer.

Men det kræver handling. Og det kræver, at vi tør tage fat på det, der for alvor gør en forskel: Lønnen.

Ved OK26 er det vigtigt, at der kommer reallønstigninger på bordet. Ikke på bekostning af andre faggrupper, men som en investering i Danmarks fremtid.

Hvis staten, kommunerne og regionerne skal løse de store samfundsopgaver, må de offentlige arbejdsgiverne indse, at konkurrencedygtig løn er en forudsætning.

For vi står midt i en kamp om hoveder og hænder.

Hvis det offentlige ikke får styrket sine rammer og vilkår, vil de for alvor tabe kampen om de kompetencer, der skal gøre Danmark robust og sikre den grønne omstilling.

Det har vi ikke råd til.