ITD svarer på kritik: 3F forholder sig ikke til substansen

Af Jens Hvid Bang
Chefkonsulent, ITD’s erhvervspolitiske afdeling
Det er en gammelkendt taktik at gå hårdt til angreb på budbringeren for at undgå at forholde sig til substansen i kritiske budskaber. Taktikken anvendes ofte, hvis man har en virkelig dårlig sag og føler sig presset. Det beskrives ofte under paroler som ”det bedste forsvar er et angreb”, og det er præcis den taktik, Jan Villadsen fra 3F tager i brug i sin replik på ITD’s indlæg i Altinget om, at den aftale om chaufførløn, som regeringen og et flertal i Folketinget har indgået, strider med EU-reglerne.
Det kan godt være, at 3F nægter at forholde sig til substansen i ITD’s budskab om den manglende EU-lovmedholdelighed i den nye politiske aftale om vejtransport. Det ændrer bare intet ved, at der er åbenlyse udfordringer for den model for chaufførløn, som regeringen og et politisk flertal har indgået en politisk aftale om.
Vi fokuserer på substansen i aftalen, når vi skriver, at aftalen i vores optik strider med EU-reglerne. Det underbygger vi med praksis for EU-Domstolen, ligesom vi forholder os til EU-reglerne om udstationering, cabotagekørsel og kombineret transport.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Vi er helt enige med 3F i, at Kurt Beier-sagen viste nogle helt uacceptable forhold og aktualiserede de store udfordringer, som eksisterer på det danske og europæiske transportmarked. Udfordringer, der skal gøres noget ved. Kurt Beier-sagen var dog ikke første gang, at der var fokus på vilkårene for filippinske chauffører i Danmark.
Et slagsmål gavner ingen
Tilbage i 2013 skrev 3F selv et brev til daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) og daværende transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om vilkårene for filippinske chauffører i Danmark. Her var svaret fra den daværende regering, at problemstillingen først og fremmest skulle løses på EU-plan.
Vi fokuserer på substansen i aftalen, når vi skriver, at aftalen i vores optik strider med EU-reglerne. Det underbygger vi med praksis for EU-Domstolen, ligesom vi forholder os til EU-reglerne om udstationering, cabotagekørsel og kombineret transport.
Jens Hvid Bang
Chefkonsulent, ITD’s erhvervspolitiske afdeling
Det har skiftende regeringer så haft muligheden for at gøre i såvel forhandlingerne om et nyt udstationeringsdirektiv som i forhandlingerne om Vejpakken. Begge forhandlinger er nu afsluttet, og både det nye udstationeringsdirektiv og Vejpakken bidrager med forskellige elementer til at sikre fair konkurrence. Det er vi glade for i ITD, men sandheden er imidlertid, at det ikke er lykkedes fra dansk side at ændre reglerne, så det bliver muligt at indføre den nye model for chaufførløn, som der er indgået en politisk aftale om.
Til det skriver 3F, at Tyskland, Frankrig, Italien, Østrig, Norge og senest Holland har indført lignende regler, men det er ikke korrekt. De lande, som 3F nævner, har alle anvendt udstationeringsdirektivets bestemmelser om mindsteløn til at indføre en ret til løn for chauffører, og den politiske aftale i Danmark indfører netop ikke en ret til løn for chaufførerne.
Det har fundamental betydning, at man anvender nogle helt andre bestemmelser, nemlig bestemmelserne om ordre public. Som vi beskrev i vores oprindelige indlæg, skal ordre public-bestemmelserne fortolkes strengt og indskrænkende, og ordre public kan kun påberåbes, når der foreligger en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod et grundlæggende samfundshensyn.
Det mener vi ikke er tilfældet, og aftalen risikerer derved at gøre meget mere skade end gavn og skabe en enorm usikkerhed i hele transportbranchen, hvis vi skal igennem et langvarigt slagsmål i EU. Det er hverken til gavn for ITD’s eller 3F’s medlemmer, og det ønsker vi en åben og ærlig debat om, og den debat er 3F velkommen til at deltage i.
Vores klare mål og ønske i ITD er, at transport i både Danmark og hele EU skal foregå under ordnede forhold og med fair konkurrence. Det skal sikres inden for rammerne af EU-retten, ligesom vi arbejder for at bevare det frie organisationsvalg i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Emner i denne artikel
Indsigt
Niels Henrik Hjøllund70 årI dag
Professor, overlæge, AmbuFlex, Center for Patient Rapporterede Oplysninger, Hospitalsenheden Vest- Søren Elkrog Friis46 år
I dag
Journalist, Mandag Morgen, fhv. redaktør, Altinget Magasin
Eske Willerslev55 årI dag
Direktør, Lundbeck Fondens GeoGenetics Centre, DNA-forsker og professor, University of Cambridge, medlem, Eventyrenes klub, The National Academy of Sciences USA
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardVil ministeren oversende de retningslinjer, der eksisterer vedrørende anmeldelser af dødsfald til Arbejdsskadestyrelsen?
Karin Liltorp spørger Kaare Dybvad BekHar ministeren fortsat tillid til Ankestyrelsen?
Pernille Vermund spørger Morten BødskovBør pensionsselskaber investere mere i iværksætteri?Besvaret
- B 9 Mulighed for at stille krav om håndtryk og respekt for danske samfundsnormer i offentlige institutioner og på arbejdsmarkedet (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- B 5 Etablering af kursusordning for private til nedtagning af asbestholdige tage (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- B 3 At genindføre store bededag som helligdag (Beskæftigelsesministeriet)Fremsat
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Her er de nye regeringsudvalg
- Én sætning i regeringsgrundlaget afslører samarbejdets akilleshæl
























